Mikrobiom og allergi

Immunsystemet og interaktioner med bakteriesammensætningen i vores immunsystem lige efter fødslen, påvirker risikoen for at barnet udvikler allergier, astma eller andre inflammatoriske sygdomme.
Når spædbarnet får bryst skaber det grobund for et bedre forhold mellem immunsystemet og mikrobiomet idet brystmælken indeholder næringsstoffer der hjælper specialiserede bakterier som derefter påvirker spædbarnets immunsystem. Disse vigtige bakterier er udviklet i et parløb med mennesket, men de bliver sjældnere i det moderne samfund.

I en interessant artikel (ref. 1) viser forskere, at manglen på bifidobakterier og især udtyndingen af de gener, der skal omsætte oligosakkarider (HMO) fra brystmælk så metagenomet kan anvende stofferne, er forbundet med systemisk inflammation og dysregulation af immunsystemet hos spædbørn. Især viser det sig at når forskerne supplerer med en speciel bifidobakterie stamme (Bifidobacterium infantis EVC001), påvirker det immunsystemet positivt. Det der er vigtigt for forskerne er at de er i stand til at vise at der er en direkte sammenhæng mellem at de giver en specifik bakteriestamme påvirker det immunsystemet positivt i spædbarnets første leveår. Forskernes teori er at disse bakterier er med til at reducere Th2 og Th17 cytokiner i tarmen ved at opregulere galectin-1, der er med til regulere immunsystemet.

Referencer
  1. Henrick et al., Bifidobacteria-mediated immune system imprinting early in life, Cell (2021), https://doi.org/10.1016/j.cell.2021.05.030

På vej mod en præcis behandling

Et finsk forskerhold har udviklet en metode til at adskille allergisk eksem og kontakteksem. Det er vigtigt at kunne skille disse to tilstande, når de skal behandles. (Ref. 1)

Kontakteksem er en inflammatorisk hudlidelse, som opstår når huden kommer i kontakt med allergener eller stoffer, der irriterer huden. Det er et stort og stigende problem og står for omkring 90% af de hudlidelser, der opstår i forskellige erhverv. Sygdommen har et stor samfundsøkonomisk betydning. Patienter, der lider af kontakteksem, kan udvikle et fysisk handicap, der kræver omstilling til andet arbejde eller førtidspension.

I dag diagnosticeres kontakteksem ved at teste allergi, udsætte patienten for mistænkte stoffer og opfølgningsbesøg. Men det er vanskeligt at adskille de to sygdomme præcist – og det er nødvendigt, for de skal behandles forskelligt.
Det finske studie identificerer og dokumenterer biomarkører, der kan adskille allergisk eksem og kontakteksem i patientens hud. Det vil kunne danne grundlag for en ny diagnostisk metode og fremtidig præcis behandling.

  1. Machine-learning–driven biomarker discovery for the discrimination between allergic and irritant contact dermatitis Vittorio Fortino, Lukas Wisgrill, Paulina Werner, Sari Suomela, Nina Linder, Erja Jalonen, Alina Suomalainen, Veer Marwah, Mia Kero, Maria Pesonen, Johan Lundin, Antti Lauerma, Kristiina Aalto-Korte, Dario Greco, Harri Alenius, Nanna Fyhrquist Proceedings of the National Academy of Sciences Dec 2020, 202009192; DOI: 10.1073/pnas.2009192117

Hårdt vand igen.

Et forskerhold har set på studier om hårdt vands effekt på eksem, der indtil juni 2020 er blevet offentliggjort.

Konklusionen – Der var en sammenhæng mellem det faktum at bo i et område med hårdt vand og udvikling af eksem hos børn.

Det kunne ikke påvises, at apparater til at gøre brugsvandet hjemme blødt, kunne lindre eksem hos patienterne. Måske er der en sammenhæng mellem hårdt vand og risikoen for udvikling af eksem tidligt i livet – men det skal undersøges grundigere.

  1. Jabbar‐Lopez, Z., Ung, C., Alexander, H., Gurung, N., Chalmers, J., Danby, S., Cork, M., Peacock, J. and Flohr, C. (2020), The effect of water hardness on atopic eczema and skin barrier function: A systematic review and meta‐analysis. Clin Exp Allergy. Accepted Author Manuscript. https://doi.org/10.1111/cea.13797

Det lader til, at der er ved at være god dokumentation for, at blødgøring af brugsvand ikke kan medvirke til at lindre eksem hos personer, der allerede har eksem.

Havtorn og mus med eksem

Kinesiske forskere har gennemført forsøg på mus med et middel, der har været anvendt i folkemedicinen i årevis – havtornolie.

Resultaterne peger på at havtornolie både smurt på huden og indtaget genopretter balancen mellen Th1 og Th2. Derfor menre forskerne at havtornolie kunne være en kandidat i behandlingen af atopisk eksem (Ref. 1)

  1. Wang, X., Li, S., Liu, J. et al. Ameliorative effects of sea buckthorn oil on DNCB induced atopic dermatitis model mice via regulation the balance of Th1/Th2. BMC Complement Med Ther 20, 263 (2020). https://doi.org/10.1186/s12906-020-02997-2

Spændende møder i Atopisk Eksem Forening.

Møde i Odense om atopisk eksem d. 18.8.2020 kl. 17-21 i Mødecenter Odense, hvor du kan høre hudlæge Jon Diernæs fortælle om behandling af atopisk eksem samt Louise Frahm Clausen fortælle sin historie om livet med sygdommen. Desuden vil Dorthe Arvesen fra Faaborg Pharma fortælle om firmaets produkter, lige som der vil være mulighed for at stille spørgsmål og bidrage med egne erfaringer, så vi sammen kan blive klogere på livet med den kroniske sygdom. Tilmelding senest 8. august med angivelse af antal deltagere til info@atopiskeksemforening.dk. Læs hele invitationen

Der er generalforsamling i Atopisk Eksem Forening mandag den 24/8 2020 kl. 18.00 i Salen i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø. Der er flere spændende temaer på dagsordenen. Da vi byder på lidt at spise, beder vi om tilmelding med angivelse af antal deltagere til info@atopiskeksemforening.dk senest 14. august 2020.

Læs hele invitationen