Indlæg med tagget ‘kokosolie’

Eksem og det vi har i køkkenskabet

mandag, februar 9th, 2009

Somme tider må man gå nye veje, når det gælder pleje af hud med eksem. Nu hvor frosten bider, kan især eksemhud blive virkelig knastør og revne. Her kan et par almindelige husråd være en hjælp: Kom almindelig groft havsalt i badevandet, hvis du har badekar, det virker rensende og helende på huden. Er også godt til fodbad, hvis man har tørre, revnede hæle. Efter badet kan de tørre, revnede hudområder smøres med kokosolie, ja den man bruger, når man laver bl.a. popcorn. Jeg vælger selv en økologisk jomfru kokosolie, så er kvaliteten i top. Denne form for hudpleje er helt fri for kemi, den er billig og den virker.