Med jævne mellemrum får vi informationer om forekomsten af allergi fra forskellige undersøgelser, der foretages både i Danmark og i udlandet. Samstemmende fortæller alle disse undersøgelser, at antallet af personer, der lider af allergi, er stigende.
Høfeber
I en dansk undersøgelse af forekomsten af høfeber blandt børn fandt man i 1986 at 14% led af høfebersymptomer. Da man undersøgte den samme gruppe børn 6 år senere var forekomsten af høfeber steget til 22%.
En anden dansk undersøgelse viste, at ca. 16% af de 12-16 årige havde høfeber. Hvad angår forekomsten af høfeber hos voksne, har man ingen præcise undersøgelser, men det skønnes at omkring 20% af voksne har symptomer på høfeber.
Landsdækkende interviewundersøgelser blandt voksne (over 15 år) viste samme høje forekomst og placerede dermed høfeber blandt unge voksne som hyppigst forekommende kroniske sygdom.
Astma.
En præcis opgørelse er svær at foretage. Bl.a. fordi der i forskellige undersøgelser ikke er fuldstændig enighed blandt læger om definitionen af astma. Men det antages, at stadig flere bliver astmatikere. Blandt børn under 16 år menes der at være ca. 5% med astma. Blandt voksne ca. 8%.
Eksem.
Der er sket en dramatisk stigning i antallet af patienter med eksem i løbet af de sidste 20 år. Man mener, der er tale om en firdobling.
Afslutningsvis kan man ud fra undersøgelser konkludere, at allergi kan forværre eksem, men der ser ikke ud til at være belæg for at sige, at allergi kan forårsage eksem.
Erhvervsallergi.
Vi kan alle blive allergiske overfor stoffer, vi hyppigt er i kontakt med. To klassiske eksempler er bagerne, der bliver allergiske overfor melstøv og sundhedsarbejderne, der bliver allergiske overfor latex i de gummihandsker, der anvendes.
Fødevareallergi.
Det er vigtigt som voksen at forsøge at holde hovedet koldt, hvis man får mistanke om, at ens barn har fødemiddelallergi. Mange forældre (38%) fortæller, at de har observeret symptomer hos barnet, der kunne forveksles med fødevareallergi. I virkeligheden viser det sig, at det kun er ca 2-3% af børnene, der reagerer positivt ved kontrollerede fødevareprovokationer. Det er altså vigtigt at børnene bliver grundigt undersøgt, inden man kaster sig ud i diætforsøg.
Hos småbørn ses hyppigst allergiske reaktioner på æg, mælk og peanuts. Hovedparten af de mælkeallergiske børn vil kunne tåle mælk, inden de er fyldt 3 år.
Hos voksne er viften af fødevarer, der hyppigt giver allergiske reaktioner, noget bredere. Her er det fisk, skaldyr, komælk, peanuts, frugt og grøntsager man reagerer på.
Tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er der ganske få (1%) af børn og voksne der reagerer på.
Pollenallergikere er i en særlig risikogruppe, idet de ofte (30%) vil reagere allergisk på visse typer af frisk frugt og grøntsager. Er man allergisk overfor flere forskellige typer pollen, øges risikoen helt op til 56% for en allergisk reaktion ved indtagelse af frisk frugt og grøntsager. Det er velkendt at birkeallergikere er særligt hårdt ramt idet 32% vil reagere på bestemte friske frugter og grøntsager. Hasselnødder, kiwi og æbler er de fødevarer, der hyppigst giver krydsreaktioner hos pollenallergikere.
Kontaktallergi.
Der er stadig flere, der bliver allergiske overfor parfume. På blot 8 år er omfanget af parfumeallergi steget fra godt 2% i 1990 til knap 6% i 1998. Der er god grund til at være opmærksom på denne risiko. Senest har man fundet meget allergene stoffer, som en bestanddel af det hyppigt anvendte parfumestof egemos. Omfanget af nikkelallergi synes at være konstant.
Nældefeber.
Man oplever hyppigt anfald af nældefeber i forbindelse med indtagelse af fødevarer. Op til en femtedel af befolkningen har en eller flere gange i deres liv oplevet at få nældefeber. Desuden ser man, at mange fødevareallergiske reaktioner viser sig som nældefeber (12%).
Rødme om munden efter et barn har indtaget mad, skal dog fortolkes med stor forsigtighed, idet denne rødme sjældent er en allergisk reaktion.
Det er vigtigt af få fastslået, om de reaktioner man har, er allergi. Er det allergi er det muligt at forebygge og sanere i sine omgivelser, med det resultat at man kan få en langt bedre livskvalitet.
Kilde: Ugeskrift for Læger 167/6