Indlæg med tagget ‘dyrehĂĄrsallergiker’

Allergivaccination før og nu

tirsdag, marts 28th, 2017

Mit barnebarn er lige begyndt på allergivaccination. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.

Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af frugt og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.

Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.


Allergi – en sygdom, som mange ikke tager alvorligt

torsdag, juni 21st, 2012

Jeg har lige læst pĂĄ en blog, om en kvinde, der havde sagt ja til at passe to marsvin i ferien, selv om hendes mand er allergisk overfor pelsdyr. Marsvinene skulle bo pĂĄ børneværelset, som hendes mand sĂĄ “mĂĄtte holde sig væk fra.”

Sådan en historie forarger mig og gør mig ked af det. Allergi og astma kan i værste fald være livstruende. Det er alvorlige sygdomme, som folk faktisk dør af, når uheldet er ude.

Hvordan mon det kan være, at en del raske ikke tager andres allergiske sygdomme alvorligt? Jeg spørger bare.

Har man en pelsdyrallergiker i huset, skal man selvfølgelig ikke have marsvin i huset  –  heller ikke i ferien. Selv om allergikeren ikke gĂĄr ind i det værelse, hvor dyrene opholder sig, vil han alligevel blive udsat for allergener fra dyrene. Allergenerne vil blive transporteret rundt i hele huset.


Forbudt omrĂĄde for katte

onsdag, marts 21st, 2012

Vi har ingen kæledyr. Til gengæld er jeg udstyret med en meget voldsom allergi overfor dyr – især katteallergener er et stort problem.
Desværre er der mange andre mennesker i kvarteret, der har katte. Og det værste af det hele er, at nogle af disse katte åbenbart godt kan lide at bruge vores have som et dejligt stort toilet. Kattene graver og besørger overalt. I urtehaven, på græsplænen, i den bare jord under vores træer, ja af og til endda på fliserne i indkørslen.
Jeg er simpelt hen snart ved at gå ud af mit gode skind. Hvordan slipper man dog for dette yderst ulækre og sygdomsfremkaldende problem, som man er påført udefra.
Vi har prøvet snart sagt alt muligt, for at gøre vores have uinteressant for kattene, men indtil videre uden held. Vi har drysset peber på jorden, stænket med eddike og lagt citronskaller ud i bedene. Efter sigende ting, hvis duft katte ikke bryder sig om. Lige lidt hjælper det.
Jeg har brug for et godt råd, for jeg er ved at være desperat. Jeg kan efterhånden ikke risikere at færdes i min egen have, da der overalt er efterladenskaber fra katte og dermed katteallergener, som jeg bliver virkelig syg af.
I øvrigt synes jeg, at det er urimeligt, at man kan slippe afsted med at holde dyr på en måde, så de i den grad generer andre mennesker og forringer deres livskvalitet.


Slap du godt igennem julens forhindringsøb?

tirsdag, december 27th, 2011

Juledagene er ikke nødvendigvis årets letteste dage for allergikere. Der kan være mange ting, der skal styres udenom.
Familiesammenkomster kan byde pĂĄ allergener af mange slags. Juletræet med pollen og svampesporer gemt i grenene. Besøg i hjem med kæledyr – eller besøg af familiemedlemmer, der medbringer lidt hunde- eller kattehĂĄr pĂĄ tøjet. Madvarer der er ekstra svære at undgĂĄ, nĂĄr man ikke selv stĂĄr for madlavningen. Os fra julelys og madlavning. Overnatning i “fremmede” senge, dyner og puder. Samvær med mange mennesker, hvoraf nogen mĂĄske har doseret lidt vel rigeligt, da de tog parfume pĂĄ. For en allergiker kan julen blive lidt af en cocktail af pĂĄvirkninger.
Meget kan gĂĄ galt.
Jeg er selv sluppet gennem juledagene uden nævneværdige allergiske reaktioner – hĂĄber det samme for dig, der læser med her.


Hold nu Jeres hunde i snor

onsdag, september 21st, 2011

Det sker hele tiden. Man går en tur på veje og stier. Og så møder man hunde, der ikke er i snor.

Nogle hunde gĂĄr heldigvis bare forbi i god ro og orden – eller hundeejeren har kontrol over sin hund og kalder den til sig. Andre hunde er nysgerrige og pĂĄtrængende og skal helst snuse op og ned ad Ă©ns ben eller gĂĄr endnu tættere pĂĄ.

Når man er allergisk overfor hundehår er det ikke særlig rart at få en hund så tæt på sig. Hvis hunden hopper op ad én får man hundehår på tøjet, som man så får med sig hjem i sit eget hjem. Det kan betyde, at man er nødt til at gå hjem og skifte tøj for at undgå en allergisk reaktion. Det betyder ekstra tøjvask og dermed besvær. Besvær som man selv er uden skyld i.

Hvis hundeejere bare ville forstå, at ikke alle ønsker nærkontakt med deres kæledyr, så ville livet være lettere for os, der ikke tåler de firbenede.

Bare indenfor de seneste par dage, har jeg været ude for fire tilfælde, hvor jeg har været nødt til at fortælle en hundeejer, at jeg ikke ønsker nærkontakt med vedkommendes hund.

I alle fire tilfælde har jeg sagt det venligt og forklaret hvorfor. Det er da heller ikke i nogen af disse tilfælde blevet taget ilde op. Andre gange har jeg været ude for hundeejere, der til trods for, at jeg har bedt dem om det, ikke har været i stand til at kalde deres hund til sig. SĂĄ bliver jeg altsĂĄ vrissen og fortæller dem, at de faktisk har pligt til at føre hunden i snor – i hvert fald hvis hunden ikke adlyder dem, nĂĄr de forsøger at kalde den til orden.

Hvor var det bare meget nemmere, hvis folk førte deres hunde i snor.


HĂĄrdnakket myte

torsdag, september 15th, 2011

Forleden dag mødte jeg pĂĄ min gĂĄtur en hundelufter, der var lidt snakkesalig. SĂĄ vi gik og vekslede et par ord – selvfølgelig om hans hund.

Hunden var bare en hvalp og derfor ret så livlig og nysgerrig. Den ville gerne hen til mig. Interessen var ikke gengældt. Jeg syntes absolut, at hvalpen var sød, men da jeg ikke tåler hunde, gør jeg hvad jeg kan for at undgå nærkontakt.

Jeg sagde venligt til hundeejere, at jeg syntes, at hans hund var sød, men at jeg ikke ville have den tæt på mig på grund af allergi.

Så kom hele remsen om, at hunden var af en allergivenlig race osv.. Al videnskab tyder på, at allergivenlige hunde ikke findes, men det ville nok føre for vidt at indlede en længere diskussion om det emne der på stien.

Man må bare endnu en gang konstatere, at myten om den allergivenlige hund er temmelig svær at aflive.


Kæledyr med på arbejde

onsdag, august 17th, 2011

Jeg sĂĄ forleden dag pĂĄ tv, at det bliver mere og mere almindeligt, at folk tager deres hund med pĂĄ arbejde.

Det fremgik af indslaget, at det var ĂĄh sĂĄ hyggeligt.

Helt ærligt! Det er en meget skræmmende tendens set fra en allergikers synspunkt. Hvor i alverden kan dyrehĂĄrsallergikere snart færdes uden at blive udsat for allergener. Folk tager i forvejen deres dyr med alle vegne efterhĂĄnden – i butikker, i tog og bus, pĂĄ biblioteket, pĂĄ apoteket og endda pĂĄ hospitalet.

Heller ikke på plejehjemmet kan man blive fri for dyr, når den tid kommer. Der er det nemlig også blevet almindeligt at have dyr eller på fast basis få besøg af en firbenet besøgsven.

Hvor skal vi allergikere snart være?

 


Den søde juletid

torsdag, december 16th, 2010

Den søde juletid kan være lidt af et forhindringsløb for en allergiker.

Mange allergikere reagerer på skimmelsvampesporer på juletræet. Andre får besværet vejrtrækning af os fra alle de mange levende lys og måske endda fra al den megen stegen og brasen.

Selve julemidddagen kan også volde besvær. Hvis man er mælkeallergiker, skal der tænkes i alternativer, hvis der skal spises risengrød eller risalamande.

Selve det at være sammen med familien i julen kan ogsĂĄ være et problem – især hvis nogle familiemedlemmer har kæledyr, og andre er allergiske overfor dyrehĂĄr. For slet ikke at tale om, at der kan være bĂĄde allergikere og rygere i familien. Et vanskeligt match.
Selv en overnatning kan være en udfordring. Hvis man er allergisk overfor husstøvmider, er det ikke sagen at sove på en madras af ældre dato og måske med dyner og puder, der heller ikke er allergivenlige.

Som allergiker må man tage sine forholdsregler og selv medbringe det fornødne, hvadenten det drejer sig om egen allergivenlig mad eller egne dyner eller måske allergentætte betræk. Medicin til både forebyggelse og akutte situationer er også vigtigt at have med til julehygge.

Vigtigst af alt er at vise hinanden tillid og overbærenhed. Som allergiker mĂĄ man stole pĂĄ, at resten af familien gør det sĂĄ godt de kan og ikke med vilje kommer til at ramme Ă©n lige pĂĄ det ømme punkt – allergien. Og de raske mĂĄ have tillid til, at allergikeren ikke kræver mere hensyntagen end strengt nødvendigt.


Menneskets bedste ven

onsdag, november 10th, 2010

Mange dyrehårsallergikere har problemer med at holde den tætte kontakt til deres nære familiemedlemmer, fordi familien holder kæledyr i hjemmet.

Det kan være svært for dyrevenner at forstå, at deres højt elskede hund eller kat kan være et problem. Men en hårdt ramt dyrehårsallergiker kan faktisk få et livstruende allergisk anfald af at være i stue med kæledyrene.

Allergikeren på sin side forstår ikke, at familien vælger at have hund eller kat til trods for, at han/hun, som er et nært familiemedlem, bliver syg af deres kæledyr og derfor måske helt er nødt til at holde op med at besøge dem i deres hjem.

Det er et rigtig stort dilemma i mange familier og årsag til sårede følelser, vrede, sorg og konflikt. Selvfølgelig skal sagen ses fra begge sider.

Der kan siges rigtig meget om denne problemstilling. Min holdning er helt enkel: Mennesket bedste ven er ikke – som mange ellers pĂĄstĂĄr – hunden. Nej – menneskets bedste ven er familien.


Kæledyr på plejehjem

torsdag, juli 15th, 2010

Jeg har hørt i radioen, at flere og flere plejehjem anskaffer sig en kat eller hund. Dyrene skulle efter sigende være til stor glæde for plejehjemsbeboerne. Det kan jeg da også sagtens forstå. Hvis man har været en dyreven hele livet, er det da klart, at man også på sine gamle dage vil have glæde af at have kæledyr omkring sig.

Set fra en dyrehĂĄrsallergikers synspunkt er det bare ikke særlig rart at tænke pĂĄ. Tænk engang – hele livet har været et forhindringsløb, hvor man skulle undgĂĄ nærkontakt med pelsdyr. Man har mĂĄske været nødt til at undgĂĄ at besøge bĂĄde venner og nær familie pĂĄ grund af allergi overfor deres kæledyr.

NĂĄr sĂĄ man bliver gammel og fĂĄr brug for pleje, sĂĄ er der saftsuseme ogsĂĄ dyr pĂĄ plejehjemmet. Jamen sĂĄ har man da et double-trouble.

Jeg kan ikke tĂĄle pelsdyr – sĂĄ jeg mĂĄ bare satse pĂĄ at holde mig frisk, sĂĄ jeg kan slippe for plejehjemmet.