“En større og mere vedvarende indsats må derfor gøres for at undgå, at patienter med astma ryger. Samtidig bør patienter med astma støttes i deres ret til at kunne færdes i et tobaksfrit miljø, både i og uden for hjemmet.”
D. 11-2-2002 blev der i Ugeskrift for Læger offentliggjort en oversigtsartikel der sammenfatter den nyere litteratur om emnet rygning og astma. Artiklen er delt op i 5 overordnede afsnit:
* Passiv rygning og astma
* Aktiv rygning
* Lungefunktionsændringer ved aktiv rygning
* Dødelighed
* Konklusioner.
Passiv rygning og astma.
I dette afsnit gennemgås den literatur, der fortæller om, hvilken indflydelse rygning har på fosteret og på spædbarnet. Undersøgelser fra de senere år viser, at når barnets mor er ryger, øger det risikoen for, at barnet senere udvikler astma.
Dernæst ses der på større børns risiko for at udvikle astma, hvis de udsættes for passiv rygning. Igen er der en sammenhæng mellem passiv rygning og risikoen for at børnene udvikler astma.
Til slut i dette afsnit fortælles også om, at voksne astmatikere, (der ikke er rygere) der udsættes for passiv rygning, oplever:
* at astmasymptomerne og astma-anfaldene bliver værre,
* at det går ud over deres livskvalitet,
* at de skal bruge mere medicin og
* at de hyppigere opsøger læge eller hospital.
Det konkluderes derfor at passiv rygning medfører:
* en dårligere astmakontrol
* lavere lungefunktionsniveau
* flere tilbagefald
hos både børn og voksne med astma.
I den sammenhæng er det vigtigt at trække frem, at det nytter at gøre noget: Undlader man som ryger at udsætte sit astmabarn for passiv rygning – så får barnet ikke så alvorlige symptomer og dets lungefunktion vil blive bedre.
Aktiv rygning
Hvad angår aktiv rygning er det svært at påpege en entydig effekt på udvikling af astma. Derfor konkluderes det på baggrund af modstridende undersøgelsesresultater, at det ikke kan påvises, at aktiv rygning er en selvstændig risikofaktor for at udvikle astma.
Lungefunktionsændringer ved aktiv rygning
Det er veldokumenteret at aktiv rygning har en negativ indflydelse på lungefunktionen. Efter 30 års alderen falder lungefunktionen hos både rygere og ikke rygere. MEN der er et markant større fald i lungefunktionen hos gruppen af rygere.
Der findes i dag dokumentation for, at unge aktive rygere viser tegn på mild luftvejsobstruktion og en langsommere vækst i lungefunktionen. Desuden kan det også påvises at unge rygere oplever, at deres aldersbetingede fald i lungefunktionen, – ja det starter 5 til 10 år tidligere end hos ikke rygere.
Konklusionen på dette afsnit er, at aktiv rygning har en negativ indvirkning på lungefunktionen hos både børn og voksne med astma.
Dødelighed
Hos patienter med astma er der alene på grund af astma en øget risiko for at dø tidligere. Det store spørgsmål er, om aktiv rygning er en ekstra risikofaktor, eller om det er en forstærkende risikofaktor for at dø af astma. Den hårde kendsgerning er, at astmatikere der ryger har 3,6 gange højere risiko for at dø, sammenlignet med astmatikere der ikke ryger.
Så sammenfattende kan det siges, at aktiv rygning hos astmatikere øger risikoen for astmarelaterede hospitalsindlæggelser og død pga. astma.
Konklusionen på hele artiklen:
De fleste undersøgelser viser, at rygning har en negativ effekt på astma i alle aldersgrupper.
Passiv rygning – hos børn især hvis moderen er ryger – er sandsynligvis en betydende risikofaktor for udvikling af astma.
Astmatikere der udsættes for passiv rygning oplever sværere symptomer, dårligere livskvalitet, nedsat lungefuktion og øget forbrug af sundhedsydelser – herunder hospitalsindlæggelser. Det kan ikke påvises, at aktiv rygning udgør en selvstændig risikofaktor for udvikling af astma, men aktiv rygning påvirker lungefunktionen negativt, og der er en øget dødelighed.
“En større og mere vedvarende indsats må derfor gøres for at undgå, at patienter med astma ryger. Samtidig bør patienter med astma støttes i deres ret til at kunne færdes i et tobaksfrit miljø, både i og uden for hjemmet.”
Kilde: Ugeskrift for Læger 164:7, 891-895.