Igennem de seneste år er det bevist i undersøgelser, at vi som ganske almindelige mennesker er i stand til at tage mange forholdsregler, der kan medvirke til, at vi undgår at udvikle allergi (primær profylakse), eller at vi nedsætter risikoen for at få allergi, ved at undgå de allergener (sekundær profylakse), vi ved, gør os syge.
Hvorfor forebygge?
En vigtig grund er, at allergikere har en øget risiko for, at få flere allergier senere i livet. Børn, der har børneeksem (atopisk eksem) og fødevareallergi, er i risikogruppe for senere at udvikle astma og høfeber. Ligesom børn, der har høfeber, er i risikogruppe for senere i livet at blive astmatikere.
Det er altså et faktum, at hvis man er allergisk, så øges ens risiko for at få blivende symptomer og at udvikle flere allergier.
Derfor er det vigtigt at forebygge hvis man er allergisk og venter barn eller hvis barnet bliver født med et højt indhold af IgE i navlesnorsblodet.
Hvad kan vi gøre for at undgå at udvikle allergi?
Vi ved med sikkerhed, at et barn, hvis forældre er allergiske, er i højrisikogruppe for selv at blive allergiker. Derfor vælger mange allergiske forældre, at få undersøgt barnets navlesnorsblods indhold af IgE. Denne undersøgelse kan være med til at vise, om barnet har en øget risiko, for at blive allergisk. Er indholdet af IgE i navlesnorsblodet forhøjet, kan det betale sig, at gøre en meget intensiv og velorganiseret indsats for at undgå kontakt med de allergener, som man erfaringsmæssigt ved, hyppigst giver problemer.
Primær forebyggelse.
Primær forebyggelse består i at beskytte barnet imod allergener i den første meget sårbare fase fra barnet er 0 til 6 måneder.
Anbefalingen er at barnet ammes i mindst 6 måneder.
Følges denne anbefaling nedsætter man barnet risiko for at udvikle komælksallergi eller eksem.
Rygning.
Udsættes barnet for passiv rygning øgers dets risiko for at udvikle allergi. Som noget specielt for rygning, er det vigtigt at huske, at rygning både i graviditeten og efter fødslen øger barnets risiko for at udvikle allergi. Så derfor bør den gravide ikke ryge og efter fødslen bør begge forældre og alle deres gæster undgå rygning, hvis man ønsker at beskytte barnet mod at udvikle allergi.
Amning i en kortere periode end 6 måneder.
Har moderen ikke mælk nok til barnet, kan det komme på tale, at give supplerende kost. Anbefalingen er her at give dokumenteret hypoallergene modermælkerstatninger. Igen er det vigtigt at huske, at barnets immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet til at håndtere mange af de allergener, som det udsættes for. Jo ældre barnet bliver, desto mere udviklet er immunsystemet, og jo bedre vil barnet være i stand til at modstå allergener.
Forebyggende ændringer i hjemmet.
De luftbårne allergener og tobaksrøg er vigtige at begrænse mest muligt. Tobaksrøg bør slet ikke forekomme, hverken mens barnet er foster eller efter fødslen.
Børn, der er disponerede for at udvikle allergi, er i risikogruppe for at få allergiske luftvejssymptomer, når de udsættes for husstøvmider og kat. Samtidig viser stadig flere undersøgelser, at begrænsning af husstøvmideallergener (bl.a.ved husstøvmideallergen tæt betræk til sengen) kan begrænse barnet risiko for at få astmasymptomer.
Sekundær forebyggelse.
Har barnet allerede udviklet allergi, er det vigtigt at sørge for, at barnet udsættes mindst muligt og gerne SLET IKKE for de allergener, det reagerer på. Dette nedsætter barnets risiko for senere at udvikle flere allergier. Det reducerer samtidig antallet af anfald, hvilket betyder mindre medicin og vigtigst af alt – barnets livskvalitet højnes
Fjern allergener – eller minimer dem mest muligt. Her er det vigtigt at undgå fødevarer barnet er dokumenteret allergisk for. Desuden allergener fra husdyr og fra husstøvmider. Husstøvmideallergener kan bl.a. minimeres ved, at man anvender allergentæt betræk. Det er vist i en dansk undersøgelse, at ved at bruge allergentætte betræk, kan man reducer, de undersøgte børns forbrug af astmamedicin.
Allergivaccination.
Allergivaccination har vist sig at være en effektiv behandling. Desuden tyder det på, at allergivaccination kan nedsætte risikoen for, at patienter med høfeber/pollen allergi udvikler astma senere i livet.
Kilde: Ugeskrift for læger, 7/2 2005