Dansk astmaforskning i front

Astma

DTU og COPSAC har set på sammensætningen af bakterier i nyfødte børns lunger og sammenholdt det med risikoen for udvikling af astma når barnet blev 6 år (ref. 1, 2). Resultatet er, at forskere har endnu et redskab – en blodprøve – til at forudsige risikoen for udvikling af astma ved at undersøge barnet, når det er omkring 18 måneder.

Referencer
  1. http://copsac.com/blood-test-reveals-infant-risk-of-developing-asthma/
  2. Distinct immune phenotypes in infants developing asthma during childhood By Anna Hammerich Thysen, Johannes Waage, Jeppe Madura Larsen, Morten Arendt Rasmussen, Jakob Stokholm, Bo Chawes, Nadia Rahman Fink, Tine Marie Pedersen, Helene Wolsk, Sunna Thorsteinsdottir, Thomas Litman, Harald Renz, Klaus Bønnelykke, Hans Bisgaard, Susanne Brix Science Translational Medicine05 Feb 2020

Send os dit bedste juletips

Mad

Har du et godt tips til, hvordan man styrer uden om allergiske reaktioner i juletiden, så send det til os, så andre også kan få glæde af det. Vi modtager også meget gerne opskrifter på allergivenlige juleretter, småkager og konfekt. Opskrifterne må helst være uden mælk, æg, gluten og soja. Send en mail

Fokus på barrierer i astmabehandlingen

Astma, ,

En gruppe svenske forskere har undersøgt hvilke barrierer en gruppe på 14 patienter oplevede i deres astmabehandling. De fokuserede på tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality). (Ref. 1)

Patienterne demonstrerede barrierer i forhold til deres astmabehandling under hele deres behandlingsforløb. Det gjaldt:

  • tilgængelighed/modtagelighed,
  • opfattelsen af behandlingskvaliteten,
  • egen mening om medicinen,
  • livsomstændigheder,
  • manglende viden om astma og medicin,
  • praktiske forhindringer ved brugen af medicinen og
  • erfaringer med behandlingen.

Ud over de fire elementer – tilgængelighed/anvendelighed (availability), tilgængelighed/modtagelighed (accessibility), antagelighed (acceptability) og kvalitet (quality) findes der også to yderligere områder efter analysen af interviewene, nemlig livsomstændigheder og praktiske forhindringer ved brugen af medicinen.

Det er en god tilgang til undersøgelser af behandlingseffekten set i et bredt perspektiv. At patienterne mangle viden og uddannelse er en øjenåbner for lægerne – når avanceret og kompliceret behandling skal iværksættes, kræver det uddannelse af patienterne.

Referencer
  1. Hedenrud, T., Jakobsson, A., El Malla, H. et al. “I did not know it was so important to take it the whole time” − self-reported barriers to medical treatment among individuals with asthma. BMC Pulm Med (2019) 19: 175. https://doi.org/10.1186/s12890-019-0934-3