Fire grupper af overfølsomhed

En canadisk undersøgelse har identificeret fire grupper af overfølsomhed – børnene blev undersøgt vha LCA (latent class analysis eng. forklaring). Børnene kunne deles op i fem grupper – raske(81.8%), eksem(7.6%), følsom ovf. luftbårne partikler(3.5%), forbigående overfølsomhed(4.1%) og vedvarende overfølsomhed(3.2%).  Studiet tog udgangspunkt i de raske børn, sammenlignet med dem havde:
  1. børnene i “eksem” gruppen den næstlaveste risiko for enhver form for allergi,
  2. børnene i gruppen, der var følsomme ovf. luftbårne partikler havde den højeste risiko for udvikling af høfeber,
  3. børnene i gruppen med forbigående overfølsomhed havde en øget risiko for udvikling af fødevareallergi,
  4. mens de børn, der havde vedvarende overfølsomhed, havde den højeste risiko for enhver form for allergi.
Gruppen af børn der er allergiske/følsomme er en meget heterogen/sammensat gruppe. Forskere og læger bør vide, at det er nødvendigt at tage børnenes sygdomshistorie (atopi), måden de er overfølsomme på og eksemstatus med i overvejelserne og ikke blot gruppere dem som atopiske eller ikke-atopiske. Børn med eksem, som samtidig er multiallergiske overfor fødevarer tidligt i deres liv, synes at have den største risiko for at udvikle andre allergiske sygdomme. KILDE

Immunterapi til børn med græspollenallergi

Et stort internationalt studie om effekten af immunterapi til børn med græspollenallergi konkluderer at: Behandling med standard kvalitets immunterapitablet for græs reducerede risikoen for at opleve astmasymptomer og at skulle anvende astmamedicin og havde en positiv langtidseffekt på høfebersymptomer og anvendelse af medicin, men viste ingen effekt mht forebyggelse af astma. Studiet omfattede 812 børn der blev behandlet i 3 år og fulgt i yderligere to år. Læs studiet her

Tvivl om modermælks beskyttende effekt

Et ny, meget stor studie rejser tvivl om der egentlig er den positive effekt af brystmælk på allergiske sygdomme. Det gennemførte studie påpeger at der måske i stedet er en øget risiko for udvikling af allergier. Men forskerne fastslår at dette studie ikke kan danne grundlag for vejledninger om at give børn modermælk. Det kan derimod  inspirere andre forskere til at opstille nye studier til en nærmere undersøgelse af hvad der er rigtigt og forkert i denne sammenhæng. Kilde

Hvordan bliver man allergisk overfor mad

Hvordan bliver man allergisk overfor mad? – Younus, 9 år gammel, fra Perth i Australien.


Svaret er skrevet af:

    1. Lucinda Berglund

(Clinical Senior Lecturer University of Sydney, Immunologist and Immunopathologist Westmead Hospital and NSW Health Pathology, University of Sydney)

Det er en virkelig interessant spørgsmål og et som mange videnskabsmænd og læger også forsøger at finde svar på.

Det starter med immunsystemet. Alle har et – en lang række celler, væv og organer i kroppen, der hjælper dig med at bekæmpe infektioner.

Immunsystemet bekæmper de fremmede organismer, som kan gøre os syge, hvis de kommer ind i vores krop. Dette er meget vigtigt både i forhold til, at du kan forblive rask og i forhold til at hjælpe dig med at blive rask, når du har fået en infektion.

Allergier opstår når immunsystemet begynder at overreagere på andre ting som ikke normalt ville gøre dig syg. Det kan være ting som støv pollen, husdyr og som du nævnte i dit spørgsmål – mad.

For eksempel så reagerer immunsystemet ikke hos mennesker, der ikke er allergiske overfor mælk, når de drikker mælk.

Men er du allergisk overfor komælk så vil dit immunsystem reagere og du kan få udslet, hævelser eller problemer med at trække vejret.

Allergier er arvelige

Er der nogle i din nærmeste familie, der har allergi, som astma, eksem, høfeber eller fødevareallergi, er der en øget risiko for, at du også kan udvikle allergi.

Dette betyder at allergien kan findes i de gener, som arves fra barnets forældre, ligesom gener bestemmer vores hår- eller øjenfarve.

Nogle fødevarer giver hyppigt allergi f.eks. komælk, æg, hvede, nødder og skaldyr.

Det kan være at din alder på det tidspunkt hvor du første gang prøver disse fødevarer har en betydning for om du bliver allergisk overfor netop den fødevare og der forskes rigtigt meget for at undersøge om det kan  være rigtigt at det betyder noget.

I løbet af de kommende år, tror jeg, at vi kan svare bedre på dette spørgsmål og vi håber også, at vi kan være med til at gøre fødevareallergi sjældnere.

Bragt på engelsk i The Conversation d. 27. september 2017 i artikelserien Curious Kids. Oversat med tilladelse fra forfatteren og The Conversation. Original artikel