Arbejdsbetinget håndeksem kan forebygges ved hudbeskyttelse og hudpleje, men på trods af kendskab til anbefalingerne følger mange dem ikke. Over et år blev en gruppe metalarbejdere undersøgt. De blev fordelt i fire grupper – En gruppe fik hudpleje (blødgørende cremer efter arbejdstid), en gruppe fik hudbeskyttelse (barrierecremer i arbejdstiden), en gruppe fik begge dele, og en kontrolgruppe fik ingen anbefalinger om, hvad de skulle gøre. Metalarbejderne var fra forskellige fabrikker, og alle var regelmæssigt udsat for skærevæsker. Resultatet af undersøgelsen var, at gruppen, der fik både barrierecreme i arbejdstiden og blødgørende håndcremer efter arbejde, opnåede den bedste beskyttelse mod håndeksem. Ugeskr Læger 2009;171(50)