Tag Archives: ventilation

Boligens indeklima

Til hverdag og når vi er sunde og raske, tænker vi sjældent over det indeklima vi befinder os i derhjemme. Vi er vant til det – så at sige!

Vi kan dog alle blive voldsomt generet af dårligt indeklima og på langt sigt kan vi blive syge af, ikke at ændre på de faktorer, der giver et dårligt indeklima.

De hyppigste symptomer på dårligt indeklima er træthed, røde, kløende øjne, man føler sig tung i hovedet og man kan opleve en forværring af de allergiske reaktioner man er plaget af i forvejen.

Vi kan selv gøre meget, for at forbedre på indeklimaet – især ved at gå systematisk til værks. At bruge øjnene og lugtesansen er vigtigt. Der er ofte en “gammel” lugt i boligen, når man har været væk nogle dage eller kommer hjem fra ferie. Er det tilfældet, er det vigtigt at gå rundt og finde ud af, hvor det evt. kan stamme fra.

Gulvet

-Hvordan er det konstrueret?

Nogle gulve ligger direkte på dæklaget uden hulrum under. Er der fugtproblemer sådanne steder vil enten gulvbrædder eller tæpper hurtigt afsløre det. Gulvbrædderne vil hurtigt slå sig.

-Tæpper vil få skjolder.

Andre trægulve ligger på strøer – og der vil være et hulrum under. Ofte ligger der vand- og varmerør hernede. Disse kan i nogle tilfælde være utætte og dermed lække vand ud i hulrummet. Dette vil hurtigt skabe grobund for skimmel-svampe og så er helbredet for alvor på spil! Dernæst kan træværket angribes af diverse svampe og så er økonomien på spil.

Det værste er, hvis der ligger en belægning under gulvet der fungerer som spærre for både vand og lugt (f.eks tyk spånplade). Så kan det være svært at gribe ind i tide og undgå meget omfattende skader på helbred og hus. Er man det mindste i tvivl er det bedste at få en specialist til at hjælpe. Det er bl.a. muligt med isotoper at afsløre om der er utætheder i rørsystemet – inden man griber til at tage hele gulvet op.

Hvilken belægning er der på gulvet?

I et hjem hvor allergikere befinder sig, vil det være hensigtsmæssigt at undgå tæpper. De vil virke som depot for snavs og husstøvmider.
Tæpper bør aldrig findes i sove- og børneværelser.

-Trægulve eller andre glatte overflader er at foretrække i et allergikerhjem.

-Ser gulvet sundt ud?

Det er vigtigt at kigge gulvet efter for misfarvninger. Disse kan være tegn på, at der er noget galt. Igen er det især i hjørner eller andre steder med ringe ventilation, der kan opstå fugtproblemer. Ligger nogen af rummene under terræn er det vigtigt, at der ikke trænger fugt ind gennem (kælder)væggen. Har man problemer med indtrængende fugt, vil den mest effektive løsning på dette problem være, at få drænet omkring huset og evt ved samme lejlighed, sætte en belægning uden på (kælder)væggen der kan gøre det sværere for fugt at trænge ind

Væggene:
-Hvilken vægbeklædning er der?

Væggene bør være glatte og lette at tørre af. Jo færre støvdepoter der findes i huset des bedre.

– Tapetet skal undersøges hele vejen rundt i huset. Er der nogen steder det ikke sidder fast, bør årsagen undersøges. Kan man komme til at se bag tapetet skal man kigge efter skjolder og sorte plamager. Er der sorte plamager kan det være tegn på skimmel og dermed indtrængende fugt.

Hessian og andre grovmønstrede vægbeklædninger holder på støv og giver en dårlig luft i huset. Denne type vægbeklædning kræver meget hyppig rengøring, og vi vil fraråde den til allergikere.

Hvordan ser der ud i rummenes hjørner?

Hjørner er ofte de steder, hvor ringe byggestandard og problemer med fugt afslører sig, så det er vigtig at være meget omhyggelig med at undersøge boligens hjørner grundigt og jævnligt.

Hvordan ser der ud ved lofterne?

-Igen kan løsnet tapet være et tegn på, at der trænger fugt ind. Det er i så fald nødvendigt at finde årsagen.

Mørke plamager på loftet kan også være tegn på at der har været fugt eller måske stadig er det. Er der køkken eller badeværelse over det sted plamagen findes, så kan utætheder i installationerne være årsag til at der trænger vand ned. Er der loftsrum, kan det være taget trænger til et kærligt eftersyn, så der ikke kan trænge regn eller fygesne ind på loftet.

Hvordan ser der ud rundt om vinduerne?

Vinduerne er gode sladrehanke. Er indeklimaet for fugtigt, vil der danne sig dug. Er der dug på ruderne, er det på tide at få luftet godt ud, idet luftfugtigheden så er for høj. Er de altid duggede vil der danne sig skimmelsvampe (sorte belægninger på træværket).

Der kan også være utætte ruder og evt knækkede glas. Disse steder kan der trænge vand ind og skabe grobund for skimmel.

Endelig kan fugningerne trænge til at blive gået efter og hvis de ikke er intakte skal de repareres. Der kan komme store mænger fugt ind ad selv små huller og er vandet først inde kan det ligge og være med til at skabe grobund for skimmel.

Ventilation:

-Kan vinduerne åbnes?

Normalt er det ikke det store problem. De fleste boliger har vinduer og de kan åbnes.

Når man lufter ud skal det foregå med gennemtræk i ca ti minutter. Har man pollenallergi er det en god ide at vælge tidspunkter, hvor mængden af pollen er lavest – sent om aftenen/tidligt om morgenen.

Er der spjæld i væggene?

Det er i så fald nødvendigt igen at tænke på på hvilke tidspunkter af dagen de åbnes (hvis man er pollenallergiker). Man kan evt. hos sit byggemarked spørge, om der findes alternativer til de traditionelle friskluftspjæld.

Er der monteret udluftningsspjæld i vinduerne?

Det er i så fald nødvendigt at tænke på, hvornår de åbnes især hvis man er pollenallergiker.

Er der anden mekanisk udsugning end emhætte?

I nogle huse er der monteret et ventilationsanlæg. Dette sørger for en konstant udskiftning af luften. Om vinteren er dette medvirkende til en lav luftfugtighed – så lav at husstøvmider ikke er i stand til at formere sig. Er der ikke i forvejen monteret et allergifilter på indblæsningsluften, så vil det være en god ide at få det gjort – så er der ikke pollen i den luft der blæses ind.

Allergiske reaktioner skyldes ofte skimmelsvampe og husstøvmider.
Skimmelsvampenes sporer indåndes og giver reaktioner. For midernes vedkommende er det oftest rester af husstøvmider eller deres eskrementer der indåndes og er årsag til de allergiske reaktioner.

I vore boliger er der en risiko for, at vi har mange husstøvmider eller vækst af skimmelsvamp. Fugt er den væsentligste årsag til at både skimmelsvampe og husstøvmider trives. Derfor er det vigtigt at forhindre at der opstår fugt i boligen.

De væsentligste årsager til at der bliver for fugtigt i boligen er:

* Dårlig eller slet ingen ventilation
* Tørring af tøj indendørs
* Madlavning uden at bruge låg på gryderne og/eller manglende brug af emhætte

* Kuldebroer på grund af mangelfuld isolering eller dårlig konstruktion af huset.
* Utætte rørinstallationer

Megen fugt i et rum er medvirkende til at husstøvmider stortrives. Når der er mange husstøvmider svæver der også mange af disses eskrementer rundt i luften. Er man allergisk overfor husstøvmiderne, vil man opleve gener fra sin allergi hele året. Det lægerne kalder helårssnue.

Det er vigtigt, hvis man er allergisk overfor husstøvmider, at undgå at have tæpper på sit gulv, især i soveværelset.
Har man ikke tæpper på gulvet, vil der ikke være nær så mange husstøvmider i rummet. Har man et koldt gulv vil man ofte vælge at lægge et tæppe på for at undgå følelsen af kolde fødder.
Men dette er måske den dårligst tænkelige løsning. Tæppet vil så blive overgangen mellem det kolde gulv og den varme rumluft. Dette vil medvirke til, at luftfugtigheden i tæppet vil blive høj og dermed være med til at skabe virkelig gode livsbetingelser for at husstøvmiderne.
Samtidig kan det tænkes, at støvsugning ikke fjerner husstøvmiderne fra tæpper lige så effektivt som fra glatte gulve. Den bedste type gulvbelægning, hvis man ønsker en lav husstøvmidebestand, er lakerede trægulve, her finder man under 5 mider pr. kvadratmeter gulv, mens der er ca. 44 mider pr. kvadratmeter gulv, hvis der er væg til væg- tæppe i soverummet. (1)

Sengene er det sted, husstøvmiderne mest ynder at opholde sig. Der er varmt og fugtigt – det ideelle miljø for husstøvmiderne. I en madras finder man ca. 12 mider pr. kvadratmeter madras, altså væsentligt mindre end i væg til væg- tæpperne. Antallet af husstøvmider stiger i takt med mændgen af fugt i luften. Jo højere fugtighed jo flere husstøvmider findes der i madrassen. Så har man allergiske gener fra husstøvmider, er det vigtigt at holde fugten på så lavt et niveau som muligt.(1)

Allergiske reaktioner kan også opleves, når der er for mange skimmelsvampesporer, der svæver rundt i luften. Skimmelsvampe kræver megen fugt for at kunne trives.Fugerne mellem fliserne i badeværelset kan ofte blive sorte – det er tegn på at der er vand og varme nok til at svampene kan leve godt. Hvis der er kuldebroer (steder i ydermuren hvor der ikke er isoleret, og kulden så kan transporteres gennem væggen). Når væggen er kold og møder den varme indeluft kondenseres fugtigheden på dette sted og der vil dannes vanddråber. Når dette får lov til at være i fred, begynder svampene at vokse der. Det der afslører svampene er igen sorte skjolder og på et tidspunkt en muggen, indelukket lugt.

Hyppigt oplever boligejere ikke med det samme, at der er skimmelsvampe. Måske er der en utæthed i et skjult rør? Vandet danner så grobund for at skimmelsvampene kan gro i al ubemærkethed. Men svampesporerne er så små, at de kan svæve ud i de rum, hvor beboerne opholder sig. Den daglige indånding af svampesporer kan så medvrke til at personerne bliver overfølsomme eller allergiske.

Det man kan gøre, for at gardere sig mod både skimmelsvampe og husstøvmider i boligen er altså at undgå for meget fugt indendørs. Dette opnår man ved at lufte grundigt ud flere gange dagligt, undlade at tørre tøj indendørs, bruge låg på gryderne under madlavning samt meget gerne anvende emhætte. Endvidere er det vigtigt, at tørre op i badeværelset efter bad.

Kilde:1) By og Byg Resultater 009, Lars Gunnarsen; Fugt, ventilation,
skimmelsvampe og husstøvmider. En tværsnitsundersøgelse i lejligheder