Et forskerhold har sat sig for at undersøge hvad birkepollen er sammensat af – ud over det velkendte allergen Bet v 1. De har siden fundet ud af at birkepollen indeholder andre stoffer, der i sig selv påvirker vores immunsystem og forårssager reaktioner. Der er mange af disse lavmolekulære stoffer i alle typer pollen. Men disse stoffer er ens i alle de forskellige typer pollen. Det får forskerne til at overveje om der kan være andre veje til behandling af høfeber forårsaget af plantepollen. Kilde.
Monthly Archives: maj 2016
Godt fjernsyn om allergi
Det er ikke rart at være kronisk syg af en sygdom, der er vanskelig at behandle. Det gør det ikke bedre, at vi ikke uddanner læger nok med indsigt i et kompliceret sygdomsområde. DR har filmet mange gode udsendelser om sundhed – Sundhedsmagasinet. Se udsendelsen om allergi her.
Ny genterapi mod astma afprøvet på mus
Under en konference afholdt af American Thoracic Society fortalte forskere om en ny genterapi der giver håb om at man kan hjælpe astmatikere der ikke er velregulerede på deres almindelige behandling. Resultaterne tyder på at den ny behandling vil kunne reparere lungevævet og reducere den inflammation som astma forårsager. Kilde
Flere læger med allergikompetencer
Sundhedsstyrelsen skal komme med forslag til, hvordan allergiområdet kan styrkes fremover. Det har vist sig at der ikke var tilstrækkeligt incitament for læger til at specialisere sig inden for allergiområdet. Kilde
Astma der er svær at behandle
En ny amerikansk undersøgelse af astmapatienter, der havde svært ved at kontrollere deres astma, har påvist, at der er forskellige faktorer, der kan vanskeliggøre astmabehandlingen, hvis man ikke griber effektivt ind. Derfor bliver det slået fast i undersøgelsens konklusion, at det er vigtigt, hvis man har astma og er ryger, at stoppe hurtigst mulig – for rygning forværrer astma og gør det vanskeligere at behandle den. Desuden er det vigtigt at tage sin medicin, som lægen har foreskrevet. Mange sjusker med deres astmamedicin. Disse to vigtige indsatsområder skal man bl.a. være meget opmærksom på hos patienter med astma, der er svær at behandle. Kilde.