Træ har betydning for indeklimaet i vore hjem. Både råt træ og træ, der er behandlet med lak, olie, sæbe eller voks, kan afgive forskellige kemiske stoffer, der kan fremkalde allergi. Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet udgivet en pjece med gode råd til forbrugerne om træ og indeklima. Pjecen kan bestilles hos Astma-Allergi Forbundet.