Fokus på barrierer i astmabehandlingen

En gruppe svenske forskere har undersøgt hvilke barrierer en gruppe på 14 patienter oplevede i deres astmabehandling. De fokuserede på tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality). (Ref. 1)

Patienterne demonstrerede barrierer i forhold til deres astmabehandling under hele deres behandlingsforløb. Det gjaldt:

  • tilgængelighed/modtagelighed,
  • opfattelsen af behandlingskvaliteten,
  • egen mening om medicinen,
  • livsomstændigheder,
  • manglende viden om astma og medicin,
  • praktiske forhindringer ved brugen af medicinen og
  • erfaringer med behandlingen.

Ud over de fire elementer – tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality) findes der også to yderligere områder efter analysen af interviewene, nemlig livsomstændigheder og praktiske forhindringer ved brugen af medicinen.

Det er en god tilgang til undersøgelser af behandlingseffekten set i et bredt perspektiv. At patienterne mangle viden og uddannelse er en øjenåbner for lægerne – når avanceret og kompliceret behandling skal iværksættes, kræver det uddannelse af patienterne.

Referencer
  1. Hedenrud, T., Jakobsson, A., El Malla, H. et al. “I did not know it was so important to take it the whole time” − self-reported barriers to medical treatment among individuals with asthma. BMC Pulm Med (2019) 19: 175. https://doi.org/10.1186/s12890-019-0934-3

Undlad at give dit nyfødte barn komælk

Et japansk forskerhold har set på hvilken effekt indtagelse af komælk i det nyfødte barns 3 første dage har. Ved at undgå komælk i de første 3 dage viste forskerne at der var en nedsat risiko for overfølsomhed for mælk og anden fødevareallergi. Ref. 1

Referencer:
  1. Urashima M, Mezawa H, Okuyama M, et al. Primary Prevention of Cow’s Milk Sensitization and Food Allergy by Avoiding Supplementation With Cow’s Milk Formula at Birth: A Randomized Clinical Trial. JAMA Pediatr. Published online October 21, 2019. doi:10.1001/jamapediatrics.2019.3544

Forudsige risiko for udvikling af eksem

Et nordisk studie (ref. 1) (PreventADALL) undersøgte, om det var muligt at forudsige risikoen for at udvikle eksem senere i livet.
De nåede frem til:
at fødsel efter 38. uge og faderens alder var over 38 år, øgede risikoen for at barnet havde tør hud, når det blev 3 måneder gammel.

Var barnet dreng, født om vinteren og havde moderen allergi havde barnet en øget risiko for højt TEWL (øget vandtab gennem huden).

Kejsersnit, fødsel af tvillinger eller flere, og havde moderen allergi medførte en øget risiko for eksem.

Tør hud i 3 måneders alderen øgede risikoen for udvikling af eksem i 6 månedersalderen.

  1. Predicting skin barrier dysfunction and atopic dermatitis in early infancy. Rehbinder, Eva Maria et al. The Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice, Volume 0, Issue 0. https://doi.org/10.1016/j.jaip.2019.09.014