Monthly Archives: februar 2005

Risici ved brug af hudcremerne Elidel og Protopic mod eksem

De amerikanske myndigheder har siden 2002 modtaget 29 rapporter om tilfælde af hud- og lymfekræft hos patienter i behandling med Elidel og Protopic. Syv af disse rapporter beskrev kræfttilfælde hos børn. Der er ikke påvist sammenhæng mellem kræfttilfældene og de to cremer, men de amerikanske myndigheder vil undersøge sagen nærmere. Også i EU er man opmærksom på mulige alvorlige bivirkninger ved behandling med Elidel og Protopic. Der gælder allerede særlige forsigtighedsregler ved brug af disse lægemidler, idet de kan påvirke immunforsvaret, hvilket kan medføre øget risiko for f.eks. kræftsygdom. Der er endnu ikke registreret kræfttilfælde i Danmark i forbindelse med brug af cremerne. lægemiddelstyrelsen.dk

Forebyg allergi

Igennem de seneste år er det bevist i undersøgelser, at vi som ganske almindelige mennesker er i stand til at tage mange forholdsregler, der kan medvirke til, at vi undgår at udvikle allergi (primær profylakse), eller at vi nedsætter risikoen for at få allergi, ved at undgå de allergener (sekundær profylakse), vi ved, gør os syge.

Hvorfor forebygge?
En vigtig grund er, at allergikere har en øget risiko for, at få flere allergier senere i livet. Børn, der har børneeksem (atopisk eksem) og fødevareallergi, er i risikogruppe for senere at udvikle astma og høfeber. Ligesom børn, der har høfeber, er i risikogruppe for senere i livet at blive astmatikere.

Det er altså et faktum, at hvis man er allergisk, så øges ens risiko for at få blivende symptomer og at udvikle flere allergier.
Derfor er det vigtigt at forebygge hvis man er allergisk og venter barn eller hvis barnet bliver født med et højt indhold af IgE i navlesnorsblodet.

Hvad kan vi gøre for at undgå at udvikle allergi?
Vi ved med sikkerhed, at et barn, hvis forældre er allergiske, er i højrisikogruppe for selv at blive allergiker. Derfor vælger mange allergiske forældre, at få undersøgt barnets navlesnorsblods indhold af IgE. Denne undersøgelse kan være med til at vise, om barnet har en øget risiko, for at blive allergisk. Er indholdet af IgE i navlesnorsblodet forhøjet, kan det betale sig, at gøre en meget intensiv og velorganiseret indsats for at undgå kontakt med de allergener, som man erfaringsmæssigt ved, hyppigst giver problemer.

Primær forebyggelse.
Primær forebyggelse består i at beskytte barnet imod allergener i den første meget sårbare fase fra barnet er 0 til 6 måneder.

Anbefalingen er at barnet ammes i mindst 6 måneder.

Følges denne anbefaling nedsætter man barnet risiko for at udvikle komælksallergi eller eksem.

Rygning.
Udsættes barnet for passiv rygning øgers dets risiko for at udvikle allergi. Som noget specielt for rygning, er det vigtigt at huske, at rygning både i graviditeten og efter fødslen øger barnets risiko for at udvikle allergi. Så derfor bør den gravide ikke ryge og efter fødslen bør begge forældre og alle deres gæster undgå rygning, hvis man ønsker at beskytte barnet mod at udvikle allergi.

Amning i en kortere periode end 6 måneder.
Har moderen ikke mælk nok til barnet, kan det komme på tale, at give supplerende kost. Anbefalingen er her at give dokumenteret hypoallergene modermælkerstatninger. Igen er det vigtigt at huske, at barnets immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet til at håndtere mange af de allergener, som det udsættes for. Jo ældre barnet bliver, desto mere udviklet er immunsystemet, og jo bedre vil barnet være i stand til at modstå allergener.

Forebyggende ændringer i hjemmet.
De luftbårne allergener og tobaksrøg er vigtige at begrænse mest muligt. Tobaksrøg bør slet ikke forekomme, hverken mens barnet er foster eller efter fødslen.

Børn, der er disponerede for at udvikle allergi, er i risikogruppe for at få allergiske luftvejssymptomer, når de udsættes for husstøvmider og kat. Samtidig viser stadig flere undersøgelser, at begrænsning af husstøvmideallergener (bl.a.ved husstøvmideallergen tæt betræk til sengen) kan begrænse barnet risiko for at få astmasymptomer.

Sekundær forebyggelse.

Har barnet allerede udviklet allergi, er det vigtigt at sørge for, at barnet udsættes mindst muligt og gerne SLET IKKE for de allergener, det reagerer på. Dette nedsætter barnets risiko for senere at udvikle flere allergier. Det reducerer samtidig antallet af anfald, hvilket betyder mindre medicin og vigtigst af alt – barnets livskvalitet højnes

Fjern allergener – eller minimer dem mest muligt. Her er det vigtigt at undgå fødevarer barnet er dokumenteret allergisk for. Desuden allergener fra husdyr og fra husstøvmider. Husstøvmideallergener kan bl.a. minimeres ved, at man anvender allergentæt betræk. Det er vist i en dansk undersøgelse, at ved at bruge allergentætte betræk, kan man reducer, de undersøgte børns forbrug af astmamedicin.

Allergivaccination.
Allergivaccination har vist sig at være en effektiv behandling. Desuden tyder det på, at allergivaccination kan nedsætte risikoen for, at patienter med høfeber/pollen allergi udvikler astma senere i livet.

Kilde: Ugeskrift for læger, 7/2 2005

Hvad taler de om

Sensibilisering, IgE-medieret allergi, atopisk sygdom. Der er mange fagord i debatten om allergi. Men det medfører heldigvis ikke at lægerne bliver mere forvirrede, snarere får de i stadig højere grad indkredset sygdommene. De opnår samtidig at blive stadig mere afklarede om, hvem de kan hjælpe med forebyggelse (bl.a. allergisanering/allergivaccination) og medicin, og hvem der alene kan hjælpes med medicin.

Overfølsomhed.
Sensibilisering er fagordet. En person er blevet udsat for et allergen. Personens immunapparat kan herefter reagere på dette allergen næste gang personen udsættes for allergenet. Det er vigtigt at bide mærke i at immunapperatet kan reagere – for det vil ikke altid ske. Kun for allergikere – som så siges at være sensibiliserede/overfølsomme overfor allergenet. Det kan ydermere slås fast, at ved overfølsomhed er det muligt at opnå den samme reaktion hos personen, hver gang denne udsættes for allergenet. De doser personen reagerer på, kan tåles af andre uden at give problemer.

Allergi.
Allergi beskriver så den reaktion personens immunsystem udløser. Det er vigtigt at bide mærke i at immunsystemet skal være involveret, før det kaldes allergi. Ellers vil der være tale om en ikke-allergisk reaktion.

Den allergiske reaktion kan så være udløst enten af IgE antistof eller andre typer antistoffer (ikke IgE udløste reaktioner).

Atopi.
Atopi er svært at oversætte og har endnu ikke et dansk navn. Men for lægen vil det betyde at patienten har enten en personlig eller familiær tendens til at producere (IgE-) antistoffer, som en reaktion på små doser allergener (ofte proteiner). Patienten vil desuden udvikle typiske allergiske symptomer i form af astma, høfeber eller eksem. Det vil kort sige alle de klassiske allergisygdomme.

Oversigt:


Overføl-
somhed

Allergisk
overfølsomhed
Ikke-allergisk overføl-
somhed
IgE udløst Ikke IgE udløst Patienterne har symp-
tomer der ligner
allergi, men der er
ingen reaktion fra
immunsystemet.
Atopisk
Astma
Høfeber
Eksem
Ikke atopisk
Insektstik
Parasitter
Lægemidler
Andre
Kontakteksem
IgG udløst allergi
Andre (lægemidler)

Den venste side af skemaet illustrerer den allergiske overfølsomhed. Her er immunsystemet involveret.

De patienter der har den type sygdom, der falder inden for dette område vil kunne opleve en bedring i deres sygdom ved at sanere i hjemmet. De vil også kunne have glæde af eventuel allergivaccination.

Fødevareallergi.
Fødevareallergi hos voksne er (næsten) altid allergisk. Det troede man ikke tidligere. Men det er vigtigt at få slået fast, fordi det vil være lettere at finde frem til forebyggende tiltag og en diæt, der er med til at give en bedre livskvalitet.

Kilde: Ugeskrift for Læger 167/6