Indlæg med tagget ‘hunde’

Hold nu Jeres hunde i snor

onsdag, september 21st, 2011

Det sker hele tiden. Man g√•r en tur p√• veje og stier. Og s√• m√łder man hunde, der ikke er i snor.

Nogle hunde går heldigvis bare forbi i god ro og orden Рeller hundeejeren har kontrol over sin hund og kalder den til sig. Andre hunde er nysgerrige og påtrængende og skal helst snuse op og ned ad éns ben eller går endnu tættere på.

N√•r man er allergisk overfor hundeh√•r er det ikke s√¶rlig rart at f√• en hund s√• t√¶t p√• sig. Hvis hunden hopper op ad √©n f√•r man hundeh√•r p√• t√łjet, som man s√• f√•r med sig hjem i sit eget hjem. Det kan betyde, at man er n√łdt til at g√• hjem og skifte t√łj for at undg√• en allergisk reaktion. Det betyder ekstra t√łjvask og dermed besv√¶r. Besv√¶r som man selv er uden skyld i.

Hvis hundeejere bare ville forst√•, at ikke alle √łnsker n√¶rkontakt med deres k√¶ledyr, s√• ville livet v√¶re lettere for os, der ikke t√•ler de firbenede.

Bare indenfor de seneste par dage, har jeg v√¶ret ude for fire tilf√¶lde, hvor jeg har v√¶ret n√łdt til at fort√¶lle en hundeejer, at jeg ikke √łnsker n√¶rkontakt med vedkommendes hund.

I alle fire tilf√¶lde har jeg sagt det venligt og forklaret hvorfor. Det er da heller ikke i nogen af disse tilf√¶lde blevet taget ilde op. Andre gange har jeg v√¶ret ude for hundeejere, der til trods for, at jeg har bedt dem om det, ikke har v√¶ret i stand til at kalde deres hund til sig. S√• bliver jeg alts√• vrissen og fort√¶ller dem, at de faktisk har pligt til at f√łre hunden i snor – i hvert fald hvis hunden ikke adlyder dem, n√•r de fors√łger at kalde den til orden.

Hvor var det bare meget nemmere, hvis folk f√łrte deres hunde i snor.


Hårdnakket myte

torsdag, september 15th, 2011

Forleden dag m√łdte jeg p√• min g√•tur en hundelufter, der var lidt snakkesalig. S√• vi gik og vekslede et par ord – selvf√łlgelig om hans hund.

Hunden var bare en hvalp og derfor ret s√• livlig og nysgerrig. Den ville gerne hen til mig. Interessen var ikke geng√¶ldt. Jeg syntes absolut, at hvalpen var s√łd, men da jeg ikke t√•ler hunde, g√łr jeg hvad jeg kan for at undg√• n√¶rkontakt.

Jeg sagde venligt til hundeejere, at jeg syntes, at hans hund var s√łd, men at jeg ikke ville have den t√¶t p√• mig p√• grund af allergi.

S√• kom hele remsen om, at hunden var af en allergivenlig race osv.. Al videnskab tyder p√•, at allergivenlige hunde ikke findes, men det ville nok f√łre for vidt at indlede en l√¶ngere diskussion om det emne der p√• stien.

Man må bare endnu en gang konstatere, at myten om den allergivenlige hund er temmelig svær at aflive.


L√łse hunde

tirsdag, maj 20th, 2008

S√• skete det igen! I morges, da min mand og jeg gik en tur, kom en kvinde g√•ende med sine sm√• b√łrn og en halvstor hundehvalp. Hvalpen var uden snor. Hunden satte med logrende hale kursen direkte imod mig. Det var en s√łd hund, og mange ville sikkert have taget imod den med √•bne arme. Nu er det s√• bare s√•dan, at jeg er meget allergisk overfor hund, s√• jeg er absolut ikke interesseret i n√¶rkontakt med hunde, uanset hvor s√łde og legesyge de m√•tte v√¶re. S√• min mand r√•bte ad hvalpen og fors√łgte at holde den v√¶k fra mig til ejerens store undren og utilfredshed. Min mand fortalte hende, at jeg er meget allergisk overfor hunde, og at hun i√łvrigt burde f√łre sin hund i snor. Vi har oplevet tilsvarende situationer mange gange, desv√¶rre. Bare folk dog ville respektere, at ikke alle er interesserede i t√¶t kontakt med dyr. Hvis en hund hopper op ad mig, er jeg n√łdt til at g√• hjem og skifte t√łj for at undg√• at bringe allergenerne med ind i mit hjem. T√łjet skal vaskes. Det er en bunke besv√¶r, jeg bliver p√•f√łrt – i bedste fald. I v√¶rste fald f√•r jeg ogs√• en allergisk reaktion med nysen, udslet og n√•r det er allerv√¶rst ogs√• astma. Der KAN v√¶re en god grund til at v√¶re en lille smule afvisende overfor selv meget nuttede hundehvalpe. Det beh√łver ikke betyde, at man er et ondt og koldt menneske, der ikke holder af dyr.


Allergi eller hysteri

tirsdag, maj 6th, 2008

Forleden aften gik jeg en tur. P√• et tidspunkt s√• jeg p√• lang afstand en mand komme g√•ende med en temmelig stor hund. Hunden var i snor. Det var den type snor, som kan g√łres kortere eller l√¶ngere efter behov, vist nok med et snuptag, s√•dan som jeg har opfattet det. Hundeejeren og jeg n√¶rmede os hinanden, og jeg forventede, at han ville tr√¶kke hunden til sig ved at g√łre snoren kortere. Men nej! Hunden satte interesseret kursen mod mig. Jeg pr√łvede at undvige ved at g√• i en bue udenom. Men snoren var jo lang, og selv om jeg foretog nogle – sikkert komiske – “dansetrin” for at undvige hunden, s√• indhentede den mig. Hunden var venlig og tog sig en god snusetur rundt omkring p√• mine bukseben. Da jeg jo ikke t√•ler n√¶rkontakt med hunde, blev jeg faktisk ret sur. Ikke p√• hunden – men p√• dens ejer. Han stod grinende og fortalte mig, at jeg ikke skulle v√¶re bange for hans hund, for den gjorde skam ikke noget. Jeg var s√• irriteret over at f√• mine bukser oversavlet af hans k√¶ledyr, at jeg faktisk talte med ret store bogstaver til ham. Jeg n√¶rmest r√•bte, at det var for d√•rligt, at han ikke kunne tage og holde sin hund. Hundeejeren grinede bare, og jeg gik dirrende af irritation hjem for at vaske mine bukser. De var ellers helt rene, indtil jeg m√łdte hunden. √ėv!