Der har i længere tid været diskussion om parabener. Nogle af dem er mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber og andre for at kunne forårsage allergi.
Ifølge EU’s videnskabelige komite for forbrugerprodukter, SCCP, udgør methylparabener og ethylparabener ingen risiko for forbrugere, når indholdet ikke overstiger den maksimalt tilladte koncentration.
Butylparabener og isobutylparabener har muligvis en hormonforstyrrende effekt.
Parabener er effektive konserveringsmidler.
Dette er baggrunden for den relativt store udbredelse disse stoffer har. Parabenerne forhindrer bakterie- og svampevækst.
Parabener giver sjældent allergi.
Koncentrationerne af parabener i kosmetik er normalt lav. Har man som allergisk forbruger mulighed for at vælge, er det bedste valg et produkt med to forskellige parabener, idet koncentrationen af det enkelte stof så er lavere og dermed mindsker risikoen for at fremkalde allergi.
Eksem, cremer og salver.
Indtil man fuldt ud har belyst parabeners uønskede virkninger, er en god tommelfingerregel, at gå efter hudplejeprodukter, der indeholder så få mistænkelige stoffer som muligt. Gå efter de Svanemærkede produkter og kig grundigt på varedeklarationerne.
MEN – det er vigtigt ikke at stoppe en ordineret eksembehandling, fordi man pludselig bliver bange for, at produkterne skulle være farlige at bruge på længere sigt. Det er vigtigt af behandle eksempatienten effektivt – det vil sige i tæt samarbejde med læge eller hudlæge.
Huden optager mange af de stoffer vi smører på huden.
Cremer og plastre bruges i dag til medicinsk behandling via huden. Det aktive stof kan være nikotin, hormoner eller andet. Det har vist sig, at man gennem huden optager mange af de stoffer, man smører på den. Disse stoffer optages derefter i blodet, dette gælder også for parabener. Er det nødvendigt at bruge hudplejeprodukter til at supplere en behandling hudlægen eller lægen har ordineret, så gå efter så “rene” produkter som muligt og og vælg så vidt muligt produkter uden butylparabener og isobutylparabener.