Det er ikke ualmindeligt at mange mennesker siger: – Jeg er allergisk over mælk, pollen eller æbler, eller hvad det nu kan være. Og de har symptomer, der er meget ens.
Det er kun halvdelen af dem, der er allergiske i medicinsk forstand.
Læger diagnosticerer patienten som allergisk, når der er en immunologisk reaktion –
Det naturlige forsvar:
For at få et overblik er det bedst at få en ide om, hvad immunglobuliner egentlig er. Mennesket er klogt indrettet. Gennem tiden har vi lært at tilpasse os til naturens skiftende luner. En af menneskets mere intelligente indretninger, er vores evne til at bekæmpe bakterier, snyltere og andre organismer, der trænger sig ind i os. Vi har et naturligt system, der består i at opfange alle disse organismer og de sidder i vore slimhinder ((spyt, slim, fimrehår og en lav surhedsgrad (maven)).
Men derudover har vi udviklet et system, der er i stand til at “tænke” for os – IMMUNSYSTEMET.
Immunsystemet
I princippet er immunsystemet i stand til at håndtere de fleste naturlige og kunstige trusler fra vores omverden.
Den måde vort immunsystem fungerer på er såre enkel, idet vi i vores blodbane har en række celler, der hele tiden er på vagt overfor alt, der er uvedkommende. Samtidig er systemet hele tiden i stand til at udvikle nye immunglobuliner rettet mod særlige faktorer i det miljø, vi befinder os i. Derfor er vi i princippet altid parat til at imødegå nye angreb på vores organisme fra f.eks. bakterier eller vira.
Immunglobulinerne
Når vores immunsystem så har identificeret et nyt “antigen” bliver denne oplysning lagret i specialiserede immunglobuliner, som herefter er i stand til, at være på vagt overfor netop dette antigen i fremtiden. Formålet med dette system er, at vi skal overleve og derfor er det nødvendigt at eliminere disse udefra kommende “antigener”.
Der er en lang række af immunglobuliner, som er placeret i forhold til forskellige organer i vores krop og som har hver deres specielle funktion. IgM findes især i blodbanen, IgG har en stor udbredelse i kroppen, formentlig fordi den er den vigtigste og dominerende klasse, IgA findes især i nærheden af vore slimhinder og til slut finder vi IgE uden for blodbanen bundet til mastceller omkring blodkar og slimhinder. IgD indholdet er lavt og virkningsmekanismen er ikke kendt.
Vi kan sige at immunglobuliner er specialiserede vagthunde, som identificerer indtrængende fremmedorganismer. Herefter tilkalder de andre typer af celler og så sætter de en kædereaktion i gang, der vil være med til at eliminere fremmedorganismen.
IgE cellerne
IgE cellerne udvikler sig til at være på vagt overfor parasitter og i dagens Danmark er der meget få parasitter og derfor har de fleste af os et meget lavt antal IgE-celler cirkulerende i blodet. IgE cellerne vil senere binde sig til mastcellen. Når den sidder her ligner den et Y. Ved siden af på en anden receptor sidder en anden IgE celle. Når de begge er sensibiliseret overfor det samme antigen vil en kontakt blive “tændt” i mastcellen. Dette sker når et ben fra den ene IgE celle og et ben fra den anden IgE celle blokeres med antigenet (Y*Y).
Den IgE startede immunreaktion
Den reaktionstype, der ses når IgE og mastcellerne er involveret -som beskrevet ovenfor-, er en lokal reaktion, hvor den inflammatoriske proces starter, når histamin, leukotrien og prostaglandiner frigøres fra mastcelen. Dette er en uhensigtsmæssig reaktion, når det er noget så almindeligt som pollen man reagerer på. Men allergikeren reagerer sådan, fordi der et sted i immunsystemets udviklingsproces, er gået noget galt. Det er denne “udvikling” som medfører, at allergikere reagerer voldsomt med et uhensigtsmæssigt bekæmpelses våben (IgE sensibiliseret overfor ex. pollen/mastcellen og dernæst frigørelse af mediatorer som ex. histamin).
Det er vigtigt at bemærke at mængden af IgE er lavt under normale forhold. Denne viden anvendes mange steder på fødeafdelinger når man tager en IgE-navlesnorsprøve fra det nyfødte barn – dette gøres for at bedømme barnets eventuelle risiko for senere at udvikle allergi. Er indholdet af IgE i navlesnors-blodet højt, er der al mulig grund til at være opmærksom på at barnet senere kan risikere at udvikle allergi.(Se forebyggelse)
En immunologisk (=allergisk) reaktion er en sammensat reaktion.
Den består af en kontaktfase – der hvor allergikeren bliver udsat for allergenet første gang. Hvorfor fejlkoder allergikeres immunsystem og danner andre celler? Det er stadig ikke belyst klart. Men det er vist at allergikere i stedet for at danne IgG/M celler så danner de IgE celler.
Hvad bruges IgE systemet normalt til?
Menneskets immunsystem menes at have IgE beredskabet til at bekæmpe parasitter. Der ses meget høje IgE værdier hos personer, der er smittet med parasitter.
Men – det er det også hos allergikere. Baggrunden skal muligvis søges i en uhensigtsmæssig funktion i det system der udvikler immunglobulinerne. I stedet for at udvikle IgG/M molekyler, der normalt vil tage sig af de almindeligste allergener, sker der en udvikling af IgE molekyler. Dette, sammen med IgE molekylernes binding til mastcellerne, danner grundlaget for den allergiske reaktion.
Den ikke-allergiske overfølsomhedsreaktion
Overfølsomhedsreaktionen kan derimod adskilles fra den allergiske reaktion, idet personen ikke har IgE antistoffer mod bestemte stoffer i blodet eller ved priktest. Stoffet aktiverer mastcellen så den frigiver histamin, prostaglandin og leukotrien. Derfor er de to reaktioner så ens. Men hos den overfølsomme patient er det ofte særdeles svært at finde frem til den udløsende årsag.