Tag Archives: inhalationssteroid

Det nytter at gøre en indsats for at begrænse allergenerne

Hos børn der allerede har udviklet allergisk sygdom kan allergenspecifik behandling have indflydelse på både symptomerne og på prognosen. Allergensanering kan reducere behovet for medicinsk behandling, og specifik immunterapi har potentiale til forebyggelse af udvikling af astma hos børn med allergisk høfeber. Således resulterede anvendelsen af et allergentæt madrasbetræk både i en tydelig helårs reduktion af husstøvmideallergen – koncentrationen i madrasserne og i en markant reduktion (50%) i behovet for inhalationssteroid. Ugeskrift for Læger 31-05-2004

Astmabehandling nytter

Den største undersøgelse hidtil af steroidbehandling af astma, viser, at der er en særdeles god effekt ved at behandle forebyggende med inhalationssteroid tidligt i forløbet. Det er muligt at forhindre, at mild astma udvikler sig alvorligt og livstruende, når man sætter hurtigt ind med medicinsk behandling med inhaleret steroid, viser undersøgelsen. Fordelen er, at patienterne har det væsentligt bedre og har behov for mindre medicin senere i deres behandlingsforløb. Sundhed.dk 28-03-03