Azo-farvestoffer blev kendt via udbredt anvendelse i fødevarer for mange år siden. Kendt og frygtet for deres evne til fremkalde allergi. Mange af disse stoffer er siden blevet forbudt eller brugen voldsomt begrænset i madvarer, slik og læskedrikke. Men disse farvestoffer er åbenbart gode og effektive, for de har også fundet udbredelse inden for farvning af tekstiler.
Miljøstyrelsen fik disse stoffer i søgelyset, da man fandt ud af, at de i visse tilfælde kan blive spaltet og blive til aromatiske aminer. I modsætning til hvordan det umiddelbart lyder, er aromatiske aminer potente kemiske forbindelser, der er kræft fremkaldende. Dette har medført en grænse for, hvor meget azo-farve der må være i tekstiler.
En anden overset effekt ved azo-farvestoffer anvendt til farvning af tekstiler er deres evne til at fremkalde allergi. Kontaktallergi på grund af farvestoffer har indtil slutningen af 80’erne været et lille problem. Kun meget få rapporter har beskrevet allergi som følge af kontakt med farvestoffer. Men fra slutningen af 80’erne og frem til i dag er antallet af allergiske reaktioner som følge af kontakt med azo-farvestoffer i tekstiler steget markant. Denne stigning er set over hele verden.
Den allergiske reaktion følger det klassiske forløb:
Først en sensibiliseringsfase hvor personen har købt en ny beklædningsgenstand. Personen tager tøjet på uden at vaske det først. Dette medfører at personen bliver udsat for en meget stor mængde af overskydende azo-farvestoffer. I sensibiliseringsfasen danner personen antistoffer overfor azo-farvestoffet.
Dernæst kan personen, næste gang han eller hun udsættes for denne azo-farve, reagere voldsomt på små mængder. Fremover vil personen reagere allergisk på denne farve. Denne tilstand er livslang og der findes for tiden ikke effektiv behandling. En yderligere komplikation til dette kan være en krydsreaktion med andre farver inden for samme gruppe. Denne kendsgerning kan gøre det endog meget svært at undgå at komme i kontakt med de stoffer, der udløser den allergiske reaktion.
I Norden har allergi overfor azo-farvestoffer ikke været rapporteret særligt hyppigt. Miljøstyrelsen gør sig følgende overvejelser om årsager til dette:
Azo-farvestoffer er ikke en del af hudlægernes standard testkit.
Det kan være at lægerne underrapporterer tilfældene af allergi overfor azo-farvestoffer.
Det kan være at allergien overfor azo-farvestoffer aldrig bliver udredt ordentligt, at den foreslåede behandling virker tilfredsstillende og derfor ikke giver flere gener.
Anvendelsen af hårfarvemidler der kan give krydsallergi med azo-farvestoffer, er måske mere udbredt i landene syd for os.
Kvaliteten af tekstiler i Norden og de øvrige lande i Europa er meget forskellig.
Hvad kan man så gøre for at begrænse den mængde azo-farvestoffer man udsætter sig for?
Den bedste måde at forebygge på, er ved at vaske overskydende farve ud af tøjet, inden man går med det. Dernæst kan det være en god ide at undgå at gå med farvet tøj direkte på kroppen. Man kan f.eks. bruge en ufarvet t-shirt under det farvede tøj. Man skal være opmærksom på, at selv efter mange ganges vask, kan der stadig være rester af azo-farvestoffer tilbage i stoffet, men mængden er måske lavere end det, der skal til at sensibilisere personen.
Endelig kan man stille et rimeligt krav til forhandleren om, at han skal kunne redegøre for hvad tøjet er farvet med.
Da udbredelsen af azo-farvestoffer nu er omfattende, og da der foregår en vis import fra lande uden for Europa hvor man ikke har samme strenge krav til deklarationer, skal man især passe på, at børn ikke bliver udsat for disse stoffer – set i lyset af at allergien kan være livslang. For dem vil det være et helt sikkert alternativ at bruge økologisk tøj. Her er man sikker på, at der ikke er anvendt skadelige stoffer på noget tidspunkt i produktionsprocessen.
Azofarvestoffer til farvning af tøj er siden blevet forbudt.