Tag Archives: forebyggelse

Høfeber

Høfeber er en udbredt lidelse, der rammer rigtig mange mennesker i Danmark hvert år. Årsagen til høfeber skal findes i pollen eller skimmelsvampesporer. Ved høfeber overreagerer immunsystemet på allergener, som om de var giftige. Dette medfører irritation og hævelser.

Man ser ofte at høfeber findes i bestemte familier og har en forbindelse til astma og eksem. Det er ikke ualmindeligt i en familie, at et af familiemedlem har astma, en anden har høfeber, en tredje eksem. Desværre ses det ikke sjældent at den samme person kan rammes af flere af de nævnte lidelser.

Symptomer

Symptomerne på høfeber kan variere fra person til person – de hyppigst sete symptomer er nysen, løbende eller tilstoppet næse, røde, rindende og kløende øjne, og kløe i svælget. Hyppigt hører man også at personen har hvæsende vejrtrækning, hvilket kan pege i retning af en mere eller mindre alvorlig astma.

Årsager

De forskellige pollen frigøres på forskellige tidspunkter i løbet af foråret og sommeren. Nogle personer reagerer på lave koncentrationer andre tåler højere koncentrationer af pollen, før deres symptomer viser sig. I pollensæsonen er det en god ide at følge med i DMI’s pollenvarsling, så man kan træffe sine forholdsregler. Faktorer der kan forværre reaktioner fra pollen er vejret og luftkvaliteten. Luftkvaliteten måles i de store byer og der varsles også om smog etc.

Forebyggelse

Der er en del ting man selv kan gøre for at lindre eller forhindre høfebersymptomer:

1. Hold dig orienteret om, hvor høj pollenkoncentrationen i luften er, ved at følge pollenmeldingerne.
2. Luft kun ud efter duggen er faldet om aftenen, om natten og i de helt tidlige morgentimer, på disse tidspunkter er pollenkoncentrationen lavest.
3. Tør ikke vasketøj udendørs i pollensæsonen.
4. Få pollenfilter i bilen, og hold ruderne lukket.
5. Undgå at tage blomstrende grene og planter, som kan afgive pollen, ind i hjemmet.
6. Brug solbriller, herved undgår du at få alt for mange pollenkorn i øjnene.
7. Få andre til at slå græsplænen for dig, hvis du lider af høfeber.
8. Tal med lægen om hvilken medicin der er mest velegnet til at lindre dine symptomer.

Allergi immunterapi – internationale erfaringer

Allergivaccination har været anvendt i mere end 90 år. I den praktiske brug er der ikke sket de store forandringer – der er stadig den samme bivirkningsfrekvens, som der hele tiden har været.

Hvad angår viden om den specifikke virkningsmekanisme, er der derimod sket kæmpe landvindinger.

Spørgsmålet,der så naturligt rejser sig, er:
“Når nu vi ved så meget om virkningsmekanismerne, hvorfor er bivirkningsfrekvensen så ikke faldet?” Flere artikler slår fast, at en væsentlig årsag er, at fornuftige rutiner i forbindelse med allergivaccination ikke altid følges. (I Danmark har det netop medført at Sundhedsstyrelsen har indskærpet vigtige forhold, der skal iagtages ved allergivaccination i praksis. PDF) Internationalt er der offentliggjort en vejledning, der gennemgår vigtige rutiner i forbindelse med allergivaccination (PDF).
En undersøgelse blandt 1700 amerikanske allergilæger viste at:

  • 58% af lægerne angav, at de havde givet allergi-injektioner beregnet for andre patienter, end dem der fik dem.
  • 47% af lægerne angav, at de havde givet forkert dosis til patienterne.
    (Der er ingen opgørelse over fejladministration, hvor injektionen er givet intravenøst istf. subkutant.)

Denne fejlmedicinering gav en bred vifte af bivirkninger: Lokale reaktioner, systemiske reaktioner (mange krævede hospitalsindlæggelse) og et dødsfald.
En anden undersøgelse, der fokuserer på dødsfald efter immunterapi over en 15 årig periode, påpeger, at raten af dødsfald er stort set uændret. En række specielle forhold gjorde sig gældende for gruppen af patienter der døde:

  • Langt hovedparten havde svær astma, der var dårligt behandlet.
  • Helt bemærkelsesværdigt var det, at nogle af reaktionerne indtraf senere end 30 min. efter injektionerne.
  • Adrenalin blev givet enten meget sent – eller slet ikke.

På nuværende tidspunkt efterlyser læger bl.a. undersøgelser af virkninger og bivirkninger af blandingsterapi, hvor flere allergener gives samtidigt. Desuden ønsker lægerne en bredere vifte af ekstrakter, end den der er til rådighed i dag.

På trods af alle de nævnte ulemper slås det fast, at immunterapi har klare fordele, der langt opvejer ulemperne:

  • Allergivaccination er den eneste allergenspecifikke behandling, der er til rådighed.
  • Allergivaccination beskytter i lang tid, ændrer allergien og forebygger samtidig udviklingen af ny overfølsomhed og astma hos børn.

Dette er klare fordele, der opvejer ulemperne ved behandlingsvarighed, udgifter og risiko for bivirkninger.

En ny og interessant strategi, der er ved at være færdigudviklet, er immunspecifik tabletbehandling. På nuværende tidspunkt er der udviklet en tabletbehandling overfor græspollenallergi, der viser lovende resultater i kliniske undersøgelser.

Indtil disse nye behandlingsmuligheder er på plads, må et af målene for allergivaccination være, at nedbringe risikoen for bivirkninger, ved at følge og forbedre rutinerne i forbindelse med allergivaccination.
J. Allergy Clin Immunology Volume 113, Issue 6, June 2004, Pages 1036-1039

Amning beskytter mod astma

En svensk undersøgelse viser, at det hjælper at amme sit spædbarn mere end 4 måneder. Undersøgelsen viser, at børn der er blevet ammet i mindst 4 måneder, ikke har astma i samme omfang som ikke ammede børn. Undersøgelsen viser desuden, at skulle barnet trods mindst 4 måneders amning alligevel udvikle astma, vil forløbet blive mindre alvorligt. J. Allergy Clin. Immunol. 2004; 114:755-60.

Husdyrhold i barndommen og udvikling af allergi

En ny stor undersøgelse har set på sammenhængen mellem husdyrhold i de tidlige barneår og risikoen for udvikling af astma og høfeber i voksenlivet. Det viste sig, at det var kompliceret at udrede sammenhængene. Men undersøgelsen viser, at hvis man har haft en kat i barndommen, øges risikoen for at få astma hos den gruppe, der reagerer allergisk for kat i en priktest. At have hund i den tidlige barndom synes, at beskytte mod udvikling af allergisk sygdom, men modsat gav det anledning til, at flere fik ikke-allergiske lungeproblemer senere i livet (ikke allergisk astma). Journal of Allergy an Clinical Immunology 2003;112:289ff.