Tak – men nej tak

februar 15th, 2013

Jeg har lige været på apoteket for at købe nogle af de produkter, jeg har brug for i forbindelse med mit eksem. Foruden Zovir tabletter var der to tuber Exomega creme, en tube Locobase Repair og en tube Carbamid creme.

Den unge pige bag disken spurgte, om al den creme var til  mig selv. Det bekræftede jeg og fortalte, hvorfor jeg skulle bruge de forskellige cremer.

Hun spurgte så, om jeg ville have en lille prøvetube af en ny creme, som skulle være god. Jeg er vild med små prøvetuber af nye cremer, så den var jeg med på.

Lidt efter kom hun tilbage med en lillebitte plastikbøtte og en tube creme med påskriften TESTER. Hun sagde, at de små prøvetuber ikke var kommet hjem endnu, men at hun ville tage noget fra TESTER-tuben over i den lille beholder til mig.

Jeg skyndte mig at sige nej tak. Hun kiggede lidt forundret pĂĄ mig, og jeg forklarede, at jeg let fĂĄr hudinfektioner og derfor ikke deler cremetuber med andre.

Når man har eksem, er det en vældig god ide at være meget opmærksom på hygiejnen og ikke dele cremer og andre plejeprodukter med andre. Man er mere udsat for hudinfektioner, når huden er skadet.

SĂĄdan noget bør de vide pĂĄ et apotek. Den søde pige, der ekspederede mig, vidste det ikke. Hun  ville bare være sød og tilbyde mig en prøve – nu ved hun det til en anden gang.


Endnu en test

januar 18th, 2013

Jeg har gennem nogle uger testet Panthenol salve fra Faaborg Pharma.

Salven er en specialsalve til meget tør, rød og irriteret hud. Salven virker ophelende og stimulerer hudens genopbygning, og den indeholder hverken, parfume, parabener eller farvestoffer.

Jeg har brugt salven to – tre gange om dagen pĂĄ mine tørre og vintersprukne hænder. Jeg synes, at salven har en god virkning pĂĄ rød og revnet hud. Salven er fed, men ikke sĂĄ fed, at den irriterer mit eksem.

Salven er efter min mening ikke sĂĄ velegnet til at bruge, hver gang man har vasket hænder i løbet af dagen – for det varer lidt, før den er trængt helt ind i huden. Men den er fin at bruge et par gange i løbet af dagen og især om natten, hvor salven rigtig kan fĂĄ lov til at virke.

Panthenol salven er efter min mening god at have i baghånden som problemløser, når huden har brug for lidt ekstra pleje. Jeg vil f.eks. tro, at den vil være rigtig god her i vintertiden til frostbidte kinder.


Sidste nyt

december 21st, 2012

Her kommer en opfølgning på den sag, jeg omtalte i mit seneste indlæg.

Der er nu kommet svar fra Astma-Allergi Danmark, der skriver, at de ikke mener, at fejl er acceptable, når det handler, om at produkterne skal leve op til kriterierne for Den Blå Krans. Omvendt er de bevidste om, at fejl kan og vil ske, anfører de.

Problemet i, at en parfumefri sæbe forurenes med parfume via en medarbejders hænder, forholder AAD sig ikke specielt til, men er tilfredse  med, at Neutral på foranledning af min klage har indført, at man fremover vil bære handsker ved produktionen af sæben.

Efter min mening burde man have oplært produktionsmedarbejderne i omgangen med disse parfumefri specialprodukter fra starten.

AAD har ikke ønsket at foretage analyse af sæben, selv om Neutral har erkendt, at sæben er blevet kontamineret med parfume under produktionen, men vælger at stole på Neutrals egen analyse, der var negativ for parfume.

Hvordan analysen kan være negativ samtidig med, at man erkender tilstedeværelsen af parfume, forstår jeg ikke.  Men jeg kommer nok ikke sagen nærmere. Jeg er bange for, at der er store penge på spil for de to parter, jeg har henvendt mig til med min klage!

 


Er det godt nok

december 20th, 2012

For nogen tid siden fortalte jeg, at jeg havde købt noget “parfumefri” sæbe, der lugtede langt væk af parfume.

Fra firmaets side kom man frem til,  at forureningen kunne være sket ved, at en medarbejder med parfumeret creme på hænderne havde rørt ved sæben under produktionen.

Jeg har overfor firmaet bag sæben givet udtryk for, at dette ikke er acceptabelt set fra et forbrugersynspunkt.

Desuden har jeg forsøgt at få Astma-Allergi Danmark til at forholde sig til, om det er acceptabelt, at et produkt, der bærer Den Blå Krans, utilsigtet kan forurenes med parfume under produktionen. Den Blå Krans burde jo netop være en garanti for, at produktet var 100% fri for parfume og andre kendte allergifremkaldende stoffer. Det er endnu ikke lykkedes mig at få et klart svar fra Astma-Allergi Danmark.

Er det mig, der er for sippet, eller bør vi som forbrugere kunne stole på mærker som Den Blå Krans? Det mener jeg absolut, at vi bør kunne.


Jeg tester …

december 3rd, 2012

Jeg tester i øjeblikket Helo creme fra Faaborg Pharma.

Cremen er beregnet til tør og sart hud. Det har jeg i allerhøjeste grad, så det er et perfekt match.

Jeg har brugt cremen  i den senere tid, hvor vinterkulden og den tørre luft har gjort min hud endnu mere knastør, end den var i forvejen.

Helo cremen har været en positiv oplevelse. Selv om cremen er fed, er den meget behagelig at anvende. Den trænger hurtigt ind i huden og føles faktisk ikke nær så fedtet, som jeg kunne have frygtet. Jeg er nemlig ikke vild med alt for fede cremer, for jeg hader, hvis jeg sætter fedtede fingeraftryk på alt, hvad jeg rører ved. Det behøver jeg ikke tænke på med denne creme.

Helo creme er uden parfume, parabener og farvestoffer.

Har du brug for en fugtbevarende og blødgørende creme til den daglige pleje af tør og sart hud, kan denne creme absolut anbefales.

 

 


Efterlysning

november 9th, 2012

Jeg efterlyser vinderen af en SleepAngel hovedpude.

Nicoline, som har vundet den ene hovedpude, har endnu ikke sendt mig sine adresseoplysninger, sĂĄ hun kan fĂĄ sin pude tilsendt.


NĂĄr en parfumefri sæbe alligevel dufter af – parfume

november 5th, 2012

For et stykke tid siden købte jeg noget håndsæbe, som viste sig at være et rigtig irriterende køb. Det var samme mærke, som jeg plejer at bruge. Det er uden parfume. Det er svanemærket og bærer også Astma-Allergi Danmarks blå krans.

Jeg plejer at være tilfreds med sæben, men ikke denne gang. Sæben lugtede nemlig ret meget af parfume.

Jeg kontaktede firmaet bag sæben, og de gik i gang med at undersøge sagen. Jeg har sendt sæben ind til dem til analyse. De medgiver, at sæben har en afvigende duft, men kan ikke finde ud af, hvor den kommer fra. Teorien er indtil videre, at duften er blevet overført til sæben fra andre varer – evt. pĂĄ et lager. Der foreligger endnu ikke et endeligt resultat af de forskellige analyser.

Jeg synes, det er vigtigt, at man som forbruger kan stole på både svanemærket og den blå krans. Et produkt, der bærer de to mærker, skal man trygt kunne købe. Den blå krans skulle gerne give sikkerhed for, at produktet er uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser.

Jeg er meget interesseret i at høre, om andre har oplevet noget lignende med parfumefri sæbe, vaskepulver eller andet.


Tillykke til to heldige vindere

november 3rd, 2012

Jeg har udtrukket to heldige vindere, der hver især har vundet en SleepAngel hovedpude.

Vindere af hver en ny, allergivenlig pude er Jimmi  og Nicoline. Vinderne har fået direkte besked.

Jeg hĂĄber, at I bliver glade for puderne. Hvis I har lyst, mĂĄ I meget gerne melde tilbage til mig, nĂĄr I har brugt SllepAngel et stykke tid – jeg er meget interesseret i at høre, om puden har givet jer færre allergisymptomer.

Tillykke til jer begge to – send mig jeres navn og adresse, sĂĄ er jeres SleepAngel hovedpuder snart pĂĄ vej.

 


Sidste chance for at deltage i lodtrækningen om hovedpuden

november 2nd, 2012

Skynd dig, hvis du vil deltage i lodtrækningen om en allergvenlig hovedpude af mærket SleepAngel.

Det er i morgen, jeg udtrækker de to heldige vindere.

Du kan stadig nå at være med 🙂


Vind en ny, allergivenlig hovedpude

oktober 25th, 2012

Jeg har fået mulighed for at dele gaver ud. To af jer, der læser bloggen her, kan vinde hver en allergivenlig hovedpude.

Hovedpuden hedder SleepAngel og er fremstillet sĂĄdan, at støvmider, virus og bakterier ikke kan trænge ind i puden. Der ligger prisvindende teknologi bag udviklingen af puden, der selv om den er uigennemtrængelig for mider, snavs og bakterier udefra, stadig kan “ĂĄnde” via et filter.

Puden blev oprindeligt udviklet til brug på hospitaler for at hindre smittespredning. Senere er puden også blevet populær på hoteller rundt omkring i verden.

Nu er SleepAngel  også blevet tilgængelig for den almindelige forbruger. Den forhandles hos JYSK og koster 699 kr.

Hvis du har lyst til at vinde en af de allergivenlige SleepAngel hovedpuder, skal du bare skrive en kommentar til dette indlæg. Du skal huske at opgive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du bliver en af de heldige vindere.

Alle, der har skrevet en kommentar inden lørdag d. 3. november, deltager i lodtrækningen.