Tag Archives: høfeber

Stiger forekomsten af allergi og hvorfor

Stigningen i forekomsten af allergier er et hyppigt debatteret emne i medierne. Med henblik på at se problemet i det rette lys gennemgår denne artikel en lang række forhold, der kan være med til at øge risikoen for udvikling af allergi.

Om der er en stigning i omfanget af allergi er svært at dokumentere, idet man i dag ikke har sikre metoder, man med rimelighed kan anvende til undersøgelse af børn. Derfor bygger mange undersøgelser på forældre-rapporterede symptomer, hvilket kan være med til at give et upræcist billede af, om der er en reel stigning i forekomsten af allergi.

Men på baggrund af gennemførte kliniske undersøgelser kan man sige, at der blandt bøn ses en stigning i forekomsten af:

  • Astma og astmatisk bronkitis.
  • Eksem
  • Høfeber

Fødevareallergi er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere en stigning for.

Risikofaktorer:

Der er en række kendte årsager og miljøfaktorer, der spiller sammen ved udvikling af allergi. Her, som i mange andre forhold i livet, gælder det om at vælge sine forældre med omhu. Ved allergi indgår arv som en meget væsentlig faktor i det komplicerede puslespil.

Men også en række miljøfaktorer spiller ind. Det kan også slås fast, at spædbørn er mere sårbare for udvikling af allergi i de første levemåneder. Så jo flere allergener barnet udsættes for tidligt i livet, desto større risiko er der for, at barnet udvikler allergi.

For det første kan man ud fra eksisterende undersøgelser konkludere, at fødevareallergener, luftbårne allergener og det at barnet tidligt får bøjefureeksem, er risikofaktorer, for udvikling af allergi.

For det andet ved man i dag, at bliver et barn tidligt udsat for hustøvmide-allergener, er det i risikogruppe for senere at udvikle allergisk luftvejssygdom. Det gælder især børn, hvor en eller begge forældre har allergi eller hvis barnet tidligt i livet får andre allergiske symptomer.

Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?

Fødevarer:
I de første levemåneder modnes barnets mave-tarmsystem og kan efterhånden kende forskel på allergener og fødevarer og immunforsvaret reagerer (helst) ikke på nogen af delene. (Læs mere)

Men nogle af de børn, der tidligt får komælk i deres kost, udvikler eksem. Man ved også, at børn, der får fast føde før de er 4 måneder gamle, kan risikere at få eksem. Samtidig viser undersøgelser, at brysternæring indtil 6 mdr. alderen beskytter barnet mod udvikling af eksem. Er det nødvendigt at give modermælkserstatning til et barn i risikogruppen, bør man give hypoallergen modermælkeerstatning til barnet er blevet 6 måneder.

Luftbårne allergener:
Vi tilbringer megen tid indendørs – op til 95% af vores tid. Moderne byggestil har givet husstøvmider og skimmelsvampe gode levevilkår. Ofte ses der en uheldig kombination af høj luftfugtighed og varme. Desuden har danskere ofte et kæledyr i hjemmet. Især hund eller kat. Disse forhold medvirker til, at vi udsættes for mange allergener – som især findes i høje koncentrationer indendørs. Alle disse faktorer kan være med til at påvirke forekomst af allergi. Det bedste man kan gøre, når man er allergisk overfor nogle af disse luftbårne allergener, er at undgå dem i videst muligt omfang. Det kan man forsøge ved at lade være med at holde husdyr. Indrette sig rengøringsvenligt indendørs. Lufte godt ud for at holde luftfugtigheden nede og dermed reducere forekomst af husstøvmider og skimmelsvampe. Ønsker man at forbedre indeklimaet yderligere, kan det være en mulighed at installere et ventilationsanlæg. Det holder luftfugtigheden nede, så husstøvmider og skimmelsvampe bekæmpes. Læs mere

Desuden kan et allergentæt betræk være med til at reducere mængden af husstøvmide-allergener i sengemiljøet. Allergentæt betræk medvirker, til at astmapatienter får færre symptomer og har behov for mindre medicin for at kontrollere deres astma.

En sidste væsentlig faktor, der medvirker til udvikling af astma hos børn, er rygning. Gravide bør ikke ryge , ligesom det nyfødte barn ikke bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet eller andre steder. Læs mere

Miljø og Sundhed, Arne Høst m.fl. nr. 4, juni 2004

Høfeber – gode råd

Høfeber skyldes allergi overfor pollen.
I Danmark er det især pollen fra hassel, el, elm, birk, græs og bynke, der giver problemer.
Pollensæsonen begynder i det tidligste forår og fortsætter helt hen til starten på efteråret. Dog er det sjældent, at den samme person får symptomer af alle typer pollen, så den periode, den enkelte har høfebersymptomer, er heldigvis ikke helt så lang.

Symptomerne på høfeber er røde, kløende øjne, der løber i vand, nysen, kløende – og enten rindende eller stoppet – næse. Kløe i ører,gane og svælg kan også forekomme.
Hvis høfeberen ikke behandles, kan den i nogle tilfælde udvikle sig til astma. Pollen-allergi kan også vise sig som nældefeber.

Høfeber behandles dels lokalt med øjendråber og næsespray og dels med antihistamintabletter.
Nogle vælger at få vaccinationsbehandling.

Pollenallergi giver ofte krydsreaktioner, så man også får symptomer, når man spiser bestemter fødevarer. Læs om dette andet steds på disse sider.

Af og til hører man udtrykket “Helårshøfeber” – med det menes der symptomer som ved pollenallergi, men oftest skyldes helårshøfeber allergi overfor husstøvmider eller dyrehår.

Pollen bliver ført med vinden over store afstande og er alle vegne i naturen. Så undgå pollen kan man ikke, men man kan tage nogle forholdsregler, så man bliver generet mindst muligt:

* Hold dig orienteret om, hvor høj pollenkoncentrationen i luften er, ved at følge pollenmeldingerne.

* Luft kun ud efter duggen er faldet om aftenen, om natten og i de helt tidlige morgentimer, på disse tidspunkter er pollenkoncentrationen lavest.

* Tør ikke vasketøj udendørs i pollensæsonen.

* Få pollenfilter i bilen, og hold ruderne lukket.

* Undgå at tage blomstrende grene og planter, som kan afgive pollen, ind i hjemmet.

* Brug solbriller, herved undgår du at få alt for mange pollenkorn i øjnene

* Skal man på ferie i udlandet, er det vigtigt på forhånd at undersøge pollenforekomsten det pågældende sted i den periode, man påtænker at feriere.

Husstøvmider – lidt historie

Husstøvmiden har fulgt mennesket i mange generationer. I dag er husstøvmiden den væsentligste indendørs årsag til udvikling af allergi. Flere bliver allergiske på grund af husstøvmider end af pelsdyrallergi. Det antages, at den moderne boligform med stadig tættere huse og effektiv isolering er en medvirkende årsag til, at husstøvmiderne opnår gode livsbetingelser – nemlig varme og høj luftfugtighed. Læs mere

Allergiske reaktioner – Ny forskning får støtte

Berlingske Tidende skriver 26/4 at Allergiklinikken på Rigshospitalet har fået 3,5 mio. kroner af Erhvervsfremme Styrelsen til at udvikle et nyt stof til forebyggelse af astma og høfeber. Teorien er, at stoffet skal virke ved at blokere produktionen af IgE. Det er IgE, der frigiver bl.a. histamin, som er med til at give de allergiske reaktioner. I dag behandler man allergisymptomerne med antihistaminer. Med den nye medicin håber man være i stand til fuldstændigt at undgå, at der frigives histamin. Det forventes, at man inden for de næste 18-24 måneder vil være klar til at afprøve medicinen på mennesker.

Antibiotikabehandling og fødevareallergi

Et amerikansk studie har set på sammenhængen mellem anvendelse af antibiotika i børns første leveår og risikoen for udvikling af fødevareallergi. Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem brug af antibiotika og udvikling af fødevareallergi. Desuden antyder resultaterne at der er en højere risiko når barnet har fået flere kure i det første leveår. Endelig er risikoen øget når der anvendes bredspektrede antibiotika. Det skal understreges at forskerne selv fremhæver at resultaterne, de har fundet, skal dokumenteres i andre undersøgelser. Kilde

Undersøgelsen her underbygger teorien om, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem tarmfloraens sammensætning og risikoen for udvikling af forskellige autoimmune sygdomme. Kilde