Tag Archives: hudbarriere

Hvilken creme skal jeg vælge

Der er mange faktorer at tage hensyn til, når man skal vælge en hudcreme – især hvis man har en sart eksemhud.
Fedter cremen meget? Irriterer cremen huden, er der stoffer i cremen, som modvirker hudens egen genopbygningsproces? Indeholder cremen meget vand?

Cremer’s fugtbevarende virkning stammer fra deres evne til at beskytte huden mod fordampning.
Principielt kan denne effekt opstå ved, at cremen lægger et tæt lag oven på huden – det kan også ske ved at cremen populært sagt efterligner de naturlige fedtstoffer i huden, indgår i hudens overflade og derved begrænser fordampningen fra huden.
Det har vist sig, inden for de seneste år, at den sammensætning cremerne har, har stor betydning for deres fugtbevarende effekt. Det er især sammensætningen af 3 typer fedtstoffer der naturligt findes i huden, nemlig cholesterol, ceremider og frie fedtsyrer der har særlig betydning.
Disse fedtstoffer, i det rigtige blandingsforhold, har en meget gavnlig virkning på huden
og hudens egne reparationsprocesser.

Cremer bliver ofte tilsat en lang række supplerende stoffer: parfume, farvestoffer, konserveringsmidler(parabener) eller lanolin. Ofte er det her, man kan finde årsgen til, at cremen er irriterende for huden.
Mange af stofferne i de nævnte grupper er kendt for, at være lokalirriterende eller de kan forårsage allergiske reaktioner. Det er derfor en god ide, at lede efter en creme blandt de produkter, der ikke har for mange af disse unødige stoffer, når man i forvejen har en sart hud.

Der er en række krav, det er rimeligt at stille til en god hudcreme:

  • Den må ikke irritere huden
  • Den må ikke indvirke negativt på hudbarrieren
  • For at mindske risikoen for allergi, bør den indeholde så få indholdsstoffer som muligt.
  • Den må ikke indeholde parfume
  • Den skal gøre huden blød og smidig og må ikke efterlade en fedtet fornemmelse
  • Den skal nedsætte fordampningen fra huden
  • Den skal trænge hurtigt ind i huden

Det er vigtigt at prøve sig frem, der
er mange muligheder. Det kan også være en god ide at have flere
typer cremer, at veksle imellem.

Eksem – atopisk dermatit

Der er nogen uenighed om, hvilke
metoder man internationalt skal anvende når diagnosen eksem skal stilles.
Men oftest undersøger man for en række symptomer, hvoraf et eller
flere skal være at finde hos patienten.

De vigtigste symptomer for eksem
er (3 skal være til stede):

  • Kløe
  • Udslet i bøjesider.

Alene lokaliseret her hos voksne
Hos børn findes de også i ansigtet og på bagsiden af benet eller undersiden af armene (ekstensorsider).

  • Kronisk tilbagevendende eksem sygdom
  • At man selv eller forælder (en eller begge) har atopi (høfeber, astma og eksem)

Mindre symptomer kan være:

  • Ansigtssymptomer:
    • Bleghed
    • Rødme
    • Tyndt pigmenterede hudområder
    • Mørke skygger under øjnene
    • Linier under øjnene (Denny-Morgan fure)
    • Tilbagevendende øjenbetændelse
    • Folder på halsen

Udløsende faktorer:

  • Fødevarer
  • Stress
  • Hudirritanter (sved, opløsnings og rensemidler og uld.
  • Komplikationer:
  • Infektioner bakterieller og virale
  • Nedsat hudreaktioner
  • Øget type I-reaktioner i huden
  • Øget serum IgE
  • Synsproblemer (keratoconus, grå stær)

Andre symptomer

  • Tidlig sygdomsbegyndelse
  • Tør hud
  • Skællende hud
  • Mange linier i håndfladen
  • Hudfortykkelsser om hårsækkene
  • Eksem i håndflader eller fødder
  • Brystvorteeksem
  • Huden bliver hvid ved krads (hvid dermografisme)

Ved hjælp af disse kriterier
og patientens sygdomshistorie stilles diagnosen.

Eksem – udbredelse.

I begyndelsen af 1900 tallet
blev atopiske sygdomme opdaget hos ca. 1.3%. Dette tal er markant stigende i
den industrisaliserede verden, og i dag kan man finde tal, der viser, at op
mod 20% har atopiske sygdomme. I dag er man stadig ikke sikker på, hvad
der er årsag til denne markante stigning. Men man er i gang med at undersøge
flere muligheder.

I forbindelse med eksem kan man
se, at generne har en stor betyding. Børn af forældre med atopi
har en større risiko for at udvikle eksem eller anden atopisk sygdom
end børn af forældre, der ikke har atopisk sygdom

Symptomer:

Kløen er det dominerende
symptom. I dag er man ikke vidende om, hvad det er der forårsager kløen.
Men den er der dag og nat. Eksem er kronisk, men har variationer i udbrudene.
Nogen gange er det i ro, andre gange er det meget aktivt. Men det er karakteristisk,
at eksem oftest findes på underarmene og i bøjesider.

Et meget karakteristik symptom
er hudtørheden. Denne er abnorm og skyldes:
Ændret indhold af fedtstoffer
i huden.
Defekt hudbarriere
Øget vandtab fra huden
Dette medfører nedsat
vandindhold i huden, nedsat mængde ceramider, nedsat total fedtindhold,
ændret sammensætning af frie fede syrer og nedsat enzymaktivitet.

Alt i alt en pinefuld sygdom,
hvis der ikke gøres noget ved den.

Hvad er årsagen til
eksem.

Dette er der i dag mange, der
arbejder på at finde ud af, men man er ret enige om, at der er et vist
element af allergisk reaktion indblandet i udviklinen af eksem. Men det er ofte
mere sammensat, hvad der er de udløsende faktorer. For eksempel er der
mange eksempler på, at forældre har saneret deres barns kost, fordi
barnet har fået rødt udslet om munden efter at have spist f.eks
tomat. Men det er ikke sikkert, at barnet har allergi overfor tomat , det kan
lige så godt være at barnets eksem bliver irriteret af den syreholdige
saft fra tomaten. DERFOR sørg altid for at få barnet allergitestet,
inden du udelukker bestemte fødevarer fra barnets madplan. Et godt råd
kan være at smøre barnets hud om munden og i ansigtet med en god
creme inden barnet skal spise, det “lukker” huden for evenuelle irritanter.

Det kan fastslås at hvis barnet bliver ammet mindst 4 måneder kan det være med til at reducere barnets risiko for at udvikle eksem. Samtidig tyder noget på at hvis man er i stand til at reducere mængden af husstøvmider i barnets hjem kan det også være med til at reducere sygdomsaktiviteten, men det er endnu ikke påvist, at det skulle føre til mindre udvikling af eksem.

Sygdomsbilledet:
Man ved i dag at 1/3 af børnene,
der får eksem, får det inden de er fyldt 1 år, 1/3 får
det, inden de er fyldt 2 år og 1/3 får eksem, inden de er fyldt
3 år. 90% har fået det inden 4 års alderen. Hos mange forsvinder
symptomerne i 7-12 år alderen, men mange udvikler senere i livet kontakteksem.

Eksem er vanskeligt at sætte
i en bestemt bås. Blandt andet er man i dag ikke helt sikker på
om eksem og allergi er en del af et fælles sygdomskompleks, eller om der
foregår en sideløbende udvikling.

Eksem vurderes i dag efter et
scoringssystem. Det er af betydning for behandlingen, at man kan kategorisere
sværhedsgraden korrekt og derefter behandle i overensstemmelse med dette.

Hele billedet af eksem ses i
lyset af de symptomer, der er nævnt i begyndelsen af denne artikel.

Et problem mange eksem-patienter
kommer til at slås med, i større eller mindre omfang, er infektioner.
Eksem patienter har sammenlignet med raske en større mængde af
stafylokokker (st. aureus) på deres hud. Det er ofte denne bakterie, der
er årsagen til de ofte voldsomme udbrud af børnesår eksempatienter
kan opleve at få. Denne bakterie er desuden i stand til at producere et
toksin (et giftstof), der kan påvirke rask hud, hvis den sprøjtes
in under huden. Reaktionen er, at huden åbner sig, bliver utæt og
endnu mere modtagelig for infektion eller eksem.

Herpes er også et problem
for nogle eksempatienter. De kan opleve, at et lille udbrud kan medvirke til,
at deres eksem inficeres og forkølelsessårene breder sig til store
dele af huden. Det er derfor vigtig at have en god behandling lige ved hånden,
hvis man skulle have mistanke om, at der er ved at komme et udbrud.

Svampeinfektioner er ikke hyppigere
end hos raske.

Behandling:
Behandlingen består i dag
af steroidcremer – hvilket er effektivt og sikkert, når cremerne anvendes
korrekt. Desuden er det vigtigt at behandle huden med en god fugtighedscreme
gerne flere gange dagligt. Dette er med til at beskytte huden mod udtørring,
idet huden tilføres en del af de fedtstoffer, den tilsyneladende ikke
selv er i stand til at producere. I svære tilfælde er det nødvendigt
at gribe til andre stoffer, der har en indgribende effekt på mange andre
faktorer i kroppen (Steroider og cellegifte i tabletform) Disse behandlingsformer
anvendes kun til svære tilfælde og kun kortvarigt, da der er bivirkninger
forbundet med disse behandlingsformer.

Der er to stoffer der ikke er steroider
(Protopic og Elidel) til behandling af atopisk eksem. Det er nye stoffer som
tilsyneladende har færre bivirkninger end steroiderne.

Forebyggelse?

Amning tilrådes fortsat
til barnet er mindst 4 og gerne 6 måneder. Dette gælder især,
hvis der er atopi i familien.
De allergener der giver type
I allergier ( komælk, æg, husstøvmide, kat og pollen) er
meget udbredte. Det er svært helt at undgå husstøvmider,
katteallergener og pollen. Derimod er det muligt at undgå at barnet får
komælk og æg. (Meget få børn med eksem udvikler allergi
overfor mælk og æg).

Det er hensigtsmæssigt
at tage simple forholdsregler, som at undgå husdyr i hjemmet, samt at
sørge for god rengøring og ordentlig ventilation. Det er ikke
påvist, at der er en effekt af, at anvende specialbetræk til madras
og sengetøj for at undgå at barnet udsættes for husstøvmider.

Afslutning.

Børneeksem er antagelig
den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Langt de flese har let
til moderat eksem. Information til forældre er meget vigtig. De fleste
eksemtilfælde kan bringes under kontrol med lokale behandlingsmidler.

Kilde: Klaringsrapport om atopisk
dermatitis 2002 – 02