Tag Archives: nældefeber

Forekomst af allergi i Danmark.

Med jævne mellemrum får vi informationer om forekomsten af allergi fra forskellige undersøgelser, der foretages både i Danmark og i udlandet. Samstemmende fortæller alle disse undersøgelser, at antallet af personer, der lider af allergi, er stigende.

Høfeber
I en dansk undersøgelse af forekomsten af høfeber blandt børn fandt man i 1986 at 14% led af høfebersymptomer. Da man undersøgte den samme gruppe børn 6 år senere var forekomsten af høfeber steget til 22%.

En anden dansk undersøgelse viste, at ca. 16% af de 12-16 årige havde høfeber. Hvad angår forekomsten af høfeber hos voksne, har man ingen præcise undersøgelser, men det skønnes at omkring 20% af voksne har symptomer på høfeber.

Landsdækkende interviewundersøgelser blandt voksne (over 15 år) viste samme høje forekomst og placerede dermed høfeber blandt unge voksne som hyppigst forekommende kroniske sygdom.

Astma.
En præcis opgørelse er svær at foretage. Bl.a. fordi der i forskellige undersøgelser ikke er fuldstændig enighed blandt læger om definitionen af astma. Men det antages, at stadig flere bliver astmatikere. Blandt børn under 16 år menes der at være ca. 5% med astma. Blandt voksne ca. 8%.

Eksem.
Der er sket en dramatisk stigning i antallet af patienter med eksem i løbet af de sidste 20 år. Man mener, der er tale om en firdobling.

Afslutningsvis kan man ud fra undersøgelser konkludere, at allergi kan forværre eksem, men der ser ikke ud til at være belæg for at sige, at allergi kan forårsage eksem.

Erhvervsallergi.
Vi kan alle blive allergiske overfor stoffer, vi hyppigt er i kontakt med. To klassiske eksempler er bagerne, der bliver allergiske overfor melstøv og sundhedsarbejderne, der bliver allergiske overfor latex i de gummihandsker, der anvendes.

Fødevareallergi.
Det er vigtigt som voksen at forsøge at holde hovedet koldt, hvis man får mistanke om, at ens barn har fødemiddelallergi. Mange forældre (38%) fortæller, at de har observeret symptomer hos barnet, der kunne forveksles med fødevareallergi. I virkeligheden viser det sig, at det kun er ca 2-3% af børnene, der reagerer positivt ved kontrollerede fødevareprovokationer. Det er altså vigtigt at børnene bliver grundigt undersøgt, inden man kaster sig ud i diætforsøg.

Hos småbørn ses hyppigst allergiske reaktioner på æg, mælk og peanuts. Hovedparten af de mælkeallergiske børn vil kunne tåle mælk, inden de er fyldt 3 år.

Hos voksne er viften af fødevarer, der hyppigt giver allergiske reaktioner, noget bredere. Her er det fisk, skaldyr, komælk, peanuts, frugt og grøntsager man reagerer på.

Tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er der ganske få (1%) af børn og voksne der reagerer på.

Pollenallergikere er i en særlig risikogruppe, idet de ofte (30%) vil reagere allergisk på visse typer af frisk frugt og grøntsager. Er man allergisk overfor flere forskellige typer pollen, øges risikoen helt op til 56% for en allergisk reaktion ved indtagelse af frisk frugt og grøntsager. Det er velkendt at birkeallergikere er særligt hårdt ramt idet 32% vil reagere på bestemte friske frugter og grøntsager. Hasselnødder, kiwi og æbler er de fødevarer, der hyppigst giver krydsreaktioner hos pollenallergikere.

Kontaktallergi.
Der er stadig flere, der bliver allergiske overfor parfume. På blot 8 år er omfanget af parfumeallergi steget fra godt 2% i 1990 til knap 6% i 1998. Der er god grund til at være opmærksom på denne risiko. Senest har man fundet meget allergene stoffer, som en bestanddel af det hyppigt anvendte parfumestof egemos. Omfanget af nikkelallergi synes at være konstant.

Nældefeber.
Man oplever hyppigt anfald af nældefeber i forbindelse med indtagelse af fødevarer. Op til en femtedel af befolkningen har en eller flere gange i deres liv oplevet at få nældefeber. Desuden ser man, at mange fødevareallergiske reaktioner viser sig som nældefeber (12%).
Rødme om munden efter et barn har indtaget mad, skal dog fortolkes med stor forsigtighed, idet denne rødme sjældent er en allergisk reaktion.

Det er vigtigt af få fastslået, om de reaktioner man har, er allergi. Er det allergi er det muligt at forebygge og sanere i sine omgivelser, med det resultat at man kan få en langt bedre livskvalitet.

Kilde: Ugeskrift for Læger 167/6

Nældefeber

Nældefeber kan deles op i grupper. Indtil fornylig var der to: nemlig den type nældefeber, som opstår bl.a. som følge af tryk eller høje eller lave temperaturer.

Derudover var der en anden gruppe, hvor man ikke kendte årsagen til nældefeberanfaldet.
Der er ca. 0.5%, der får denne type.

På det seneste har man udviklet teknikker, der kan diagnosticere en undergruppe af patienter, hvor man har mistanke om, at nældefeberen kan være en autoimmun sygdom. Dette er tilfældet hos ca. 30-50% af de patienter, man tidligere ikke kunne finde den udløsende årsag hos.

Det er et fremskridt, at det nu er muligt at skelne mellem disse to undergrupper. Det kan nemlig medvirke til, at patienter ikke længere behøver at gennemgå en lang række undersøgelser, der ikke vil føre til hverken diagnose eller behandling.

Det viser sig også, at den nældefeber, der er forårsaget af en autoimmun reaktion, muligvis er mere agressiv.
Uanset årsagen til nældefeberen er den medicinske behandling, man kan tilbyde,
den samme:
– Antihistaminer – nogle gange i meget høje daglige doser.
– Immunsupressiv behandling til de patienter, der ikke reagerer på antihistaminer.
– Plasmaferese er blevet forsøgt og har i visse tilfælde haft en god effekt.

Det vigtigste aspekt i denne nye viden er, at man i dag er i stand til at undersøge meget grundigere end tidligere, og at det er muligt at stille diagnosen. Når diagnosen er stillet, kan man sige, at patientens lange march rundt på diverse hospitalsafdelinger kan slutte, for nu er der ikke grund til at undersøge mere, og man kan koncentrere sig om at behandle, og lære patienten at leve bedst muligt med sin sygdom.

Det har været antydet, at man oplever kronisk nældefeber som følge af tilsætningsstoffer i maden. Det er ikke muligt at finde veldokumenterede undersøgelser for denne påstand. Derfor er der heller ikke grund til at gå på diæter og lignende, for ad den vej at finde årsagen til nældefeber.

Nok er man nu i stand til at diagnosticere ca. halvdelen af de patienter, der kommer med kronisk nældefeber. Men man er stadig ikke altid i stand til, at finde den bagvedliggende årsag. Man har mistanke til, at nogle tilfælde opstår i forbindelse med stofskiftesygdomme og at det er stofskiftesygdommen, der er med til at starte den autoimmune allergiske reaktion. Men det at man så bliver behandlet for sin stofskiftesygdom, medfører ikke en tilbagegang i symptomerne fra nældefeberen.

En anden tese peger på, at visse mavebakterier kan være med til at starte en autoimmun proces hos visse mennesker. Men det er endnu på et meget spekulativt plan.

Kilde: Curr Opin
Allergy Clin Immunol 3(5):363-368,2003.