Tag Archives: atopisk dermatit

Probiotika – baggrund

Probiotika er mikroorganismer, der har helbredsfremmende effekter. Enten som
behandling eller forebyggelse. Der har især været forsket i effekten af “gode”;
bakterier.

I løbet af de sidste 10 år er der fremkommet stadig mere dokumentation
for effekten af mælkesyrebakterier og andre probiotika. Udgangspunktet er,
at tarmens normale bakterieflora har en beskyttende funktion overfor sygdomsfremkaldende bakterier.
Især hos spædbørn lader det til, at probiotika medvirker til at modne
og styrke tarmens immunapperat, så barnet bliver mere modstandsdygtigt
overfor allergi.

Virkningsmekaniske – probiotika.

For det første virker probiotika ved at hæmme sygdomsfremkaldende bakteriers
vækst.
For det andet stimulerer de tarmslimhinden så tarmens barrierefunktion
styrkes. Tarmen skal danne en naturlig barriere mod allergener. Er tarmen utæt
evt som følge af infektion fra “dårlige” bakterier,
mener man at evt. allergener kan trænge fra tarmen ud i blodbanen og
derfra være med til at forårsage allergiske symptomer.
For det tredje mener man, at probiotika måske kan være med til at dæmpe
de allergiske reaktioner ved at bremse frigivelsen af IgE.

Probiotika og atopisk dermatit.

Endnu er der kun få studier, der beskæftiger sig med effekten
af probiotika ved atopisk dermatit. Udgangspunktet for forskningen har været
en teori om, at tarmfloraen i den tidlige barndom, har en stor betydning for
modningen af immunsystemet.
Derudover har man set, at i den industrialiserede verden bliver barnets tarm
sent eller ufuldstændigt koloniseret med gode bakterier. Dette hæmmer
eller forsinker modningen af tarmens barrierefunktion.

Hos patienter med atopisk
dermatit ser man betændelse og øget utæthed i tyndtarmen.
Disse iagtagleser har dannet grundlag for gennemførelsen af en undersøgelse,
hvor man til spædbørn
har givet probiotika eller placebo (snydemedicin).
Resultatet har været
lovende. Det blev vist, at der i gruppen af spædbørn, der fik
probiotika, var der langt færre der havde atopisk dermatit, da børnene
blev undersøgt i 2 årsalderen.
Der var en
effekt på forekomst af eksem, men der var ingen effekt på IgE.

Konklusionen er, at der skal flere store undersøgelser til for med
sikkerhed at kunne sige noget om effekten af probiotika ved atopisk dermati,
men måske vil probiotika vise sig at være gavnlige i forebyggelsen af atopisk
dermatit og andre allergiske sygdomme?.

Kilde: Ugeskrift for læger;164: 5769-72