Monthly Archives: april 2005

Allergimedicin til gravide og ammende

Har du allergi, så tal altid med din læge om, hvad du kan gøre inden, under og efter din graviditet for at undgå allergiske reaktioner.

Frygten:

Medicin skaber frygt for misdannelser og eventuelle allergiske reaktioner hos fosteret eller barnet.

Fakta er:

  • at det er meget sjældent at fostre eller børn påvirkes af medicin moderen indtager.
  • at omtrent halvdelen af gravide tager mindst et receptpligtigt præparat. Samtidig ved vi, at der fødes 15 børn om året med misdannelser forårsaget af medicin. Risikoen for at få et misdannet barn er altså meget lille.
  • at allergikere har sværere ved at blive gravide, når deres sygdom ikke er velbehandlet.


Astmabehandling af gravide.

Det er en overordentlig vigtigt som gravid astmatiker
at sørge for at ens astma er velbehandlet. Det er nødvendigt at fosteret gennem hele graviditeten får tilstrækkeligt med ilt. Er astmaen ikke velbehandlet, kan man risikere, at forsteret ikke får ilt nok, hvilket især er en risiko under astmaanfald.

Høfeber.

Mange gravide allergikere oplever, især i pollensæsonen, at være generet af deres allergi. Derfor kan det være nødvendigt at tage medicin mod høfebersymptomer, hvis man ikke er i stand til at minimere kontakten med allergenerne på andre måder.

De ældste høfeberpræparater på markedet er så gennemprøvede, at man ikke mener, at de indebærer risiko for fosterskader. Ulempen er, at disse præparater virker sløvende, så man må ikke køre bil eller betjene maskiner, når man behandles med disse midler.

Tabletter med cetirizin har været på markedet så længe, at man med en vis sikkerhed kan anvende disse under graviditet.

Lokalbehandling af høfeber.

Medicin til lokalbehandling af
høfeber, er antihistaminer, binyrebarkhormon eller anti-allergiske stoffer. Kendetegnende for disse er, at de anvendes og virker lokalt og derfor optages de kun i meget ringe grad i blodet.

Det anbefales til lokalbehandling af høfebersymptomer hos gravide, at anvende de præparater, der har været længst på markedet. Disse stoffers bivirkningsprofil er så velkendt, at de kan bruges uden risiko for fosteret. Til gengæld kan en vis tilbageholdenhed med anvendelse af de nyere præparater anbefales, indtil bivirkningsprofilen på disse er fuldstændig klarlagt.

For gravide allergikere gælder den samme regel som for alle andre gravide: “Tag kun medicin i samråd med lægen, og husk at gøre opmærksom på, at du er gravid.”

Kilde: Medicin med fornuft. 29-04-05

Udgør alle parabener en sundhedsmæssig risiko

Der har i længere tid været diskussion om parabener. Nogle af dem er mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber og andre for at kunne forårsage allergi.

Ifølge EU’s videnskabelige komite for forbrugerprodukter, SCCP, udgør methylparabener og ethylparabener ingen risiko for forbrugere, når indholdet ikke overstiger den maksimalt tilladte koncentration.

Butylparabener og isobutylparabener har muligvis en hormonforstyrrende effekt.

Parabener er effektive konserveringsmidler.
Dette er baggrunden for den relativt store udbredelse disse stoffer har. Parabenerne forhindrer bakterie- og svampevækst.

Parabener giver sjældent allergi.
Koncentrationerne af parabener i kosmetik er normalt lav. Har man som allergisk forbruger mulighed for at vælge, er det bedste valg et produkt med to forskellige parabener, idet koncentrationen af det enkelte stof så er lavere og dermed mindsker risikoen for at fremkalde allergi.

Eksem, cremer og salver.
Indtil man fuldt ud har belyst parabeners uønskede virkninger, er en god tommelfingerregel, at gå efter hudplejeprodukter, der indeholder så få mistænkelige stoffer som muligt. Gå efter de Svanemærkede produkter og kig grundigt på varedeklarationerne.
MEN – det er vigtigt ikke at stoppe en ordineret eksembehandling, fordi man pludselig bliver bange for, at produkterne skulle være farlige at bruge på længere sigt. Det er vigtigt af behandle eksempatienten effektivt – det vil sige i tæt samarbejde med læge eller hudlæge.

Huden optager mange af de stoffer vi smører på huden.
Cremer og plastre bruges i dag til medicinsk behandling via huden. Det aktive stof kan være nikotin, hormoner eller andet. Det har vist sig, at man gennem huden optager mange af de stoffer, man smører på den. Disse stoffer optages derefter i blodet, dette gælder også for parabener. Er det nødvendigt at bruge hudplejeprodukter til at supplere en behandling hudlægen eller lægen har ordineret, så gå efter så “rene” produkter som muligt og og vælg så vidt muligt produkter uden butylparabener og isobutylparabener.

Henna farver til tatovering og hårfarvning med allergifremkaldende stoffer

Politiken.dk bringer 13-04-2005 en artikel om det farlige og allergifremkaldende hennafarvestof PPD. Avisen advarer om, at det er muligt at købe disse forbudte hennafarver i bl.a. indvandrerforretninger. Der videregives et godt råd om farverne – er de grønlige, er der ikke PPD i, er farven derimod mørkgrøn til sort, er der en risiko for at hennafarven indeholder PPD. Forlang altid fuldstændig og dansk varedeklaration.

Sammenhæng mellem allergi og mavesyre

Nyt europæisk studie skal undersøge, om der er en samenhæng mellem højt mavesyreindhold og risikoen for udvikling af fødevareallergi. Teorien er at højt mavesyreindhold nedsætter omsætningen af proteiner i mavensækken, nogle proteiner er derfor stadig intakte og optages derefter i tarmen og vil i nogle tilfælde kunne medvirke til udvikling af fødevareallergi. Dagens Medicin 08-04-05

Peanutallergi

Undersøgelser viser, at den allergiske reaktion på peanuts starter allerede i munden. Man har på Rigshospitalet undersøgt peanut og soyabønner – begge planter, der tilhører ærtefamilien. Her viser det sig, at peanut kan spores i blodet kort tid efter, personen har tygget peanut. Samme effekt kunne ikke ses ved soyabønner. Det er derfor meget vigtigt, at personer, der er allergiske overfor peanut, får en grundig vejledning af deres læge om, hvordan de skal forholde sig, hvis de ved en fejl skulle have indtaget peanut. Dagens Medicin 08-04-05