Mange forældre tror , at deres barn har fødevareallergi
uden at have fået det konstateret hos en læge. Det
medfører ,at mange børn sættes på
diæter, som de i bedste fald ikke har glæde af og i
værste fald bliver fejlernærede af.
Undersøgelser viser, at mellem en fjerdedel og halvdelen af
forældre til førskolebørn har rapporteret ,om
fødevarereaktioner hos deres barn. Kun i ca. en trediedel af
tilfældene kunne en udredning hos lægen bekræfte
mistanken om fødevareallergi.
Når forældre selv sætter deres barn på
diæt på grundlag af mistanke om fødevareallergi, er
der en risiko for at barnet fejlernæres. Måske risikerer
man i sin iver efter at hjælpe sit barn at skade fremfor at gavne.
Der er kun en måde, hvorpå man kan be- eller afkræfte
mistanke om fødevareallergi og stille en korrekt diagnose.
Metoden er eliminationsdiæt og derefter provokation med det eller
de mistænkte fødevarer. Dette kan kun foregå
forsvarligt i samarbejde med en læge.
Hvad er det børn hyppigst bliver allergiske overfor i
kosten?
I princippet kan det være alt, hvad;nbsp; barnet spiser, og
allergi optræder hyppigere jo tidligere i livet barnet
udsættes for fødevaren. Normalt udvikles allergi oftest
overfor fødevarer barnet spiser tit eller i store mængder.
| USA | Komælk | Æg | Jordnødder |
| SPANIEN | Komælk | Æg | Fisk |
Som det kan ses i skemaet, afspejler mønsteret i
fødevareallergi altså hvilke fødevarer der
introduceres tidligt i livet.
Udredning og behandling af fødevareallergi er et anliggende for forældre og læge i fællesskab, fordi der er mange faldgruber.
Der kan være tale om, at barnet har en sjælden lidelse, der kan forveksles med allergi, eller der kan være tale om banale røde plamager rundt om barnets mund forårsaget af frugtsyre. Disse røde plamager har sjældent noget at gøre med allergi.
Dette viser at det er nødvendigt, med et tæt samarbejde mellem læge og forældre, når barnets allergi skal udredes. Det er vigtig at allergien udredes præcist, så unødvendige reaktioner undgås.
Både læge og forældre bør være særligt på vagt, når barnet har:
- Svære og vedvarende helårssymptomer, der ikke skyldes
andre sygdomme .
- Symptomer ved kostændring eller specifik kostprovokation.
- Familiemedlemmer der har allergi
- Mindst to forskellige symptomer
- Symptomer fra mindst to forskellige organsystemer.
Har et barn fødevareallergi, er der normalt gode muligheder for,
at det vokser sig fra problemet . Men det er afhængigt af, hvilke
fødevarer der ikke tåles.
Børn vokser sig normalt fra komælksallergi og allergi overfor æg, i modsætning til allergi overfor jordnødder, nødder, fisk og skaldyr, hvor man normalt vil fortsætte med at få reaktioner ved indtagelse.
Krydsallergi hos pollenallergikere er et særligt problem, som man også skal være opmærksom på. Pollenallergikere vil normalt ikke vokse fra deres pollenrelaterede fødevarereaktioner.
Det er vigtigt at fødevareallergien udredes meget grundigt, så barnet undgår fødevarer, der udløser allergiske reaktioner. Samtidig er det i den fortsatte forebyggelse vigtigt at tænke på “den allergiske march d.v.s. risikoen for at udvikle andre allergiske sygdomme. Her er det nødvendigt særligt at tænke på miljøet barnet færdes i, boligforhold, husdyr m.v..