Jeg tester …

Jeg tester i øjeblikket Helo creme fra Faaborg Pharma.

Cremen er beregnet til tør og sart hud. Det har jeg i allerhøjeste grad, så det er et perfekt match.

Jeg har brugt cremen  i den senere tid, hvor vinterkulden og den tørre luft har gjort min hud endnu mere knastør, end den var i forvejen.

Helo cremen har været en positiv oplevelse. Selv om cremen er fed, er den meget behagelig at anvende. Den trænger hurtigt ind i huden og føles faktisk ikke nær så fedtet, som jeg kunne have frygtet. Jeg er nemlig ikke vild med alt for fede cremer, for jeg hader, hvis jeg sætter fedtede fingeraftryk på alt, hvad jeg rører ved. Det behøver jeg ikke tænke på med denne creme.

Helo creme er uden parfume, parabener og farvestoffer.

Har du brug for en fugtbevarende og blødgørende creme til den daglige pleje af tør og sart hud, kan denne creme absolut anbefales.

 

 


Tags: , ,

Kommenter