Tag Archives: histamin

Allergiske reaktioner – Ny forskning får støtte

Berlingske Tidende skriver 26/4 at Allergiklinikken på Rigshospitalet har fået 3,5 mio. kroner af Erhvervsfremme Styrelsen til at udvikle et nyt stof til forebyggelse af astma og høfeber. Teorien er, at stoffet skal virke ved at blokere produktionen af IgE. Det er IgE, der frigiver bl.a. histamin, som er med til at give de allergiske reaktioner. I dag behandler man allergisymptomerne med antihistaminer. Med den nye medicin håber man være i stand til fuldstændigt at undgå, at der frigives histamin. Det forventes, at man inden for de næste 18-24 måneder vil være klar til at afprøve medicinen på mennesker.

Histamins, leukotriens og prostaglandins funktion i den allergiske reaktion.

Hvad er histamin, leukotrien og prostaglandin?
Mastcellen spiller en stor rolle både i den allergiske proces og i overfølsomhedsreaktionen.

Hos den allergiske person sætter sensibiliserede IgE cellerne sig fast på mastcellens IgE-receptorer. Derefter kan et allergen sætte sig fast på hornene af 2 IgE celler. (Y*Y) Det afføder en reaktion inde i mastcellen, hvorefter der frigives histamin, prostaglandin og leukotrien.

Disse stoffer og flere andre, deltager alle i den normale inflammatoriske reaktion som går i gang når vi f.eks slår fingeren og den hæver. Denne reaktion har til formål at sikre beskyttelse og heling.

Men den allergiske reaktion er uhensigtsmæssig fordi vi reagerer på stoffer, vi normalt vil få kontakt med i hverdagen. På grund af forskelle i typen af mastceller og hvor de er placeret i kroppen, er der også forskelle i frigivelsen af stoffer fra mastcellen.

Ved høfeber og nældefeber er det hovedsagelig histamin, der giver den allergiske reaktion.

Ved astma og eksem er det nogen af de øvrige stoffer (leukotriener og prostaglandiner), der er hovedansvarlige for den allergiske reaktion.
Leukotrien virker som histamin, men er blot meget kraftigere virkende (potent) end histamin. Men hele den inflammatoriske proces bliver aktiveret, derfor kan det ofte føles som evigheder inden astmatikeren endelig efter et anfald falder til ro igen.
Hele den inflammatoriske proces indsnævrer luftrørene, udskiller slim inde i luftrørene og gør det vigtigt med en anderledes potent behandling end antihistamin.

Histamin virker ved at udvide de små blodkar sammentrække musklerne i glat muskulatur (bl.a lungerne) forårsage kløe (nældefeber) og nysen (høfeber)

Når histamin og de øvrige stoffer kommer ud i blodbanen og vævet, medfører det en lokal allergisk reaktion.

Mastcellen er også skurken, når der er tale om en ikke allergisk overfølsomhedsreaktion (uden der er IgE indblandet)

Allergisk eller overfølsom er der forskel

Det begynder med et nys, kløe, eller pibende anstrengt vejrtrækning.
Hvad er det, der sker?
Hvorfor reagerer min krop nu sådan?

En årsag til symptomerne kan være at kroppen har frigjort histamin, prostaglandin og leukotrien i det væv, der reagerer.

Hvad får kroppen til at frigøre disse stoffer?
Der er to årsager:
Enten er det en allergisk overfølsomhedsreaktion
eller en ikke-allergisk overfølsomhedsreaktion!
Selv om reaktionerne virker ens, er der forskel på årsagen til reaktionerne. Dette skyldes en celle tilknyttet vores immunsystem:

MASTCELLEN.

Mastcellen er i stand til at danne og frigøre histamin, prostaglandin og leukotrien, som er årsagen til overfølsomheds-reaktionerne, både de allergiske og de ikke allergiske.

Mastcellen frigør histamin, prostaglandin og leukotriener ved :

Den allergiske overfølsomhedsreaktion

Ved den allergiske reaktion frigives histamin, prostaglandin og leukotriener, når vores immunsystem er blevet kodet til at reagere.
Dette er en tre-trinsproces:
1. Sensibiliseringen – immunsystemet danner IgE molekyler rettet mod et antigen/allergen.
2. Dernæst hæfter disse IgE molekyler sig til MASTCELLEN –
3. Dernæst kortslutningen af de bundne IgE molekyler. Kortslutningen skabes af det antigen/allergen som IgE molekylerne er sensibiliseret overfor.

Denne kombination vil få mastcellen til at frigive histamin, prostaglandin og leukotriener.
Og der opstår en allergisk overfølsomheds-reaktion.

Den ikke allergiske overfølsomhedsreaktionen.

Hos den overfølsomme person er der ikke involveret en forudgående reaktion fra immunsystemet. Der er ingen IgE molekyler overfor et bestemt allergen involveret. Lægen vil ikke kunne finde et allergen, der fremkalder et allergisk respons) I stedet er der et bestemt stof (et hapten), som organismen ikke kan tolerere.
Dette stof sætter sig på mastcellen og dette medfører at mastcellen frigiver histamin, prostaglandin og leukotriener.
Der opstår en ikke-allergisk overfølsomheds-reaktion.

Mastcellen er altså den fælles årsag til en overfølsomheds reaktion enten allergisk eller ikke allergisk. Når det er den samme celle der giver symptomerne, er det også meget ens reaktioner, der kan ses hos både den allergiske og den overfølsomme person.

Og hvad så?
Det kan man med rette spørge. Jeg har symptomer og så vil jeg gerne behandles! I dag er symptombehandling den fremherskende behandlingsmulighed.

En vigtig start er at få identificeret det eller de stoffer, der forårsager det allergiske respons. Når det er identificeret er det vigtigt at få saneret sit hjem og så vidt det kan lade sig gøre sin arbejdsplads.

Alle kender til antihistaminer. Disse stoffer går ind og blokerer for de frigjorte histaminer så de ikke giver yderligere symptomer i kroppen. (Især gode ved nældefeber, høfeber og insektstik)

Ved astma anvendes andre angrebsvinkler. Her gælder det om at skaffe plads i luftvejene – histamin, prostaglandin og leukotriener virker ved at trække den glatte muskulatur omkring luftrørene sammen og ved at danne slim inde i luftrørene –
så her er det vigtig at give noget,
der slapper musklerne af,
nedsætter slimdannelsen og
derved giver bedre plads i luftvejene. (der forskes for tiden en del i leukotrien-blokerende stoffer til astmabehandling)

For den person der er allergisk (IgE involveret) kan der også anvendes vaccinationsbehandling.
Vaccinationsbehandling er rettet mod de personer, der er moderat til alvorligt plaget af deres allergi. I almindelig tale er vaccinationsbehandling det samme som en tilvænningsbehandling (Desensibilisering).
Den er langvarig (3-5 år) men har en tilsvarende langvarig effekt.
Vaccinationsbehandling kan hjælpe mange personer, der har høfeber, så de ikke senere i livet udvikler astma.
Generelt ses en god forebyggende effekt af vaccinationsbehandling så personen ikke udvikler nye allergier.