Vi udsættes dagligt for rigtigt mange kemikalier. Mange af dem mærker vi ikke umiddelbart til, men andre igen påvirker vores helbred. Bl. a. har man mistanke om, at der er en risiko for, at nogle plaststoffer er i stand til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener.
I kampagnen 65000.dk er der god baggrundsinformation om, hvordan man kan undgå de værste kemikalier.
Det har tidligere været almindeligt, at man undersøgte et enkelt stof for helbredsskadelige effekter. Der kar ikke været fokuseret på eventuelle kombinationseffekter. (Det at vi ofte udsættes for en cocktail af stoffer i dagens løb.)
Men med denne undersøgelse bliver det forsøgt at undersøge den samlede kemikaliepåvirkning over en dag.
En god grund til at være påpasselig med kemiske forbindelser er risikoen for at få kontakteksem. Kontakteksem er oftest en livslang tilstand, hvor det er nødvendigt at undgå det stof, man er allergisk overfor. (Især opstår problemet ved kontakt med kosmetik/parfume, kosmetik/konserveringsmidler, rengøringsprodukter og visse former for legetøj.)
Omfanget af kontaktallergi er stigende og man antager, at der er mere end 200.000 danskere, der inden for det sidste år har haft allergisk kontakteksem.
Desuden mener man, at ca. hver femte dansker har kontaktallergi og lige så mange har en allergisk luftvejssygdom.
I en række undersøgelser har det vist sig, at ftalater kan være medvirkende(de kan forstærke effekten af allergenet) ved udvikling af allergi. Desuden er man ved at se på en lang række andre stoffer, der har fået en stor udbredelse i vore hjem. (Bromerede flammehæmmere, bisphenol A, pesticider er bl.a. i søgelyset). Men disse overvejelser er stadig ikke dokumenteret i videnskabelige artikler.
Vi kommer alle i kontakt med kemiske stoffer i hverdagen:
• Boligen (tæpper, møbler, gulvmaterialer, elektriske apparater,
etc.).
• Byggematerialer (børn sutter på/spiser malings ”flækker” – tidligere
den vigtigste eksponering for bly i fattige byområder).
• Ophold i biler og andre transportmidler.
• Ophold i fritiden/ferier (svømmehalsbesøg, m.m.).
Vores små børn kommer i tæt kontakt med disse stoffer. De kravler rundt, skal smage på alt og putter ofte fingrene i munden. Da mange af de kemiske stoffer ophobes på gulvet og i det støv, der samles der, kan det blive mange stoffer de små børn kan nå at samle op i løbet af en dag. Ingen af stofferne når måske en faretruende koncentration enkeltvis, men i kombination kan der måske dannes forbindelser, der kan være med til at give barnet allergi. Samtidig skal vi også tage i betragtning, at vi opholder os meget mere indendørs, end vi før har gjort .
Endelig er der en også en betydelig påvirkning fra andre faktorer, som f.eks. luftforurening (fra trafik, brændeovne m.m.).
Rapporten har på baggrund af et skema(formidlingsarena) over en hverdags forløb identificeret de stoffer, vi kan komme i kontakt med i løbet af dagen.
FORMIDLINGS ARENA:
1: Godmorgen – barnet får
tøj på, spiser morgenmad og
børster tænder mv.
2: På vej til daginstitutionen
3: Daginstitutionen – inde
4: Daginstitutionen – ude
5: Hjemme igen – leg på
børneværelset
6: Børne-tv i stuen
7: Aftensmad i køkkenet
8: Karbad
9: Godnat – sengen
Ved gennemgangen fandt man følgende stoffer med allergifremkaldende effekter
33 af de identificerede stoffer er enten klassificeret i EU for overfølsomhed ved indånding (R42) og/eller ved hudkontakt (R43) eller har Miljøstyrelsens vejledende klassificering for disse effekter.
• Bisphenol A (EU klassificering, R43)
• Formaldehyd (EU klassificering, R43)
• p,p’-Diphenylmethan diisocyanat eller Diphenylmethan diisocyanat (EU klassificering, R42/43)
• 2,4-Diisocyanato-1-methylbenzen (2,4-Diisocyanattoluen) (EU klassificering, R42/43)
• 2,5-Dichloranilin, 2,3-dichloranilin eller 1,4-dichloranillin (EU klassificering, R43)
• Isophorondiisocyanat eller tilsvarende (EU klassificering, R42/43)
• Diglycidylbisphenol A (EU klassificering, R43)
• Anilin (EU klassificering, R43)
• Toluen 2,4-Diisocyanat (EU klassificering, R42/43)
• 1,6-Diisocyanatohexan (EU klassificering, R42/43)
• En ikke identificeret isocyanat (EU klassificering, R42/43)
• 2-Mercaptobenzothiazol (EU klassificering, R43)
• 2,4-bis (1-phenylethyl)-phenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Tert. Butylphenol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Isocyanatbenzene (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 2-Ethylhexyl fumarat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 2-Ethylhexylmaleat (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Oleamid (3-Amino-4-methoxy-N-phenyl-benzamid) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Melamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Kodaflex txib eller tilsvarende (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Hexadecyldimethylamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 2,6-Dibrom-4-nitroanilin eller 4,6-Dibromo-2-nitroanilin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 4-Chloro-2,5-dimethoxy-benzamin eller 5-Chloro-2,4-dimethoxybenzamin
(Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 1-Methylnaphthalen (og isomere) (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 6-Chlor-2,4-dinitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• 2,6-Dichlor-4-nitroanilin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• di-p-Tolylsulfon (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Isocyanatbenzen eller 1H-Benzotriazol (Miljøstyrelsens vejledende
klassificering, R43)
• 2-(Methylthio)benzothiazol (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Phenoxybenzamin (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
• Salicylsyre benzyl ester (Miljøstyrelsens vejledende klassificering, R43)
(et af de 26 parfumestoffer)
• Limonene (EU klassificering, R43)(et af de 26 parfumestoffer)
• Linalool (et af de 26 parfumestoffer).
Her opsumeres hvilke typer af forbrugerprodukter, de allergifremkaldende stoffer er identificeret i – i forbindelse med undersøgelsen.
| Forbrugerprodukter som de allergifremkaldende stoffer er identificeret i | |
| Forbrugerprodukter undersøgt i dette projekt | Forbrugerprodukter tidligere undersøgt |
| Jakker Luffer Narresutter Sengetøj Gummistøvler |
Modellervoks Gulvtæpper Tekstilstof Tøj Duftkugler/airfresheners Elektriske og elektroniske produkter (spillekonsol, monitor, TV, transformere) Tandbørster Telte og tunneler Kosmetiske produkter (læbepomade, håndsæbe, babyolier, massageolier, børneshampoo, bodyshampoo til børn, sæbe til børn, bodylotion til børn) Legetøj (trælegetøj, slimet legetøj, duftende legetøj, diverse forskelligt legetøj) Puslepuder Tuscher Indvendige bilplejemidler Tekstilimprægneringsmidler Hobbymaling Bøger Make-up sæt til børn Narresutter af gummi |
Denne oversigt er medtaget så man kan se omfanget af produkter, der kan indeholde uønskede stoffer. Den understreger vigtigheden af, at man selv er meget opmærksom på deklarationerne på varerne og at man spørger ekspedient/producent om indholdet af evt. allergifremkaldende stoffer i produkterne – både enkelte stoffer og en eventuel kombination af flere uønskede stoffer.
Generelt bør barnets udsættes for så få allergifremkaldende stoffer som muligt.
Pjece og rapport kan findes på 65000.dk. 26-10-2009