Håndteringen af fødevareallergi hæmmes af overdiagnostisering og manglende enighed om hvilke diagnostiske kriterier, der skal lægges vægt på.
Fødevareallergi påvirker mere end 1%- 2 % (men færre end 10%) i USA. Alligevel er det svært at forstå/kontrollere denne potentielt livstruende sygdom.
En gennemgang af studier fra 1988 til 2009 viser, at der mangler studier af tilstrækkelig kvalitet, og der mangler enighed om definition og diagnose af fødevareallergi. Følgende konklusioner kan fremhæves:
Der kan ikke findes dokumentation for, at antallet af fødevareallergikere er stigende.
Både priktest og blodprøver (specific IgE bestemmelse) er følsomme, men ikke specifikke: Ca halvdelen af patienter med en sygehistorie, der ikke er entydig samt positive testværdier, vil ikke være fødevareallergikere. Provokationstest er stadig den mest præcise undersøgelsesmetode, selv om den er både besværlig og potentielt farlig.
Specifik fødevareimmunterapi ser lovende ud, men man mangler dokumentation for, at behandlingsresultaterne er varige. Anti-IgE behandling har tilsyneladende en effekt hos visse patienter.
Probiotika kombineret med enten amning eller hypo-allergen modermælkserstatning til højrisikobørn kan kan forsinke eller forhindre allergi hos barnet. Dokumentationen for effekten af allergenfri diæt under graviditeten er ikke entydig.
Konsekvenserne af en forkert diagnosticeret fødevareallergi kan være en unødigt restriktiv diæt, uro eller angst og sociale udfordringer. Desuden kan en forkert diagnose medføre, at en livstruende tilstand bagatelliseres.
Da fødevareallergi kan udløse livstruende tilstande, bør patienter der mistænkes for at have fødevareallergi (med IgE reaktion??) testes med priktest og specifikke blodprøver. Har patienten positive tests, men ikke en sygdomshistorie der konsekvent peger på fødevareallergi, bør vedkommende henvises til provokationstest.
Ved ethvert provokationsforsøg skal der være det nødvendige akut-beredskab til rådighed.
Fødevareallergikere skal lære at holde sig fra de fødevareallergener, de reagerer på og de bør desuden udstyres med en epi-pen.
Medscape 07/05/2010;