Gamle myter om eksem holdes stadig i live

Jeg har netop fået et nyhedsbrev fra magasinet Vores Børn. Nyhedsbrevet linker ind til en artikel om børneeksem på magasinets website. I artiklen anføres forskellige råd om den daglige pleje af eksem. Et af rådene er, at eksembørn kun bør bades et par gange om ugen og uden sæbe. Jeg ved godt, at man tidligere troede, at dette var gavnligt. I dag er alle eksperter imidlertid enige om, at eksemhud har gavn af et dagligt bad med en mild uparfumeret sæbe og efterfølgende indsmøring med fugtighedscreme. Herved mindsker man risikoen for infektion i eksemet, og desuden tror jeg, at alle med eksem vil skrive under på, at det daglige bad er meget vigtigt for at føle sig veltilpas! Jeg er forarget over, at et magasin, der henvender sig til børnefamilier er med til at holde liv i gamle myter, der er skadelige hvis rådene efterleves. Jeg har henvendt mig til redaktionen bag Vores Børn og gjort opmærksom på de meget forældede og lodret forkerte råd.


Tags: , , , ,

Kommenter