Tag Archives: astmaanfald

Der er noget i luften – partikler

Til hverdag tænker vi ikke over det. Fordi vi ikke får symptomer. Men det viser sig i stadig flere undersøgelser, at bilernes udstødningsgas medvirker kraftigt til at forringe vores helbred. Desuden er der mange af de gammelkendte årsager til allergisk sygdom, som hustøvmider pollen osv. osv.

Vores krop er udviklet til at tage sig af disse generende stoffer. Normalt vil vi ikke blive synderligt generet af mange af disse partikler, når blot vi ikke er disponeret. Partikler inddeles efter størrelse:

Grove partikler: < 2,5 µm
Fine partikler: 0,1 – 2,5 µm
Ultrafine partikler: 0,01 – 0,1 µm

Fimrehår i vores næse, svælg og hals fanger både de grove og de fine partikler, inden de når helt ned i lungerne. De bliver så transporteret op, og vi kan så hoste eller rømme skidtet op og spytte det ud.

De ultrafine partikler derimod, er desværre i stand til at nå helt ud i lungesækkene,
og her er der ikke noget forsvar, der umiddelbart kan tage sig af det og transportere disse meget fine partikler op igen. De bliver i stedet optaget af makrofager, som vi har bl.a. i vores blodbane.

I dag ved vi, at mange af disse ultrafine partikler er i stand til, at udløse oksidativt stress i lungevævet og derigennem være med til at udløse astmaanfald. (Oksidativt stress er en ubalance mellem dannelse af reaktive iltforbindelser og forsvar imod dem bl.a. i form af antioksidanter. Reaktive iltforbindelser sættes også i forbindelse med udvikling af kræft). I forbindelse med astma ved man i dag, at selv moderate mængder af fine partikler er i stand til at udløse et anfald. Derfor er det vigtigt, at begrænse mængden af disse fine og ultrafine partikler i luften for at nedsætte risikoen for udvikling af lungesygdomme og allergi – og lige så vigtigt, at nedsætte risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme, som disse partikler også er sat i forbindelse med.

Danske undersøgelser har vist, at voksne astmapatienter oftest får astmaanfald når de udsættes for ultrafine partikler – mens astmabørn får astmaanfald, når de udsættes for grove eller fine partikler.

De ultrafine partikler udvikles særligt i bilmotorer, hvorfor koncentrationen er særligt høj omkring hovedfærdselsårerne. Der er dog også en række kilder til dannelse af fine partikler i luften i vore boliger, og de vigtigste kilder er rygning og stearinlys. Desuden er afgasning fra byggematerialer også en hyppig årsag til frigivelse af partikler, der kan være yderst generende for astmatikere.

Konklusionen påpeger, at oksidativt stress – evt. som følge af indånding af forurenet luft – kan medføre en forøget risiko for luftvejssymptomer som ex. astma.

kilde:
miljø og sundhed supp. 2, 2003

Tegn på astmaanfald hos børn

Astmaanfald – tegn og gode råd.

Det kan være svært for forældre til småbørn med astma at se og høre på deres barn, når et astma-anfald er under opsejling. Når barnet er for lille til selv at formulere, at det har det dårligt, er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på de små tegn og forandringer i barnets adfærd, som kan betyde, at barnet har astma.

I forårsnummeret af McDonald’s Avisen giver Professor dr. med. Hans Bisgaard fra Rigshospitalet en række gode råd – blandt andet om, hvordan man opdager begyndende astmaanfald hos småbørn:

* Nogle børn bliver urolige og rastløse, når et anfald er på vej – andre er bare helt stille. Børn reagerer altså forskelligt.

* Vedvarende hoste kan være et tegn på astma. Typisk kommer hosten, når barnet råber, skriger, græder eller griner.

* I en periode med astmaanfald sover børnene dårligt. Derfor kan uoplagthed og dårligt humør være tegn på astma.

* Ligesom andre syge børn har børn med astma ringe appetit.

* Besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning kan være tegn på astmaanfald.

* Astmalyde kommer fra lungerne, mens forkølelse sidder i næsen og de øvre luftveje. Ved at lægge øret til barnets bryst kan man bedre afgøre, om lydene kommer fra lungerne.

* Ved alvorlige anfald har barnet tydeligt besvær med at trække vejret. I de sværeste tilfælde bruger barnet hele overkroppen for at trække vejret – så er det bedst at få fat i en læge.

* Får barnet feber og hurtig, stønnende vejrtrækning, kan det være lungebetændelse. Også i dette tilfælde skal man have fat i en læge.

* Hvis astma ikke behandles rigtigt, kan barnet få den ene lungebetændelse efter den anden, og i værste fald kan lungerne tage varig skade.

Hvad gør forældre for at forbedre miljøet omkring deres astmabørn

En ny amerikansk undersøgelse prøver at afdække hvilke tiltag, forældre iværksætter for at hjælpe deres astmabørn. I dag ved man, at vort indeklima påvirkes af husstøvmider og rygning. Desuden er det et kendt faktum, at børn med astma i en tredjedel af familierne fortsat udsættes for tobaksrøg. På denne baggrund undersøger forskerne, hvilke tiltag forældre sætter i værk, samt kvaliteten af disse tiltag, i bestræbelserne på at nedsætte risikoen for at barnet får astmaanfald.

De interessante resultater viser, at 51% af forældrene iværksætter tiltag, man ikke kan forvente har nogen effekt overfor netop det allergen, der udløser deres barns astmaanfald.

1% af familierne i undersøgelsen anskaffede f.eks. en luftbefugter, selv om de vidste, at deres barn fik astma af husstøvmider (Husstøvmider trives bedre jo fugtigere, der er i boligen.) Her var der altså tale om, at man gjorde noget, der var med til at gøre situationen værre.

Tobaksrygning fortsatte i 24% af familierne, til trods for at barnet havde astma. Vi ved i dag, at tobaksrøg ikke bør findes i astmabørns miljø. Undersøgelsen fremhæver et noget overraskende resultat, nemlig at kun 7% af rygerfamilierne havde overvejet og forsøgt at nedsætte mængden af røg i hjemmet, hvor det astmaplagede barn befandt sig.. Blandt de der havde udfyldt spørgeskemaet, (og derfor ville være i stand til at gøre noget målrettet for at ændre adfærd) fandt man de samme resultater, nemlig at kun 6% havde forsøgt at begrænse mængden af tobaksrøg i hjemmet.

Altafgørende for, om familierne gjorde noget for at ændre radikalt i astmabarnets hjemmemiljø, var hyppige besøg hos lægen og uddannelse i astmasygdom. Disse to faktorer hjalp forældrene til at ændre adfærd på en måde, der støttede deres barn, og som medvirkede til, at barnet fik færre astmaanfald.

Konklusionerne, på baggrund af undersøgelsens resultater, understreger nødvendigheden af, at lægen ved, hvordan forskellige allergener begrænses mest effektivt. Desuden er det nødvendigt, at lægen overfor forældrene understreger betydningen af, at de gør noget aktivt for at fjerne allergenerne.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de tiltag der anbefales, skal være effektive i forhold til de allergener, der skal fjernes, ellers kan man risikere, at forældrene bliver frustrerede over manglende resultater og ikke fremover er til at overtale til at iværksætte de nødvendige og resultatskabende tiltag.

Røgfrit miljø viser sig også i denne undersøgelse at være en af de mest effektive faktorer i forhold til at reducere astma hos børn. Samtidig er det også en af de allersværeste faktorer at realisere. Dette står i skærende kontrast til det faktum, at rygerforældre er meget ivrige, for at installere dyre apparater, ofte med tvivlsom effekt, for at afhjælpe barnets problemer.

Det er vigtigt, at forældre konstant undervises omkring barnets astma. Det gør dem bedre til at identificere de allergener, som deres barn er allergisk overfor. Det gør dem dernæst bedre til at finde den metode, der er bedst til at eliminere netop dette allergen. (Det kan ofte være en større detektivopgave, men resultatet – et friskere og gladere barn er alle anstrengelserne værd).

Undersøgelsen slår også fast, at netop undervisning af forældrene vil kunne føre til færre indlæggelser blandt astmabørnene. En af de ting forældrene bør lære er, at astmareaktionen ofte indfinder sig flere timer efter, at barnet har været udsat for allergenet. Denne viden kan hjælpe forældrene til at spore, hvad det er, der udløser astma hos netop deres barn.

J. Allergy Clin. Immunol 2004;114:352-7

Astmarisiko ved smertemedicin

En del smertestillende medicin indeholder acetylsalicylsyre (bl.a.
Aspirin, Treo, Kodimagnyl) 20% af astmatikere er allergiske over for
dette stof. Acetylsalicylsyre kan (hvis man er allergisk over for det)
give voldsomme astmaanfald og forskere anbefaler, at man ved mærkning
advarer astmatikere mod risikoen. Dit liv -forår 2004. Se information på sundhed.dk

Passiv rygning og astmasymptomer hos børn

En amerikansk undersøgelse påpeger, at børn der er udsat for passiv rygning i løbet af dagen, oplever flere astmasymptomer om natten. Dette kan være en medvirkende årsag til uopmærksomhed i skolen eller ligefrem til øget sygefravær både for barnet
og forældrene.

Ligesom i en dansk undersøgelse viste det sig, at ca. knap 1/3 af forældrene fortalte, at de røg hjemme til trods for, at barnet led af astma.

I den amerikanske undersøgelse viste det sig, at jo mere rygning barnet var udsat for, desto værre blev symptomerne. I den gruppe af børn, der var udsat for mest røg om dagen, var risikoen for at få astmaanfald i løbet af natten tredoblet!

Set i lyset af det store sundhedsproblem astma hos børn er, er der god grund til at beskæftige sig meget med, hvad der udløser anfald. Der ses generelt i den vestlige verden en stigning i allergiske sygdomme og det giver et stort pres på sundhedssystemet.
I USA er ca. 17% af henvendelserne på en akut børneafdeling relateret til astma.

Passiv rygning er en risikofaktor for udvikling af astma hos børn.
To ud af fem børn i alderen fra to måneder til to år bor sammen med en ryger – Dette kan være med til at gøre astmabørns tilstand værre og øge raske børns risiko for at udvikle astma. Passiv rygning er årsag til et øget omfang af forskellige luftvejs-symptomer og -sygdomme hos børn. Blandt de mest problematiske er forværring af astma og nedsat
lungefunktion. Det siger sig selv, at passiv rygning dermed er med til at øge udgifter til medicin og lægehjælp for slet ikke at tale om den nedsatte livskvalitet, astmabarnet oplever.

I USA har man forsøgt at klarlægge omfanget af passiv rygning.
En undersøgelse viser at 87,9% af ikke rygere havde stoffer i blodet, der stammede fra passiv rygning.

Forfatterne til undersøgelsen konkluderer, at det er et vigtigt skridt i retning af at forbedre miljøet for børn med astma, at de ikke udsættes for passiv rygning.

J. Allergy Clin Immunol 2002; 110:147-53.