Tag Archives: allergener

Hvad er en priktest

En priktest er populært sagt en provokation af dit immunsystem med kendte rene allergener. “Prik” refererer til at der bliver prikket et lille hul i huden med en fin lancet.

Det er i dag muligt, ved hjælp af en priktest, at få en indikation af, om man reagerer allergisk overfor et givent allergen. Metoden har været anvendt i mange år til at teste allergikere for nogle af de stoffer, som de måske er allergiske overfor.

Testen er kun en del af den samlede vurdering, idet testen på nuværende tidspunkt ikke er så sikker, at det er muligt at drage entydige konklusioner på baggrund af priktesten alene.

Fremgangsmåden ved priktesten er enkel. På et stykke hud (ofte underarmen) fastgøres et stykke tape med en række numre på.
Ud for hvert nummer afsættes en dråbe – hvert nummer refererer til et bestemt allergen (Birk, græs, æg, hund, kat og så videre).
For senere at vide, hvordan du reagerer, er der er en kontrol og en histamin dråbe.

Der sættes en række dråber, en for hver af de forskellige stoffer, der skal testes.
Dernæst vil sygeplejersken eller lægen med en fin lancet prikke et lille bitte hul i huden gennem dråben – (normalt vil det ikke bløde) – for at allergenet kan komme i kontakt med dit immunsystem.

Lægen skifter lancet for hvert prik.

Dette gøres for ikke at blande de forskellige ekstrakter sammen.
Det er vigtigt, at der benyttes en ny lancet, hver gang, der skal prikkes gennem en dråbe, ellers har hverken lægen eller du mulighed for at finde frem til hvilke stoffer, du reagerer på, og hvilke du ikke reagerer på – fordi allergenerne er blevet blandet på lancetten.

Det vil sige, at det er vigtigt at lægen, hver gang skifter lancet.

Den næste risiko for at få et usikkert resultat er ved aftørringen af armen – eller rettere afdupningen af armen.
Det siger sig selv, at når du nu har et antal små huller i armen, så vil det kunne give usikre resultater, hvis reagenserne nu tørres ud over hele armen – så kan der komme reagenser ned i de forkerte huller og det vil være umuligt at vurdere resultatet med sikkerhed.
Det er derfor vigtigt at lægen er omhyggelig, med at duppe dråberne væk og ikke tørre hen over armen eller ryggen, hvor testen nu er blevet taget.

Hvorfor nu gennemgå dette så grundigt?

Jo – det ville være ærgerligt, at skulle få det indtryk, at der er noget du er allergisk overfor på et forkert grundlag.

Din hverdag kan være bøvlet nok i forvejen!

Hvad er det vigtigt, at du husker på, inden du kommer til lægen for at få foretaget en priktest?

Selvfølgelig har lægen gennemgået dette med dig, men der er en del ting, du selv kan være opmærksom på, inden du skal have foretaget en priktest.

Antihistaminer må ikke tages 3 dage inden testen.
Hismanal må ikke tages 6 uger inden testen.

Kortison-creme må ikke bruges 1(et) døgn inden, på det sted hvor testen skal udføres.
Stærk steroidsalve må ikke være anvendt 2-3 uger før testen.

Armen skal normalt altid sprittes af inden lægen begynder på testen, men det er især vigtigt, hvis du har brugt lotion, creme eller cremedusche.
Er armen ikke rengjort ordentligt vil disse midler kunne være med til at give et fejlagtigt resultat.

Når testen er gennemført, vil du skulle sidde i et stykke tid i venteværelet, hvorefter lægen vil aflæse resultatet.

Er du allergisk overfor nogle af stofferne, vil du reagere ved at du får en papel (huden hæver og rødmer) på huden.

Størrelsen af denne papel vil være et udtryk for, hvor kraftigt du må antages at reagere på det pågældende stof.
Her sammenligner lægen med kontroldråben og histamindråben.
Lægen vil tegne rundt om papelen og overføre cirklen til et stykke specialtape, som han vil sætte ind i din journal.

Dette vil lette arbejdet med at vurdere om en eventuel diæt/allergisanering eller behandling har hjulpet når du bliver testet senere.

Er plastblødgørere skurken ved udvikling af allergi

Ny undersøgelse peger på at plastblødgørere kan spille en meget stor rolle i forbindelse med udvikling af allergi. Norske og danske undersøgelser på mus har tidligere antydet at plastblødgørere har en forstærkende effekt på allergener, med det resultat at der skal mindre mængder af allergen til at udløse anfald, når allergenerne optræder i forbindelse med plastblødgørere. dtu.dk 9-8-2004

Undgå de allergener du er allergisk overfor

Det siger vel egentlig sig selv. Men alligevel er en grundig artikel i Journal of Allergy and Clinical Immunology inde på, at det i behandlingen af allergi er nødvendigt at bruge sin sunde fornuft.

Baggrunden er de seneste års mange artikler om anvendelsen af betræk, der holder husstøvmider og deres allergener væk fra allergikeren og visse artiklers manglende entydige dokumentation af effekt.

Som udgangspunkt nævner forfatteren, at der er lavet forsøg, hvor man flytter patienten væk fra det husstøvmidefyldte hjemmemiljø til f.eks. en hospitalsafdeling, hvor forekomsten af husstøvmider er meget lav. Disse forsøg dokumenterer alle, at de allergiske symptomer svinder, når patienten udsættes for en nærmest 100% allergen sanering.

Dernæst gennemgår forfatteren en række forhold i patientens nærmiljø, der kan være med til at vedligeholde en eksisterende allergi overfor husstøvmider. Det kan f.eks. være, at man får besøg eller selv besøger steder, hvor der ikke er allergisaneret i samme omfang som i eget hjem. Dette kan medføre at allergien blusser op og dermed negativt påvirker undersøgelsen af midetætte betræks effekt. Det understreges i artiklen, at der ikke er nogen sikker viden om passiv transport af husstøvmideallergen.

I to nye undersøgelser har man sammenlignet allergentætte betræk overfor almindelige betræk. En ulempe ved disse undersøgelser har været, at der blev saneret fuldstændig
ens i de to grupper. Det vil sige, at man har forringet midernes livsvilkår så radikalt i begge grupper, at det ikke har været muligt, at vise en sikker forskel på effekten af betrækkene i undersøgelsen.

Det må dog fastholdes, at der er flere undersøgelser, der viser en sikker positiv (signifikant) effekt på bronkial hyperreaktivitet i en række af de studier, der er gennemført for at bevise de allergentætte betræks effektivitet overfor husstøvmideallergener.

Endelig slås det fast, at jo mere radikalt man går til værks, desto bedre resultater kan man opnå.

Forfatterens konklusion er, at vi skal holde tungen lige i munden, når vi læser studierne og så skal vi dernæst bruge vores sunde fornuft.

Allergisanering er stadig hjørnestenen i behandling af allergiske patienter.

Skal behandlingen lykkes er det nødvendigt:

– at vide præcist, hvad patienten er allergisk overfor.

– at patienten uddannes til at tage vare på sig selv

– at have en overordnet plan for allergisaneringen af hjemmet, med henblik på at reducere allergenerne til et minimum.

Jo mere viden patienten har om årsagerne til sin allergi, desto bedre kan patienten undgå at blive udsat for allergener og dermed have det bedre, samtidig med at medicin og sygefravær reduceres.

Så – lær at undgå de allergener, du er allergisk overfor.

J. Allergy Clin
Immunol Vol 113, nr.3: 388-91

Sensibilisering mere information

Næste trin er en sensibiliseringsfase – allergikerens immunsystem udvikler andre typer af celler end de personer, der ikke er allergiske. I stedet for IgG/M celler, som er det normale forløb – danner allergikeren, uden man i dag ved hvorfor, IgE celler (IgE betyder immunglobulin E).

Sensibiliseringsfasen er den samme for alle immunglobulinklasserne (-A, -M, -G, -D, -E). Immunsystemet udvikler specialiserede immunglobuliner, der skal sikre elimination af udefra kommende antistoffer. Under normale vilkår ville det være sådan at IgE molekyler kun ville blive dannet, hvis der var en parasitær infektion. Her ville en frigørelse af histamin, prostaglandin og lignende stoffer medføre at parasitterne ville blive generet i deres videre invasion i vores krop.

Sensibilisering betyder i denne sammenhæng at et antigen bliver opdaget i allergikerens krop. Immunsystemet får øje på det og sætter en proces i gang. På grund af en kodefejl i immunsystemet bliver der dannnet IgE molekyler, der for fremtiden vil huske dette antigen. Nu skifter antigenet navn til et allergen, fordi processen nu og i fremtiden vil være medvirkende til at give en allergisk reaktion. Det vil sige at hver gang der kommer et af disse allergener ind i vores krop reagerer immunsystemet med at danne IgE molekyler der vil være overfølsomt for dette allergen.

Det specielle og uhensigtsmæssige, ved den sensibilisering der foregår ved allergi, er, at IgE molekylerne er sensibiliserede overfor antistoffer (=allergener for allergikeren), der forekommer naturligt omkring os og som ikke normalt ville give de negative reaktioner, som allergikere oplever. Det næste, der er vigtigt at tænke på er, at IgE cellerne binder sig til mastcellerne og denne alliance medfører frigivelsen af histamin m.m. når allergenet forbinder IgE cellernes “ben”. (IgE cellerne ligner et Y og foden er kontaktpunktet til mastcellen. Forestiller man sig, at der er to IgE molekyler, der er sensibiliseret overfor det samme antistof/allergen, så medfører kortslutningen mellem to IgE cellers grene (Y*Y) omgående frigivelse af histamin osv. med en allergisk reaktion til følge.

Disse IgE celler vil så i fremtiden være rettet mod et bestemt allergen f.eks birkepollen.

Fremover vil allergikeren opleve en immunologisk reaktion – nældefeber, astma eller høfeber (frigivelse af histamin, prostaglandin og leukotriener) når han eller hun udsættes for dette allergen i fremtiden.

Mastcellen

IgE