Tag Archives: IgE

Allergiske reaktioner – Ny forskning får støtte

Berlingske Tidende skriver 26/4 at Allergiklinikken på Rigshospitalet har fået 3,5 mio. kroner af Erhvervsfremme Styrelsen til at udvikle et nyt stof til forebyggelse af astma og høfeber. Teorien er, at stoffet skal virke ved at blokere produktionen af IgE. Det er IgE, der frigiver bl.a. histamin, som er med til at give de allergiske reaktioner. I dag behandler man allergisymptomerne med antihistaminer. Med den nye medicin håber man være i stand til fuldstændigt at undgå, at der frigives histamin. Det forventes, at man inden for de næste 18-24 måneder vil være klar til at afprøve medicinen på mennesker.

Høfeber

Høfeber er en almindelig kronisk luftvejssygdom, der påvirker livskvalitet, produktivitet og andre sygdomme som astma.

Høfeber er en IgE medieret sygdom, der opstår efter man er blevet udsat for allergener. Det kan være husstøvmider, insekter, dyreskæl, skimmel eller pollen.
Allergikeren reagerer med løbende eller tilstoppet næse og kløe. Det bedste man kan gøre er, at forsøge at undgå allergenerne i videst muligt omfang, symptombehandle (v.h.a. antihistaminer/kortikosteroider), overveje vaccinationsbehandling og når det er nødvendigt – kontrol af astma, så den ikke forværres.

Behandlingsmuligheder
Der er mange forhold at tage i betragtning, når man skal behandles for høfeber. De forskellige mediciner giver hver især virkninger og bivirkninger. Men det vil, i samarbejde med lægen, være muligt at finde netop den behandling, der er bedst egnet. Ved en effektiv behandling af høfeber kan man i visse tilfælde undgå, at høfeber senere udvikler sig til astma.

Det er vigtigt, at lære så meget som muligt om høfeber, og at lære at undgå de allergener, der giver symptomer. Man skal som allergiker ikke opsøge problemerne.

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen overbevisende dokumentation for en effekt af husstøvmidetæt sengetøj eller luftrensere.
Det ser heller ikke ud til, at der er en sikkert gevinst ved at vente længere end normalt med at præsentere spædbørn for fast føde.
Der er i øjeblikket ikke overbevisende dokumentation for effekten af akupunktur, probiotika og diverse urtepræparater.
Am Fam Physician. 2010;81:1440-1446.

IgE – hvad er det

Det er ikke ualmindeligt at mange mennesker siger: – Jeg er allergisk over mælk, pollen eller æbler, eller hvad det nu kan være. Og de har symptomer, der er meget ens.

Det er kun halvdelen af dem, der er allergiske i medicinsk forstand.

Læger diagnosticerer patienten som allergisk, når der er en immunologisk reaktion –

Det naturlige forsvar:
For at få et overblik er det bedst at få en ide om, hvad immunglobuliner egentlig er. Mennesket er klogt indrettet. Gennem tiden har vi lært at tilpasse os til naturens skiftende luner. En af menneskets mere intelligente indretninger, er vores evne til at bekæmpe bakterier, snyltere og andre organismer, der trænger sig ind i os. Vi har et naturligt system, der består i at opfange alle disse organismer og de sidder i vore slimhinder ((spyt, slim, fimrehår og en lav surhedsgrad (maven)).

Men derudover har vi udviklet et system, der er i stand til at “tænke” for os – IMMUNSYSTEMET.

Immunsystemet
I princippet er immunsystemet i stand til at håndtere de fleste naturlige og kunstige trusler fra vores omverden.

Den måde vort immunsystem fungerer på er såre enkel, idet vi i vores blodbane har en række celler, der hele tiden er på vagt overfor alt, der er uvedkommende. Samtidig er systemet hele tiden i stand til at udvikle nye immunglobuliner rettet mod særlige faktorer i det miljø, vi befinder os i. Derfor er vi i princippet altid parat til at imødegå nye angreb på vores organisme fra f.eks. bakterier eller vira.

Immunglobulinerne
Når vores immunsystem så har identificeret et nyt “antigen” bliver denne oplysning lagret i specialiserede immunglobuliner, som herefter er i stand til, at være på vagt overfor netop dette antigen i fremtiden. Formålet med dette system er, at vi skal overleve og derfor er det nødvendigt at eliminere disse udefra kommende “antigener”.

Der er en lang række af immunglobuliner, som er placeret i forhold til forskellige organer i vores krop og som har hver deres specielle funktion. IgM findes især i blodbanen, IgG har en stor udbredelse i kroppen, formentlig fordi den er den vigtigste og dominerende klasse, IgA findes især i nærheden af vore slimhinder og til slut finder vi IgE uden for blodbanen bundet til mastceller omkring blodkar og slimhinder. IgD indholdet er lavt og virkningsmekanismen er ikke kendt.

Vi kan sige at immunglobuliner er specialiserede vagthunde, som identificerer indtrængende fremmedorganismer. Herefter tilkalder de andre typer af celler og så sætter de en kædereaktion i gang, der vil være med til at eliminere fremmedorganismen.

IgE cellerne
IgE cellerne udvikler sig til at være på vagt overfor parasitter og i dagens Danmark er der meget få parasitter og derfor har de fleste af os et meget lavt antal IgE-celler cirkulerende i blodet. IgE cellerne vil senere binde sig til mastcellen. Når den sidder her ligner den et Y. Ved siden af på en anden receptor sidder en anden IgE celle. Når de begge er sensibiliseret overfor det samme antigen vil en kontakt blive “tændt” i mastcellen. Dette sker når et ben fra den ene IgE celle og et ben fra den anden IgE celle blokeres med antigenet (Y*Y).

Den IgE startede immunreaktion
Den reaktionstype, der ses når IgE og mastcellerne er involveret -som beskrevet ovenfor-, er en lokal reaktion, hvor den inflammatoriske proces starter, når histamin, leukotrien og prostaglandiner frigøres fra mastcelen. Dette er en uhensigtsmæssig reaktion, når det er noget så almindeligt som pollen man reagerer på. Men allergikeren reagerer sådan, fordi der et sted i immunsystemets udviklingsproces, er gået noget galt. Det er denne “udvikling” som medfører, at allergikere reagerer voldsomt med et uhensigtsmæssigt bekæmpelses våben (IgE sensibiliseret overfor ex. pollen/mastcellen og dernæst frigørelse af mediatorer som ex. histamin).

Det er vigtigt at bemærke at mængden af IgE er lavt under normale forhold. Denne viden anvendes mange steder på fødeafdelinger når man tager en IgE-navlesnorsprøve fra det nyfødte barn – dette gøres for at bedømme barnets eventuelle risiko for senere at udvikle allergi. Er indholdet af IgE i navlesnors-blodet højt, er der al mulig grund til at være opmærksom på at barnet senere kan risikere at udvikle allergi.(Se forebyggelse)

En immunologisk (=allergisk) reaktion er en sammensat reaktion.

Den består af en kontaktfase – der hvor allergikeren bliver udsat for allergenet første gang. Hvorfor fejlkoder allergikeres immunsystem og danner andre celler? Det er stadig ikke belyst klart. Men det er vist at allergikere i stedet for at danne IgG/M celler så danner de IgE celler.

Hvad bruges IgE systemet normalt til?
Menneskets immunsystem menes at have IgE beredskabet til at bekæmpe parasitter. Der ses meget høje IgE værdier hos personer, der er smittet med parasitter.

Men – det er det også hos allergikere. Baggrunden skal muligvis søges i en uhensigtsmæssig funktion i det system der udvikler immunglobulinerne. I stedet for at udvikle IgG/M molekyler, der normalt vil tage sig af de almindeligste allergener, sker der en udvikling af IgE molekyler. Dette, sammen med IgE molekylernes binding til mastcellerne, danner grundlaget for den allergiske reaktion.

Den ikke-allergiske overfølsomhedsreaktion
Overfølsomhedsreaktionen kan derimod adskilles fra den allergiske reaktion, idet personen ikke har IgE antistoffer mod bestemte stoffer i blodet eller ved priktest. Stoffet aktiverer mastcellen så den frigiver histamin, prostaglandin og leukotrien. Derfor er de to reaktioner så ens. Men hos den overfølsomme patient er det ofte særdeles svært at finde frem til den udløsende årsag.

Sensibilisering

Mastcellen

Eksem

Der er nogen uenighed om, hvilke
metoder man internationalt skal anvende når diagnosen eksem skal stilles.
Men oftest undersøger man for en række symptomer, hvoraf et eller
flere skal være at finde hos patienten.

De vigtigste symptomer for eksem
er (3 skal være til stede):

-Kløe
-Udslet i bøjesider.

Alene lokaliseret her hos
voksne
Hos børn findes de
også i ansigtet og på bagsiden af benet eller undersiden af
armene (ekstensorsider).

-Kronisk tilbagevendende eksem
sygdom
-At man selv eller forælder
(en eller begge) har atopi (høfeber, astma og eksem)

Mindre symptomer kan være:

Ansigtssymptomer:

Bleghed
Rødme
Tyndt pigmenterede hudområder
Mørke skygger under øjnene
Linier undr øjnene (Denny-Morgan fure)
Tilbagevendende øjenbetændelse
Folder på halsen

Udløsende faktorer:

Fødevarer
Stress
Hudirritanter (sved, opløsnings og rensemidler og uld.

Komplikationer:

Infektioner bakterieller
og virale
Nedsat hudreaktioner
Øget type I-reaktioner i huden
Øget serum IgE
Synsproblemer (keratoconus, grå stær)

Andre symptomer

Tidlig sygdomsbegyndelse
Tør hud
Skællende hud
Mange linier i håndfladen
Hudfortykkelsser om hårsækkene
Eksem i håndflader eller fødder
Brystvorteeksem
Huden bliver hvid ved krads (hvid dermografisme)

Ved hjælp af disse kriterier
og patientens sygdomshistorie stilles diagnosen.

Eksem – udbredelse.

I begyndelsen af 1900 tallet
blev atopiske sygdomme opdaget hos ca. 1.3%. Dette tal er markant stigende i
den industrisaliserede verden, og i dag kan man finde tal, der viser, at op
mod 20% har atopiske sygdomme. I dag er man stadig ikke sikker på, hvad
der er årsag til denne markante stigning. Men man er i gang med at undersøge
flere muligheder.

I forbindelse med eksem kan man
se, at generne har en stor betyding. Børn af forældre med atopi
har en større risiko for at udvikle eksem eller anden atopisk sygdom
end børn af forældre, der ikke har atopisk sygdom

Symptomer:

Kløen er det dominerende
symptom. I dag er man ikke vidende om, hvad det er der forårsager kløen.
Men den er der dag og nat. Eksem er kronisk, men har variationer i udbrudene.
Nogen gange er det i ro, andre gange er det meget aktivt. Men det er karakteristisk,
at eksem oftest findes på underarmene og i bøjesider.

Et meget karakteristik symptom
er hudtørheden. Denne er abnorm og skyldes:

Ændret indhold af fedtstoffer
i huden.

Defekt hudbarriere
Øget vandtab fra huden

Dette medfører nedsat
vandindhold i huden, nedsat mængde ceramider, nedsat total fedtindhold,
ændret sammensætning af frie fede syrer og nedsat enzymaktivitet.

Alt i alt en pinefuld sygdom,
hvis der ikke gøres noget ved den.

Hvad er årsagen til
eksem.

Dette er der i dag mange, der
arbejder på at finde ud af, men man er ret enige om, at der er et vist
element af allergisk reaktion indblandet i udviklinen af eksem. Men det er ofte
mere sammensat, hvad der er de udløsende faktorer. For eksempel er der
mange eksempler på, at forældre har saneret deres barns kost, fordi
barnet har fået rødt udslet om munden efter at have spist f.eks
tomat. Men det er ikke sikkert, at barnet har allergi overfor tomat , det kan
lige så godt være at barnets eksem bliver irriteret af den syreholdige
saft fra tomaten. DERFOR sørg altid for at få barnet allergitestet,
inden du udelukker bestemte fødevarer fra barnets madplan. Et godt råd
kan være at smøre barnets hud om munden og i ansigtet med en god
creme inden barnet skal spise, det “lukker” huden for eventuelle irritanter.

Det kan fastslås at hvis
barnet bliver ammet mindst 4 måneder kan det være med til at reducere
barnets risiko for at udvikle eksem. Samtidig tyder noget på at hvis man
er i stand til at reducere mængden af husstøvmider i barnets hjem
kan det også være med til at reducere sygdomsaktiviteten, men det
er endnu ikke påvist, at det skulle føre til mindre udvikling af
eksem.

Sygdomsbilledet:
Man ved i dag at 1/3 af børnene,
der får eksem, får det inden de er fyldt 1 år, 1/3 får
det, inden de er fyldt 2 år og 1/3 får eksem, inden de er fyldt
3 år. 90% har fået det inden 4 års alderen. Hos mange forsvinder
symptomerne i 7-12 år alderen, men mange udvikler senere i livet kontakteksem.

Eksem er vanskeligt at sætte
i en bestemt bås. Blandt andet er man i dag ikke helt sikker på
om eksem og allergi er en del af et fælles sygdomskompleks, eller om der
foregår en sideløbende udvikling.

Eksem vurderes i dag efter et
scoringssystem. Det er af betydning for behandlingen, at man kan kategorisere
sværhedsgraden korrekt og derefter behandle i overensstemmelse med dette.

Hele billedet af eksem ses i
lyset af de symptomer, der er nævnt i begyndelsen af denne artikel.

Et problem mange eksem-patienter
kommer til at slås med, i større eller mindre omfang, er infektioner.
Eksem patienter har sammenlignet med raske en større mængde af
stafylokokker (st. aureus) på deres hud. Det er ofte denne bakterie, der
er årsagen til de ofte voldsomme udbrud af børnesår eksempatienter
kan opleve at få. Denne bakterie er desuden i stand til at producere et
toksin (et giftstof), der kan påvirke rask hud, hvis den sprøjtes
in under huden. Reaktionen er, at huden åbner sig, bliver utæt og
endnu mere modtagelig for infektion eller eksem.

Herpes er også et problem
for nogle eksempatienter. De kan opleve, at et lille udbrud kan medvirke til,
at deres eksem inficeres og forkølelsessårene breder sig til store
dele af huden. Det er derfor vigtig at have en god behandling lige ved hånden,
hvis man skulle have mistanke om, at der er ved at komme et udbrud.

Svampeinfektioner er ikke hyppigere
end hos raske.

Behandling:
Behandlingen består i dag
af steroidcremer – hvilket er effektivt og sikkert, når cremerne anvendes
korrekt. Desuden er det vigtigt at behandle huden med en god fugtighedscreme
gerne flere gange dagligt. Dette er med til at beskytte huden mod udtørring,
idet huden tilføres en del af de fedtstoffer, den tilsyneladende ikke
selv er i stand til at producere. I svære tilfælde er det nødvendigt
at gribe til andre stoffer, der har en indgribende effekt på mange andre
faktorer i kroppen (Steroider og cellegifte i tabletform) Disse behandlingsformer
anvendes kun til svære tilfælde og kun kortvarigt, da der er bivirkninger
forbundet med disse behandlingsformer.

Der er to stoffer, der ikke er steroider
(Protopic og Elidel) til behandling af atopisk eksem. Det er nye stoffer som
tilsyneladende har færre bivirkninger end steroiderne.

Forebyggelse?

Amning tilrådes fortsat
til barnet er mindst 4 og gerne 6 måneder. Dette gælder især,
hvis der er atopi i familien.
De allergener der giver type
I allergier ( komælk, æg, husstøvmide, kat og pollen) er
meget udbredte. Det er svært helt at undgå husstøvmider,
katteallergener og pollen. Derimod er det muligt at undgå at barnet får
komælk og æg. (Meget få børn med eksem udvikler allergi
overfor mælk og æg).

Det er hensigtsmæssigt
at tage simple forholdsregler, som at undgå husdyr i hjemmet, samt at
sørge for god rengøring og ordentlig ventilation. Det er ikke
påvist, at der er en effekt af, at anvende specialbetræk til madras
og sengetøj for at undgå at barnet udsættes for husstøvmider.

Afslutning.

Børneeksem er antagelig
den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Langt de fleste har let
til moderat eksem. Information til forældre er meget vigtig. De fleste
eksemtilfælde kan bringes under kontrol med lokale behandlingsmidler.

Kilde: Klaringsrapport om atopisk
dermatitis 2002 – 02