Allergivaccination har været anvendt i mere end 90 år. I den praktiske brug er der ikke sket de store forandringer – der er stadig den samme bivirkningsfrekvens, som der hele tiden har været.
Hvad angår viden om den specifikke virkningsmekanisme, er der derimod sket kæmpe landvindinger.
Spørgsmålet,der så naturligt rejser sig, er:
“Når nu vi ved så meget om virkningsmekanismerne, hvorfor er bivirkningsfrekvensen så ikke faldet?” Flere artikler slår fast, at en væsentlig årsag er, at fornuftige rutiner i forbindelse med allergivaccination ikke altid følges. (I Danmark har det netop medført at Sundhedsstyrelsen har indskærpet vigtige forhold, der skal iagtages ved allergivaccination i praksis. PDF) Internationalt er der offentliggjort en vejledning, der gennemgår vigtige rutiner i forbindelse med allergivaccination (PDF).
En undersøgelse blandt 1700 amerikanske allergilæger viste at:
- 58% af lægerne angav, at de havde givet allergi-injektioner beregnet for andre patienter, end dem der fik dem.
- 47% af lægerne angav, at de havde givet forkert dosis til patienterne.
(Der er ingen opgørelse over fejladministration, hvor injektionen er givet intravenøst istf. subkutant.)
Denne fejlmedicinering gav en bred vifte af bivirkninger: Lokale reaktioner, systemiske reaktioner (mange krævede hospitalsindlæggelse) og et dødsfald.
En anden undersøgelse, der fokuserer på dødsfald efter immunterapi over en 15 årig periode, påpeger, at raten af dødsfald er stort set uændret. En række specielle forhold gjorde sig gældende for gruppen af patienter der døde:
- Langt hovedparten havde svær astma, der var dårligt behandlet.
- Helt bemærkelsesværdigt var det, at nogle af reaktionerne indtraf senere end 30 min. efter injektionerne.
- Adrenalin blev givet enten meget sent – eller slet ikke.
På nuværende tidspunkt efterlyser læger bl.a. undersøgelser af virkninger og bivirkninger af blandingsterapi, hvor flere allergener gives samtidigt. Desuden ønsker lægerne en bredere vifte af ekstrakter, end den der er til rådighed i dag.
På trods af alle de nævnte ulemper slås det fast, at immunterapi har klare fordele, der langt opvejer ulemperne:
- Allergivaccination er den eneste allergenspecifikke behandling, der er til rådighed.
- Allergivaccination beskytter i lang tid, ændrer allergien og forebygger samtidig udviklingen af ny overfølsomhed og astma hos børn.
Dette er klare fordele, der opvejer ulemperne ved behandlingsvarighed, udgifter og risiko for bivirkninger.
En ny og interessant strategi, der er ved at være færdigudviklet, er immunspecifik tabletbehandling. På nuværende tidspunkt er der udviklet en tabletbehandling overfor græspollenallergi, der viser lovende resultater i kliniske undersøgelser.
Indtil disse nye behandlingsmuligheder er på plads, må et af målene for allergivaccination være, at nedbringe risikoen for bivirkninger, ved at følge og forbedre rutinerne i forbindelse med allergivaccination.
J. Allergy Clin Immunology Volume 113, Issue 6, June 2004, Pages 1036-1039