Sidste nyt

Her kommer en opfølgning på den sag, jeg omtalte i mit seneste indlæg.

Der er nu kommet svar fra Astma-Allergi Danmark, der skriver, at de ikke mener, at fejl er acceptable, når det handler, om at produkterne skal leve op til kriterierne for Den Blå Krans. Omvendt er de bevidste om, at fejl kan og vil ske, anfører de.

Problemet i, at en parfumefri sæbe forurenes med parfume via en medarbejders hænder, forholder AAD sig ikke specielt til, men er tilfredse  med, at Neutral på foranledning af min klage har indført, at man fremover vil bære handsker ved produktionen af sæben.

Efter min mening burde man have oplært produktionsmedarbejderne i omgangen med disse parfumefri specialprodukter fra starten.

AAD har ikke ønsket at foretage analyse af sæben, selv om Neutral har erkendt, at sæben er blevet kontamineret med parfume under produktionen, men vælger at stole på Neutrals egen analyse, der var negativ for parfume.

Hvordan analysen kan være negativ samtidig med, at man erkender tilstedeværelsen af parfume, forstår jeg ikke.  Men jeg kommer nok ikke sagen nærmere. Jeg er bange for, at der er store penge på spil for de to parter, jeg har henvendt mig til med min klage!

 


Tags: , , , ,

Kommenter