Tag Archives: pollen

Luftrensning i hjemmet

Hvorfor kunne det være en ide at rense luften i hjemmet?

I dagens løb bliver der produceret en lang række partikler i ethvert hjem.

Er man lige flyttet ind i et nyt/nyistandsat hus eller lejlighed kan der frigives en masse dampe fra ny maling eller nye spånplader. I tidens løb er der heldigvis gjort et stort arbejde for at disse stoffer, der kan frigives fra byggematerialer, skal opfylde visse krav og ikke må være sundhedsfarlige.
(Se Dansk Indeklima Mærkning).
På trods af dette er der nogen,der vil få allergiske symptomer af selv små mængder af disse stoffer.

I sommerperioden vil der blive lukket pollen ind – er man allergisk overfor pollen vil det være generende at de svæver rundt i hjemmet i længere tid.

Igennem hele året producerer husstøvmider allergener, som mange reagerer på – disse partikler er så små, at de kan holde sig svævende i indeluften i meget lang tid, efter de er blevet hvirvlet op.Derfor kan det være en god ide at holde mængden af husstøvmideallergener på et så lavt niveau, som muligt.

Skimmelsvamp indendørs skal altid bekæmpes med hård hånd, men også svampesporer ude fra naturen kan være til stede i indeluften på visse tider af året – især om efteråret. Disse svampesporer svæver også rundt i indeluften, men bør ligesom de øvrige luftbårne allergener begrænses så hurtigt og effektivt som muligt.

Fælles for alle disse partikler er at de er så små, at vi kan indånde dem og dermed kan de, hvis man er allergisk overfor dem, fremkalde allergi i form af astma, høfeber eller eksem.

Så sammenfattende kan det fastslås, at det kan være en god ide at rense luften i hjemmet, hvis man er allergiker.

Hvad kan man gøre?

Der er to muligheder: enten en mobil luftrenser, eller et ventilationsanlæg.

Beskrivelse af principperne bag disse to metoder.

Den mobile luftrenser fungerer som en emhætte, der trækker luften forbi et effektivt filter. Filteret tilbageholder ca. 99,9% af de partikler, der svæver rundt i luften. Ved denne metode får man hurtigt fjernet en stor del af de allergener , man ikke er interesseret i at have i sin indeluft. Støv og pollen er forholdsvis nemme at filrtrere fra, men meget små partikler er sværere at fjerne. For at øge effektiviteten af filteret er det muligt at anvende et aggregat i luftrenseren, der trække luften gennem vand. Dette øger yderligere effektiviteten af luftrensningen, men giver på længere sigt et andet problem, nemlig at der dannes skimmel i maskinen. Det skal understreges at svampesporerne ikke slipper ud i indeluften, men når maskinen skal renses, er der et problem.

Den mobile luftrenser ændrer ikke på luftens fugtighed.

Et ventilationsanlæg fungerer ved, at udeluften trækkes forbi en varmeveksler, hvorved man udnytter ca 60% af indeluftens varme til at opvarme den kolde udeluft – uden at blande luftstrømmene. Dernæst trækkes luften gennem et eller flere filtre,ofte et allergifilter, som filtrerer 99,9% af partiklerne fra. Dette medfører at man får en meget ren luft trukket ind i huset, samtidig med at man får suget den “gamle” luft ud. Metoden medfører, at man især om vinteren nedsætter luftfugtigheden helt ned til 35-45% RF. For nogen er dette generende. Men det er et meget effektivt middel til at begrænse mængden af husstøvmider.

De to metoder har hver deres fordele og ulemper, og man bør i hvert enkelt tilfælde rådføre sig med en specialist på området for at få hjælp til at vælge den løsning, man har brug for.

Boligens indeklima

Til hverdag og når vi er sunde og raske, tænker vi sjældent over det indeklima vi befinder os i derhjemme. Vi er vant til det – så at sige!

Vi kan dog alle blive voldsomt generet af dårligt indeklima og på langt sigt kan vi blive syge af, ikke at ændre på de faktorer, der giver et dårligt indeklima.

De hyppigste symptomer på dårligt indeklima er træthed, røde, kløende øjne, man føler sig tung i hovedet og man kan opleve en forværring af de allergiske reaktioner man er plaget af i forvejen.

Vi kan selv gøre meget, for at forbedre på indeklimaet – især ved at gå systematisk til værks. At bruge øjnene og lugtesansen er vigtigt. Der er ofte en “gammel” lugt i boligen, når man har været væk nogle dage eller kommer hjem fra ferie. Er det tilfældet, er det vigtigt at gå rundt og finde ud af, hvor det evt. kan stamme fra.

Gulvet

-Hvordan er det konstrueret?

Nogle gulve ligger direkte på dæklaget uden hulrum under. Er der fugtproblemer sådanne steder vil enten gulvbrædder eller tæpper hurtigt afsløre det. Gulvbrædderne vil hurtigt slå sig.

-Tæpper vil få skjolder.

Andre trægulve ligger på strøer – og der vil være et hulrum under. Ofte ligger der vand- og varmerør hernede. Disse kan i nogle tilfælde være utætte og dermed lække vand ud i hulrummet. Dette vil hurtigt skabe grobund for skimmel-svampe og så er helbredet for alvor på spil! Dernæst kan træværket angribes af diverse svampe og så er økonomien på spil.

Det værste er, hvis der ligger en belægning under gulvet der fungerer som spærre for både vand og lugt (f.eks tyk spånplade). Så kan det være svært at gribe ind i tide og undgå meget omfattende skader på helbred og hus. Er man det mindste i tvivl er det bedste at få en specialist til at hjælpe. Det er bl.a. muligt med isotoper at afsløre om der er utætheder i rørsystemet – inden man griber til at tage hele gulvet op.

Hvilken belægning er der på gulvet?

I et hjem hvor allergikere befinder sig, vil det være hensigtsmæssigt at undgå tæpper. De vil virke som depot for snavs og husstøvmider.
Tæpper bør aldrig findes i sove- og børneværelser.

-Trægulve eller andre glatte overflader er at foretrække i et allergikerhjem.

-Ser gulvet sundt ud?

Det er vigtigt at kigge gulvet efter for misfarvninger. Disse kan være tegn på, at der er noget galt. Igen er det især i hjørner eller andre steder med ringe ventilation, der kan opstå fugtproblemer. Ligger nogen af rummene under terræn er det vigtigt, at der ikke trænger fugt ind gennem (kælder)væggen. Har man problemer med indtrængende fugt, vil den mest effektive løsning på dette problem være, at få drænet omkring huset og evt ved samme lejlighed, sætte en belægning uden på (kælder)væggen der kan gøre det sværere for fugt at trænge ind

Væggene:
-Hvilken vægbeklædning er der?

Væggene bør være glatte og lette at tørre af. Jo færre støvdepoter der findes i huset des bedre.

– Tapetet skal undersøges hele vejen rundt i huset. Er der nogen steder det ikke sidder fast, bør årsagen undersøges. Kan man komme til at se bag tapetet skal man kigge efter skjolder og sorte plamager. Er der sorte plamager kan det være tegn på skimmel og dermed indtrængende fugt.

Hessian og andre grovmønstrede vægbeklædninger holder på støv og giver en dårlig luft i huset. Denne type vægbeklædning kræver meget hyppig rengøring, og vi vil fraråde den til allergikere.

Hvordan ser der ud i rummenes hjørner?

Hjørner er ofte de steder, hvor ringe byggestandard og problemer med fugt afslører sig, så det er vigtig at være meget omhyggelig med at undersøge boligens hjørner grundigt og jævnligt.

Hvordan ser der ud ved lofterne?

-Igen kan løsnet tapet være et tegn på, at der trænger fugt ind. Det er i så fald nødvendigt at finde årsagen.

Mørke plamager på loftet kan også være tegn på at der har været fugt eller måske stadig er det. Er der køkken eller badeværelse over det sted plamagen findes, så kan utætheder i installationerne være årsag til at der trænger vand ned. Er der loftsrum, kan det være taget trænger til et kærligt eftersyn, så der ikke kan trænge regn eller fygesne ind på loftet.

Hvordan ser der ud rundt om vinduerne?

Vinduerne er gode sladrehanke. Er indeklimaet for fugtigt, vil der danne sig dug. Er der dug på ruderne, er det på tide at få luftet godt ud, idet luftfugtigheden så er for høj. Er de altid duggede vil der danne sig skimmelsvampe (sorte belægninger på træværket).

Der kan også være utætte ruder og evt knækkede glas. Disse steder kan der trænge vand ind og skabe grobund for skimmel.

Endelig kan fugningerne trænge til at blive gået efter og hvis de ikke er intakte skal de repareres. Der kan komme store mænger fugt ind ad selv små huller og er vandet først inde kan det ligge og være med til at skabe grobund for skimmel.

Ventilation:

-Kan vinduerne åbnes?

Normalt er det ikke det store problem. De fleste boliger har vinduer og de kan åbnes.

Når man lufter ud skal det foregå med gennemtræk i ca ti minutter. Har man pollenallergi er det en god ide at vælge tidspunkter, hvor mængden af pollen er lavest – sent om aftenen/tidligt om morgenen.

Er der spjæld i væggene?

Det er i så fald nødvendigt igen at tænke på på hvilke tidspunkter af dagen de åbnes (hvis man er pollenallergiker). Man kan evt. hos sit byggemarked spørge, om der findes alternativer til de traditionelle friskluftspjæld.

Er der monteret udluftningsspjæld i vinduerne?

Det er i så fald nødvendigt at tænke på, hvornår de åbnes især hvis man er pollenallergiker.

Er der anden mekanisk udsugning end emhætte?

I nogle huse er der monteret et ventilationsanlæg. Dette sørger for en konstant udskiftning af luften. Om vinteren er dette medvirkende til en lav luftfugtighed – så lav at husstøvmider ikke er i stand til at formere sig. Er der ikke i forvejen monteret et allergifilter på indblæsningsluften, så vil det være en god ide at få det gjort – så er der ikke pollen i den luft der blæses ind.

Høfeber – hvad udløser symptomerne

Høfeber er karakteriseret ved hævelse af slimhinderne i næsen, nysen som reaktion på, at der er noget der irriterer, og ved at næsen begynder at løbe. Dette giver den typiske fornemmelse, vi alle kender fra en forkølelse. Der kan også være symptomer fra øjnene – de kan klø, blive røde og løbe i vand.

I dag forbinder man allergi med en reaktion i kroppen forårsaget af et allergen. Dette udløser en IgE respons i kroppen – en inflammation – en hævelse af slimhinder eller væv.

Høfeber udløses af

Udendørs allergener:

Pollen – fra en lang række græsser og træer.
Birkepollen er en af de store syndere og medvirker hvert forår til, at mange søger læge for deres symptomer.
Senere kommer den anden store gruppe af høfeber-udløsere – græsserne.

Skimmelsvampe – høj luftfugtighed medfører højt skimmeltal.

Hjemmets allergener:

Husdyr –
mange er allergiske overfor deres husdyr. Dette er ofte en overset grund til høfebersymptomer. Samtidig kan det være svært at træffe beslutningen om effektiv allergisanering – ved at skulle skaffe sig af med hunden eller katten.

Husstøvmider –
især i huse med en høj luftfugtighed stortrives hussstøvmiderne. Det er især midernes ekskrementer, der er med til at udløse den allergiske reaktion.

Allergener på arbejdet:

Det stof der hyppigst giver anledning til høfeber i job-sammenhæng er latex. Det er blevet et tiltagende stort problem både for sundhedspersonale og for en lang række allergikere.

Forurening:

Der er en række ikke naturlige stoffer i vores indendørs- og udendørsmiljø, der kan være med til at forværre høfeber. Afgasning fra byggematerialer, gulvbelægning, maling osv. er i søgelyset. En af de største syndere indendørs er tobaksrøg.

Et andet område der er kommet mere i søgelyset på det sidste er PVC holdige materialer. Tilsyneladende kan PVC virke som en adjuvant – en allergi forstærker – når PVC-stoffer binder sig til et allergen.

Udendørs mistænker man udstødning fra biler og især måske diesel for også at kunne fungere som adjuvant til allergener.

Pollenallergikere bør påbegynde vaccination om efteråret.

For mange danskere betyder forårets komme et kedeligt gensyn med røde øjne, kløe og en næse, der løber. For dem er foråret måske den værste tid på året, fordi de ikke kan tåle den store mængde pollen i luften. For dem kan Allergivaccine måske være løsningen. Hvis pollenallergikerne skal nyde det kommende forår ligeså meget som resten af befolkningen, bør de begynde deres behandling med allergivaccine i dette efterår. Den fulde virkning af allergivaccinen opnås nemlig efter 15 ugers opdoseringsfase. Læs mere