Indlæg med tagget ‘ceme’

Hvor har jeg bare prøvet mange forskellige fugtighedscremer.

onsdag, marts 5th, 2008

Åh, hvor har jeg købt mange tuber/ flasker og krukker med fugtighedscreme i tidens løb. Hver gang en ny creme er bragt hjem, har det været i håbet om, at netop DENNE creme ville være supergod og hjælpe på mit eksem og den tørre hud. Desværre har det rigtig mange gange vist sig, at den hjemkøbte creme ikke var så god til netop min hud, og cremen er endt bagest i skabet på badeværelset. Det er så ærgerligt, for fugtighedscremer er ikke ligefrem billige. Derfor er det rigtig, rigtig dejligt, når man engang imellem kan få små prøvetuber fra de forskellige cremeproducenter. Så kan man prøve cremen af, uden at investere en herregård. Dejligt! Lad derfor min opfordring til alle cremeproducenter være: Giv os forbrugere/storforbrugere af hudplejemidler mulighed for at få en lille prøve af Jeres produkter! Det gør en kæmpestor forskel for os med hudproblemer.