Nu bliver luften – og huden – mere tør

Nu, hvor det bliver koldere, bliver luften mere tør. Det samme gør huden. Så nu er det måske tid til at skifte til en lidt federe creme, hvis man har eksem.

Nogen kan sagtens klare at bruge en meget fed creme pĂĄ huden, andre kan ikke. Jeg hører selv til dem, der kommer til at klø, hvis jeg smører min hud med en alt for fed creme. Alligevel har jeg altid en fed creme  – som regel Locobase Repair – i huset. Den er fantastisk god til revner i huden. Min hud pĂĄ hænder og fødder revner i vinterhalvĂĄret.

Jeg får dybe revner på fingerspidserne, på knoerne, ved håndleddene, og også på tæerne, hælene og under fødderne. Faktisk opstår de dybe revner overalt på hænder og fødder. De kommer lige ud af det blå. Pludselig er huden revnet og bløder. Det er træls, for det gør altså nas. Men jeg smører godt med Locobase Repair, det hjælper noget. På de dybeste revner plejer jeg at lægge et helt lag af den fede creme og så dække med et plaster i hvert fald om natten. På hænderne duer det ikke med plaster om dagen, så skal det skiftes, hver gang man vasker hænder, det bliver for bøvlet, synes jeg.


Tags: , ,

Kommenter