Tag Archives: allergen

Hvad er en priktest

En priktest er populært sagt en provokation af dit immunsystem med kendte rene allergener. “Prik” refererer til at der bliver prikket et lille hul i huden med en fin lancet.

Det er i dag muligt, ved hjælp af en priktest, at få en indikation af, om man reagerer allergisk overfor et givent allergen. Metoden har været anvendt i mange år til at teste allergikere for nogle af de stoffer, som de måske er allergiske overfor.

Testen er kun en del af den samlede vurdering, idet testen på nuværende tidspunkt ikke er så sikker, at det er muligt at drage entydige konklusioner på baggrund af priktesten alene.

Fremgangsmåden ved priktesten er enkel. På et stykke hud (ofte underarmen) fastgøres et stykke tape med en række numre på.
Ud for hvert nummer afsættes en dråbe – hvert nummer refererer til et bestemt allergen (Birk, græs, æg, hund, kat og så videre).
For senere at vide, hvordan du reagerer, er der er en kontrol og en histamin dråbe.

Der sættes en række dråber, en for hver af de forskellige stoffer, der skal testes.
Dernæst vil sygeplejersken eller lægen med en fin lancet prikke et lille bitte hul i huden gennem dråben – (normalt vil det ikke bløde) – for at allergenet kan komme i kontakt med dit immunsystem.

Lægen skifter lancet for hvert prik.

Dette gøres for ikke at blande de forskellige ekstrakter sammen.
Det er vigtigt, at der benyttes en ny lancet, hver gang, der skal prikkes gennem en dråbe, ellers har hverken lægen eller du mulighed for at finde frem til hvilke stoffer, du reagerer på, og hvilke du ikke reagerer på – fordi allergenerne er blevet blandet på lancetten.

Det vil sige, at det er vigtigt at lægen, hver gang skifter lancet.

Den næste risiko for at få et usikkert resultat er ved aftørringen af armen – eller rettere afdupningen af armen.
Det siger sig selv, at når du nu har et antal små huller i armen, så vil det kunne give usikre resultater, hvis reagenserne nu tørres ud over hele armen – så kan der komme reagenser ned i de forkerte huller og det vil være umuligt at vurdere resultatet med sikkerhed.
Det er derfor vigtigt at lægen er omhyggelig, med at duppe dråberne væk og ikke tørre hen over armen eller ryggen, hvor testen nu er blevet taget.

Hvorfor nu gennemgå dette så grundigt?

Jo – det ville være ærgerligt, at skulle få det indtryk, at der er noget du er allergisk overfor på et forkert grundlag.

Din hverdag kan være bøvlet nok i forvejen!

Hvad er det vigtigt, at du husker på, inden du kommer til lægen for at få foretaget en priktest?

Selvfølgelig har lægen gennemgået dette med dig, men der er en del ting, du selv kan være opmærksom på, inden du skal have foretaget en priktest.

Antihistaminer må ikke tages 3 dage inden testen.
Hismanal må ikke tages 6 uger inden testen.

Kortison-creme må ikke bruges 1(et) døgn inden, på det sted hvor testen skal udføres.
Stærk steroidsalve må ikke være anvendt 2-3 uger før testen.

Armen skal normalt altid sprittes af inden lægen begynder på testen, men det er især vigtigt, hvis du har brugt lotion, creme eller cremedusche.
Er armen ikke rengjort ordentligt vil disse midler kunne være med til at give et fejlagtigt resultat.

Når testen er gennemført, vil du skulle sidde i et stykke tid i venteværelet, hvorefter lægen vil aflæse resultatet.

Er du allergisk overfor nogle af stofferne, vil du reagere ved at du får en papel (huden hæver og rødmer) på huden.

Størrelsen af denne papel vil være et udtryk for, hvor kraftigt du må antages at reagere på det pågældende stof.
Her sammenligner lægen med kontroldråben og histamindråben.
Lægen vil tegne rundt om papelen og overføre cirklen til et stykke specialtape, som han vil sætte ind i din journal.

Dette vil lette arbejdet med at vurdere om en eventuel diæt/allergisanering eller behandling har hjulpet når du bliver testet senere.

Hvide jordbær til allergikere

Der er håb forude for alle, der elsker jordbær men ikke kan tåle dem. Forskere på Syddansk Universitet har nemlig fundet frem til det såkaldte jordbærallergen der gør, at nogle mennesker ikke tåler jordbær. Forskerne har i samarbejde med svenske forskere fundet en hvid jordbærsort, som ikke indeholder allergenet. Disse jordbær forbliver hvide til trods for, at de er modne. Så vidt vides, kan de hvide jordbær endnu ikke købes i Danmark. sdu.dk 16.06.2008.

Hvad gør forældre for at forbedre miljøet omkring deres astmabørn

En ny amerikansk undersøgelse prøver at afdække hvilke tiltag, forældre iværksætter for at hjælpe deres astmabørn. I dag ved man, at vort indeklima påvirkes af husstøvmider og rygning. Desuden er det et kendt faktum, at børn med astma i en tredjedel af familierne fortsat udsættes for tobaksrøg. På denne baggrund undersøger forskerne, hvilke tiltag forældre sætter i værk, samt kvaliteten af disse tiltag, i bestræbelserne på at nedsætte risikoen for at barnet får astmaanfald.

De interessante resultater viser, at 51% af forældrene iværksætter tiltag, man ikke kan forvente har nogen effekt overfor netop det allergen, der udløser deres barns astmaanfald.

1% af familierne i undersøgelsen anskaffede f.eks. en luftbefugter, selv om de vidste, at deres barn fik astma af husstøvmider (Husstøvmider trives bedre jo fugtigere, der er i boligen.) Her var der altså tale om, at man gjorde noget, der var med til at gøre situationen værre.

Tobaksrygning fortsatte i 24% af familierne, til trods for at barnet havde astma. Vi ved i dag, at tobaksrøg ikke bør findes i astmabørns miljø. Undersøgelsen fremhæver et noget overraskende resultat, nemlig at kun 7% af rygerfamilierne havde overvejet og forsøgt at nedsætte mængden af røg i hjemmet, hvor det astmaplagede barn befandt sig.. Blandt de der havde udfyldt spørgeskemaet, (og derfor ville være i stand til at gøre noget målrettet for at ændre adfærd) fandt man de samme resultater, nemlig at kun 6% havde forsøgt at begrænse mængden af tobaksrøg i hjemmet.

Altafgørende for, om familierne gjorde noget for at ændre radikalt i astmabarnets hjemmemiljø, var hyppige besøg hos lægen og uddannelse i astmasygdom. Disse to faktorer hjalp forældrene til at ændre adfærd på en måde, der støttede deres barn, og som medvirkede til, at barnet fik færre astmaanfald.

Konklusionerne, på baggrund af undersøgelsens resultater, understreger nødvendigheden af, at lægen ved, hvordan forskellige allergener begrænses mest effektivt. Desuden er det nødvendigt, at lægen overfor forældrene understreger betydningen af, at de gør noget aktivt for at fjerne allergenerne.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de tiltag der anbefales, skal være effektive i forhold til de allergener, der skal fjernes, ellers kan man risikere, at forældrene bliver frustrerede over manglende resultater og ikke fremover er til at overtale til at iværksætte de nødvendige og resultatskabende tiltag.

Røgfrit miljø viser sig også i denne undersøgelse at være en af de mest effektive faktorer i forhold til at reducere astma hos børn. Samtidig er det også en af de allersværeste faktorer at realisere. Dette står i skærende kontrast til det faktum, at rygerforældre er meget ivrige, for at installere dyre apparater, ofte med tvivlsom effekt, for at afhjælpe barnets problemer.

Det er vigtigt, at forældre konstant undervises omkring barnets astma. Det gør dem bedre til at identificere de allergener, som deres barn er allergisk overfor. Det gør dem dernæst bedre til at finde den metode, der er bedst til at eliminere netop dette allergen. (Det kan ofte være en større detektivopgave, men resultatet – et friskere og gladere barn er alle anstrengelserne værd).

Undersøgelsen slår også fast, at netop undervisning af forældrene vil kunne føre til færre indlæggelser blandt astmabørnene. En af de ting forældrene bør lære er, at astmareaktionen ofte indfinder sig flere timer efter, at barnet har været udsat for allergenet. Denne viden kan hjælpe forældrene til at spore, hvad det er, der udløser astma hos netop deres barn.

J. Allergy Clin. Immunol 2004;114:352-7

IgE – hvad er det

Det er ikke ualmindeligt at mange mennesker siger: – Jeg er allergisk over mælk, pollen eller æbler, eller hvad det nu kan være. Og de har symptomer, der er meget ens.

Det er kun halvdelen af dem, der er allergiske i medicinsk forstand.

Læger diagnosticerer patienten som allergisk, når der er en immunologisk reaktion –

Det naturlige forsvar:
For at få et overblik er det bedst at få en ide om, hvad immunglobuliner egentlig er. Mennesket er klogt indrettet. Gennem tiden har vi lært at tilpasse os til naturens skiftende luner. En af menneskets mere intelligente indretninger, er vores evne til at bekæmpe bakterier, snyltere og andre organismer, der trænger sig ind i os. Vi har et naturligt system, der består i at opfange alle disse organismer og de sidder i vore slimhinder ((spyt, slim, fimrehår og en lav surhedsgrad (maven)).

Men derudover har vi udviklet et system, der er i stand til at “tænke” for os – IMMUNSYSTEMET.

Immunsystemet
I princippet er immunsystemet i stand til at håndtere de fleste naturlige og kunstige trusler fra vores omverden.

Den måde vort immunsystem fungerer på er såre enkel, idet vi i vores blodbane har en række celler, der hele tiden er på vagt overfor alt, der er uvedkommende. Samtidig er systemet hele tiden i stand til at udvikle nye immunglobuliner rettet mod særlige faktorer i det miljø, vi befinder os i. Derfor er vi i princippet altid parat til at imødegå nye angreb på vores organisme fra f.eks. bakterier eller vira.

Immunglobulinerne
Når vores immunsystem så har identificeret et nyt “antigen” bliver denne oplysning lagret i specialiserede immunglobuliner, som herefter er i stand til, at være på vagt overfor netop dette antigen i fremtiden. Formålet med dette system er, at vi skal overleve og derfor er det nødvendigt at eliminere disse udefra kommende “antigener”.

Der er en lang række af immunglobuliner, som er placeret i forhold til forskellige organer i vores krop og som har hver deres specielle funktion. IgM findes især i blodbanen, IgG har en stor udbredelse i kroppen, formentlig fordi den er den vigtigste og dominerende klasse, IgA findes især i nærheden af vore slimhinder og til slut finder vi IgE uden for blodbanen bundet til mastceller omkring blodkar og slimhinder. IgD indholdet er lavt og virkningsmekanismen er ikke kendt.

Vi kan sige at immunglobuliner er specialiserede vagthunde, som identificerer indtrængende fremmedorganismer. Herefter tilkalder de andre typer af celler og så sætter de en kædereaktion i gang, der vil være med til at eliminere fremmedorganismen.

IgE cellerne
IgE cellerne udvikler sig til at være på vagt overfor parasitter og i dagens Danmark er der meget få parasitter og derfor har de fleste af os et meget lavt antal IgE-celler cirkulerende i blodet. IgE cellerne vil senere binde sig til mastcellen. Når den sidder her ligner den et Y. Ved siden af på en anden receptor sidder en anden IgE celle. Når de begge er sensibiliseret overfor det samme antigen vil en kontakt blive “tændt” i mastcellen. Dette sker når et ben fra den ene IgE celle og et ben fra den anden IgE celle blokeres med antigenet (Y*Y).

Den IgE startede immunreaktion
Den reaktionstype, der ses når IgE og mastcellerne er involveret -som beskrevet ovenfor-, er en lokal reaktion, hvor den inflammatoriske proces starter, når histamin, leukotrien og prostaglandiner frigøres fra mastcelen. Dette er en uhensigtsmæssig reaktion, når det er noget så almindeligt som pollen man reagerer på. Men allergikeren reagerer sådan, fordi der et sted i immunsystemets udviklingsproces, er gået noget galt. Det er denne “udvikling” som medfører, at allergikere reagerer voldsomt med et uhensigtsmæssigt bekæmpelses våben (IgE sensibiliseret overfor ex. pollen/mastcellen og dernæst frigørelse af mediatorer som ex. histamin).

Det er vigtigt at bemærke at mængden af IgE er lavt under normale forhold. Denne viden anvendes mange steder på fødeafdelinger når man tager en IgE-navlesnorsprøve fra det nyfødte barn – dette gøres for at bedømme barnets eventuelle risiko for senere at udvikle allergi. Er indholdet af IgE i navlesnors-blodet højt, er der al mulig grund til at være opmærksom på at barnet senere kan risikere at udvikle allergi.(Se forebyggelse)

En immunologisk (=allergisk) reaktion er en sammensat reaktion.

Den består af en kontaktfase – der hvor allergikeren bliver udsat for allergenet første gang. Hvorfor fejlkoder allergikeres immunsystem og danner andre celler? Det er stadig ikke belyst klart. Men det er vist at allergikere i stedet for at danne IgG/M celler så danner de IgE celler.

Hvad bruges IgE systemet normalt til?
Menneskets immunsystem menes at have IgE beredskabet til at bekæmpe parasitter. Der ses meget høje IgE værdier hos personer, der er smittet med parasitter.

Men – det er det også hos allergikere. Baggrunden skal muligvis søges i en uhensigtsmæssig funktion i det system der udvikler immunglobulinerne. I stedet for at udvikle IgG/M molekyler, der normalt vil tage sig af de almindeligste allergener, sker der en udvikling af IgE molekyler. Dette, sammen med IgE molekylernes binding til mastcellerne, danner grundlaget for den allergiske reaktion.

Den ikke-allergiske overfølsomhedsreaktion
Overfølsomhedsreaktionen kan derimod adskilles fra den allergiske reaktion, idet personen ikke har IgE antistoffer mod bestemte stoffer i blodet eller ved priktest. Stoffet aktiverer mastcellen så den frigiver histamin, prostaglandin og leukotrien. Derfor er de to reaktioner så ens. Men hos den overfølsomme patient er det ofte særdeles svært at finde frem til den udløsende årsag.

Sensibilisering

Mastcellen