Det begynder med et nys, kløe, eller pibende anstrengt vejrtrækning.
Hvad er det, der sker?
Hvorfor reagerer min krop nu sådan?
En årsag til symptomerne kan være at kroppen har frigjort histamin, prostaglandin og leukotrien i det væv, der reagerer.
Hvad får kroppen til at frigøre disse stoffer?
Der er to årsager:
Enten er det en allergisk overfølsomhedsreaktion
eller en ikke-allergisk overfølsomhedsreaktion!
Selv om reaktionerne virker ens, er der forskel på årsagen til reaktionerne. Dette skyldes en celle tilknyttet vores immunsystem:
MASTCELLEN.
Mastcellen er i stand til at danne og frigøre histamin, prostaglandin og leukotrien, som er årsagen til overfølsomheds-reaktionerne, både de allergiske og de ikke allergiske.
Mastcellen frigør histamin, prostaglandin og leukotriener ved :
Den allergiske overfølsomhedsreaktion
Ved den allergiske reaktion frigives histamin, prostaglandin og leukotriener, når vores immunsystem er blevet kodet til at reagere.
Dette er en tre-trinsproces:
1. Sensibiliseringen – immunsystemet danner IgE molekyler rettet mod et antigen/allergen.
2. Dernæst hæfter disse IgE molekyler sig til MASTCELLEN –
3. Dernæst kortslutningen af de bundne IgE molekyler. Kortslutningen skabes af det antigen/allergen som IgE molekylerne er sensibiliseret overfor.
Denne kombination vil få mastcellen til at frigive histamin, prostaglandin og leukotriener.
Og der opstår en allergisk overfølsomheds-reaktion.
Den ikke allergiske overfølsomhedsreaktionen.
Hos den overfølsomme person er der ikke involveret en forudgående reaktion fra immunsystemet. Der er ingen IgE molekyler overfor et bestemt allergen involveret. Lægen vil ikke kunne finde et allergen, der fremkalder et allergisk respons) I stedet er der et bestemt stof (et hapten), som organismen ikke kan tolerere.
Dette stof sætter sig på mastcellen og dette medfører at mastcellen frigiver histamin, prostaglandin og leukotriener.
Der opstår en ikke-allergisk overfølsomheds-reaktion.
Mastcellen er altså den fælles årsag til en overfølsomheds reaktion enten allergisk eller ikke allergisk. Når det er den samme celle der giver symptomerne, er det også meget ens reaktioner, der kan ses hos både den allergiske og den overfølsomme person.
Og hvad så?
Det kan man med rette spørge. Jeg har symptomer og så vil jeg gerne behandles! I dag er symptombehandling den fremherskende behandlingsmulighed.
En vigtig start er at få identificeret det eller de stoffer, der forårsager det allergiske respons. Når det er identificeret er det vigtigt at få saneret sit hjem og så vidt det kan lade sig gøre sin arbejdsplads.
Alle kender til antihistaminer. Disse stoffer går ind og blokerer for de frigjorte histaminer så de ikke giver yderligere symptomer i kroppen. (Især gode ved nældefeber, høfeber og insektstik)
Ved astma anvendes andre angrebsvinkler. Her gælder det om at skaffe plads i luftvejene – histamin, prostaglandin og leukotriener virker ved at trække den glatte muskulatur omkring luftrørene sammen og ved at danne slim inde i luftrørene –
så her er det vigtig at give noget,
der slapper musklerne af,
nedsætter slimdannelsen og
derved giver bedre plads i luftvejene. (der forskes for tiden en del i leukotrien-blokerende stoffer til astmabehandling)
For den person der er allergisk (IgE involveret) kan der også anvendes vaccinationsbehandling.
Vaccinationsbehandling er rettet mod de personer, der er moderat til alvorligt plaget af deres allergi. I almindelig tale er vaccinationsbehandling det samme som en tilvænningsbehandling (Desensibilisering).
Den er langvarig (3-5 år) men har en tilsvarende langvarig effekt.
Vaccinationsbehandling kan hjælpe mange personer, der har høfeber, så de ikke senere i livet udvikler astma.
Generelt ses en god forebyggende effekt af vaccinationsbehandling så personen ikke udvikler nye allergier.