Monthly Archives: oktober 2005

Højsæson for husstøvmider

Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overfølsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste år. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende ”lært at leve med” symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.

Husstøvmideallergi

Husstøvmideallergi er næstefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medfører generende symptomer som bl.a. løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, hoste eller måske udslæt og kløe. Symptomerne er som regel værst i løbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller høfeber. Selvom generne mærkes hele året, er det netop på denne årstid højsæson for vækst af husstøvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi – f.eks. er husstøvmideallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk astma. Således kan der påvises allergi hos 80-90% af skolebørn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husstøvmideallergi, anbefales det at kontakte lægen for nærmere undersøgelse.

Husstøvmider er små hvide 8-benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte øje da de måler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er afføringspartiklerne og dele af døde husstøvmider, som forårsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget små 0,005-0,04 mm, i sengestøv endda ned til 0,001 mm. Indånding af selv ganske få partikler kan hos sarte personer være nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husstøvmiderne behøver føde, varme og fugt for at trives og formere sig. Føden består af hår og kropsskæl, som findes til overflod i sengen, mens den nødvendige varme opnås ved 17-32 graders varme, altså normal indendørstemperatur. Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 70-80%. Omvendt har husstøvmiderne meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, bør man derfor indledningsvis forsøge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover bør soveværelset, og især selve sengemiljøet, holdes helt fri for husstøvmider. Koncentrationen af miderne er primært knyttet til soveværelset, og her især til sengemiljøet, hvor der er optimale vækstbetingelser med hensyn til fugt, føde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midevæksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstrækkelig høj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke på, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemiljøet, er det derfor især her, at den primære forebyggende indsats skal sættes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser bør vaskes jævnligt på 60 grader, da dette hver gang dræber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et særligt allergibetræk, som er uigennemtrængeligt for husstøvmider. Man kan eventuelt også forsyne hovedpuder og dyner med allergibetræk. Det er naturligvis en forudsætning, at allergibetrækket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsmåde for forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, har vist sig at være yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciallæger og bl.a. af Astma-Allergi Forbundet. Senest har danske læger i en undersøgelse dokumenteret, at ¾ af de medvirkende børn, kunne nedsætte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.

Husstøvmider tilintetgøres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved –18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Imidlertid er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt, enten at betrække sådanne hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt allergibetræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror primært på luftfugtigheden, og ikke utilstrækkelig rengøring. Derfor løser overdreven rengøring ikke i sig selv problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider.

Mange teenagere tror, de har allergi.

En gruppe engelske forskere satte sig for at undersøge teenageres opfattelse af fødevareallergi. Undersøgelsen viste at ca. 2,3% af de undersøgte havde alvorlige, allergiske reaktioner på visse fødevarer. Disse reaktioner blev dokumenteret ved både priktest og provokationsforsøg. Dette står i skarp kontrast til det faktum, at hele ca.12% af de unge undlod at spise sunde og ufarlige fødevarer, fordi de havde mistanke om, at de led af fødevareallergi. Det er altid vigtigt at kontakte lægen, hvis man mener, man er allergisk overfor bestemte fødevarer. Lægen kan hjælpe med at få en eventuel allergi grundigt udredt, og man undgår unødvendige ”hjemmestrikkede” diæter, der i værste fald kan medføre fejlernæring. Journal of Allergy and Clinical Imunology, Oct. 2005.