Tag Archives: rød og tør hud

Eksem

Atopisk eksem er ofte kronisk. Der er forskellige
forløb, men sygdommen debuterer ofte i den tidlige barndom. Derefter
kan man se, at sygdommen kan bedres i teenage-årene og i tyverne, for
så igen at blusse op i voksenalderen. Eksem skifter mellem udbrud og roligere
perioder uden udbrud og sådan varierer sygdommen løbende.

Det ses ofte, at personer med eksem også
er plaget af høfeber og/eller astma.

Hos de fleste er sygdommen mild til moderat
og lader sig kontrollere med hormoncremer. På verdensplan stiger antallet
af børn, som både har allergi og eksem. Dette har øget
interessen for at finde de bagvedliggende mekanismer for sygdommen.

Typiske kendetegn.
Kløe og rødme på typiske steder er den hyppigste manifestation
af sygdommen. Desuden er eksem kedetegnet ved et kronisk forløb vekslende
mellem gode perioder og og perioder med generende udbrud. Desuden er det sikkert
at der enten i familien eller hos den enkelte person findes den såkaldte
atopiske triade – at der er astma, høfeber og eksem – hos en eller flere
familiemedlemmer.

Forløb.
Ofte ses et akut anfald af eksem. Dette medfører så rifter i huden
p.g.a. intensiv kradsen. Dette kan blive en ond cirkel, hvor eksemet giver anledning
til kradsen, som så igen giver mere eksem osv. Sygdommen i sig selv og
den megen kradsen er desuden medvirkende til at huden bliver fortykket

Hos små børn findes eksem oftest i ansigtet,
i hovedbunden og indvendig i bøjningerne på arme og ben. Hos større
børn findes eksemet hyppigst i bøjningerne og dertil også
rundt om øjnene – hos nogen i form af Morgans furer, hvor man tydeligt
kan se “rynker” rundt om øjnene. Dette er dog fortykninger
i huden.

Generelt er eksem kendetegnet ved tør
hud – man mener at det er hudens naturlige barrierefunktion, der er enten nedsat
eller ødelagt. Huden er ikke i stand til at holde på fugtigheden.
Et andet kendetegn er den ;quot;åbne hud;quot; – hos mennesker med eksem
er der mange flere revner i huden end det ses på normal hud. Dette giver
adgang for både allergener (og dermed forværring af eksemet) og
infektioner, fordi huden er åben og fordi stafylokokker findes i et meget
større antal på atopikeres hud end på rask hud.

Allergeners betydning for eksemet.
Det er velkendt, at fødevarer kan være en medvirkende årsag
til, at man oplever en forværring i eksemet. De priktests der findes i
dag kan give et ret godt indtryk af, hvilke fødevarer man er overfølsom
overfor. Mælk, æg, soja, hvede og peanuts er blandt de hyppigste
– peanut allergi er blevet hyppigere også i Danmark). Det anbefales, at
man ammer børn, der er disponeret for allergi, så længe som
muligt og min. 6 måneder. Det har vist sig, at det kan være med
til at beskytte spædbørn mod at udvikle eksem. Det er endnu ikke
dokumenteret, at den beskyttende virkning af amning rækker ud over småbarnsalderen.

De luftbårne allergener, såsom pollen
og hustøvmider har også vist sig at kunne give eksem-reaktioner.
Det er i dag muligt at udrede hvilke luftbåne allergener man særligt
reagerer på.

Endelig har man fundet, at der er særligt
mange stafylokkokker på en eksemhud. Dette kan forværre eksemet,
da stafylokokkerne kan producere et toksin, der kan komplicere eksemet yderligere.
Daglig sæbevask af huden kan holde bakterieantallet nede.

Behandling af eksem.
Den gængse behandling af eksem er hormoncremer. De findes i varierende
styrker og sammensætninger og skal altid anvendes efter lægens forskrift.
Derudover er der nu to ikke-hormoncremer på markedet – Elidel og Protopic.
Disse produkter er nye i Danmark, og man har endnu ikke så mange erfaringer
med brugen af dem.

Forebyggende er det, som nævnt, en god
ide at holde huden ren med daglig sæbevask med en mild, uparfumeret sæbe.
Derefter er det vigtigt at anvende rigelige mængder af lotion og cremer,
der kan være med til at holde huden tæt og lukket og derved kompensere
for hudens ødelagte barrierefunktion. Det er vigtigt at vælge
cremer, der indeholder naturlige fedtstoffer.

Kilde: J Allergy Clin Immunol 2003;111:S560-70.