Tag Archives: fødselstidspunkt

Kejsersnit og astma

Der har gennem de seneste år været en diskussion om årsagen til at børn født ved kejsersnit har en højere risiko for at udvikle astma.

Det har været overvejet om bakteriepåvirkning i fødselsvejen kunne have en positiv effekt på det nyfødte barn.

Et nyt europæisk studie har undersøgt forskellen på udvikling af astma i 3 grupper:

  • Normal fødsel
  • Akutte kejsersnit
  • Planlagte kejsersnit

Undersøgelsen viste, at børn født ved planlagte kejsersnit havde en højere risiko for at få astma i 5 -7 års alderen end børn født normalt eller ved akutte kejsersnit.

Undersøgelsen giver anledning til 2 teorier:

  • Ved planlagte kejsersnit får den fødende kvinde antibiotika – det sker ikke ved de to andre fødselsformer.
  • Det er måske ængstelige mødre der får kejsersnit, og de går hyppigere til læge med deres børn og derfor opdages der flere astmatilfælde i den gruppe.

Kilde 1

Derefter dukker der så en ny teori op fra et tidligere offentliggjort studie:

  • At det er tidspunktet for det planlagte kejsersnit der er afgørende for risikoen for udvikling af astma – der er tilsyneladende en tendens til at gennemføre kejsersnittet i ugerne 37 – 38 i stedet for ugerne 39 – 42 og det har tilsyneladende en vigtig betydning i forhold til barnets risiko for at udvikle astma senere i livet

Kilde 2