Tag Archives: husstøvmider

Fiskeolie, graviditet og allergi

Australske forskere har undersøgt, om indtagelse af fiskeolie under graviditeten, kunne reducere risikoen for udvikling af allergi. Forskerne kunne ikke vise en sammenhæng mellem indtag af fiskeolie og en nedsat risiko for udvikling af allergi. Men der var et resultat, der overraskede dem – børnene af mødre, der havde indtaget fiskeolie under graviditeten, havde en mindre risiko for at udvikle overfølsomhed for husstøvmider. Kilde

Allergiske reaktioner skyldes ofte skimmelsvampe og husstøvmider.
Skimmelsvampenes sporer indåndes og giver reaktioner. For midernes vedkommende er det oftest rester af husstøvmider eller deres eskrementer der indåndes og er årsag til de allergiske reaktioner.

I vore boliger er der en risiko for, at vi har mange husstøvmider eller vækst af skimmelsvamp. Fugt er den væsentligste årsag til at både skimmelsvampe og husstøvmider trives. Derfor er det vigtigt at forhindre at der opstår fugt i boligen.

De væsentligste årsager til at der bliver for fugtigt i boligen er:

* Dårlig eller slet ingen ventilation
* Tørring af tøj indendørs
* Madlavning uden at bruge låg på gryderne og/eller manglende brug af emhætte

* Kuldebroer på grund af mangelfuld isolering eller dårlig konstruktion af huset.
* Utætte rørinstallationer

Megen fugt i et rum er medvirkende til at husstøvmider stortrives. Når der er mange husstøvmider svæver der også mange af disses eskrementer rundt i luften. Er man allergisk overfor husstøvmiderne, vil man opleve gener fra sin allergi hele året. Det lægerne kalder helårssnue.

Det er vigtigt, hvis man er allergisk overfor husstøvmider, at undgå at have tæpper på sit gulv, især i soveværelset.
Har man ikke tæpper på gulvet, vil der ikke være nær så mange husstøvmider i rummet. Har man et koldt gulv vil man ofte vælge at lægge et tæppe på for at undgå følelsen af kolde fødder.
Men dette er måske den dårligst tænkelige løsning. Tæppet vil så blive overgangen mellem det kolde gulv og den varme rumluft. Dette vil medvirke til, at luftfugtigheden i tæppet vil blive høj og dermed være med til at skabe virkelig gode livsbetingelser for at husstøvmiderne.
Samtidig kan det tænkes, at støvsugning ikke fjerner husstøvmiderne fra tæpper lige så effektivt som fra glatte gulve. Den bedste type gulvbelægning, hvis man ønsker en lav husstøvmidebestand, er lakerede trægulve, her finder man under 5 mider pr. kvadratmeter gulv, mens der er ca. 44 mider pr. kvadratmeter gulv, hvis der er væg til væg- tæppe i soverummet. (1)

Sengene er det sted, husstøvmiderne mest ynder at opholde sig. Der er varmt og fugtigt – det ideelle miljø for husstøvmiderne. I en madras finder man ca. 12 mider pr. kvadratmeter madras, altså væsentligt mindre end i væg til væg- tæpperne. Antallet af husstøvmider stiger i takt med mændgen af fugt i luften. Jo højere fugtighed jo flere husstøvmider findes der i madrassen. Så har man allergiske gener fra husstøvmider, er det vigtigt at holde fugten på så lavt et niveau som muligt.(1)

Allergiske reaktioner kan også opleves, når der er for mange skimmelsvampesporer, der svæver rundt i luften. Skimmelsvampe kræver megen fugt for at kunne trives.Fugerne mellem fliserne i badeværelset kan ofte blive sorte – det er tegn på at der er vand og varme nok til at svampene kan leve godt. Hvis der er kuldebroer (steder i ydermuren hvor der ikke er isoleret, og kulden så kan transporteres gennem væggen). Når væggen er kold og møder den varme indeluft kondenseres fugtigheden på dette sted og der vil dannes vanddråber. Når dette får lov til at være i fred, begynder svampene at vokse der. Det der afslører svampene er igen sorte skjolder og på et tidspunkt en muggen, indelukket lugt.

Hyppigt oplever boligejere ikke med det samme, at der er skimmelsvampe. Måske er der en utæthed i et skjult rør? Vandet danner så grobund for at skimmelsvampene kan gro i al ubemærkethed. Men svampesporerne er så små, at de kan svæve ud i de rum, hvor beboerne opholder sig. Den daglige indånding af svampesporer kan så medvrke til at personerne bliver overfølsomme eller allergiske.

Det man kan gøre, for at gardere sig mod både skimmelsvampe og husstøvmider i boligen er altså at undgå for meget fugt indendørs. Dette opnår man ved at lufte grundigt ud flere gange dagligt, undlade at tørre tøj indendørs, bruge låg på gryderne under madlavning samt meget gerne anvende emhætte. Endvidere er det vigtigt, at tørre op i badeværelset efter bad.

Kilde:1) By og Byg Resultater 009, Lars Gunnarsen; Fugt, ventilation,
skimmelsvampe og husstøvmider. En tværsnitsundersøgelse i lejligheder

Endnu en undersøgelse viser effekt af allergentæt betræk

En hollandsk undersøgelse viser en betydelig reduktion i mængden af husstøvmideallergener, ved anvendelse af allergentæt betræk. Undersøgelsen er foretaget blandt 52 astmapatienter. Halvdelen anvendte allergentæt betræk den anden halvdel almindeligt betræk. Resultatet viste, at den gruppe, der anvendte det allergentætte betræk, havde markant bedre peak-flow målinger end kontrolgruppen. J. Allergy Clin. Immunol. 2004; 114

Hvad gør forældre for at forbedre miljøet omkring deres astmabørn

En ny amerikansk undersøgelse prøver at afdække hvilke tiltag, forældre iværksætter for at hjælpe deres astmabørn. I dag ved man, at vort indeklima påvirkes af husstøvmider og rygning. Desuden er det et kendt faktum, at børn med astma i en tredjedel af familierne fortsat udsættes for tobaksrøg. På denne baggrund undersøger forskerne, hvilke tiltag forældre sætter i værk, samt kvaliteten af disse tiltag, i bestræbelserne på at nedsætte risikoen for at barnet får astmaanfald.

De interessante resultater viser, at 51% af forældrene iværksætter tiltag, man ikke kan forvente har nogen effekt overfor netop det allergen, der udløser deres barns astmaanfald.

1% af familierne i undersøgelsen anskaffede f.eks. en luftbefugter, selv om de vidste, at deres barn fik astma af husstøvmider (Husstøvmider trives bedre jo fugtigere, der er i boligen.) Her var der altså tale om, at man gjorde noget, der var med til at gøre situationen værre.

Tobaksrygning fortsatte i 24% af familierne, til trods for at barnet havde astma. Vi ved i dag, at tobaksrøg ikke bør findes i astmabørns miljø. Undersøgelsen fremhæver et noget overraskende resultat, nemlig at kun 7% af rygerfamilierne havde overvejet og forsøgt at nedsætte mængden af røg i hjemmet, hvor det astmaplagede barn befandt sig.. Blandt de der havde udfyldt spørgeskemaet, (og derfor ville være i stand til at gøre noget målrettet for at ændre adfærd) fandt man de samme resultater, nemlig at kun 6% havde forsøgt at begrænse mængden af tobaksrøg i hjemmet.

Altafgørende for, om familierne gjorde noget for at ændre radikalt i astmabarnets hjemmemiljø, var hyppige besøg hos lægen og uddannelse i astmasygdom. Disse to faktorer hjalp forældrene til at ændre adfærd på en måde, der støttede deres barn, og som medvirkede til, at barnet fik færre astmaanfald.

Konklusionerne, på baggrund af undersøgelsens resultater, understreger nødvendigheden af, at lægen ved, hvordan forskellige allergener begrænses mest effektivt. Desuden er det nødvendigt, at lægen overfor forældrene understreger betydningen af, at de gør noget aktivt for at fjerne allergenerne.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de tiltag der anbefales, skal være effektive i forhold til de allergener, der skal fjernes, ellers kan man risikere, at forældrene bliver frustrerede over manglende resultater og ikke fremover er til at overtale til at iværksætte de nødvendige og resultatskabende tiltag.

Røgfrit miljø viser sig også i denne undersøgelse at være en af de mest effektive faktorer i forhold til at reducere astma hos børn. Samtidig er det også en af de allersværeste faktorer at realisere. Dette står i skærende kontrast til det faktum, at rygerforældre er meget ivrige, for at installere dyre apparater, ofte med tvivlsom effekt, for at afhjælpe barnets problemer.

Det er vigtigt, at forældre konstant undervises omkring barnets astma. Det gør dem bedre til at identificere de allergener, som deres barn er allergisk overfor. Det gør dem dernæst bedre til at finde den metode, der er bedst til at eliminere netop dette allergen. (Det kan ofte være en større detektivopgave, men resultatet – et friskere og gladere barn er alle anstrengelserne værd).

Undersøgelsen slår også fast, at netop undervisning af forældrene vil kunne føre til færre indlæggelser blandt astmabørnene. En af de ting forældrene bør lære er, at astmareaktionen ofte indfinder sig flere timer efter, at barnet har været udsat for allergenet. Denne viden kan hjælpe forældrene til at spore, hvad det er, der udløser astma hos netop deres barn.

J. Allergy Clin. Immunol 2004;114:352-7