Berlingske Tidende skriver 26/4 at Allergiklinikken på Rigshospitalet har fået 3,5 mio. kroner af Erhvervsfremme Styrelsen til at udvikle et nyt stof til forebyggelse af astma og høfeber. Teorien er, at stoffet skal virke ved at blokere produktionen af IgE. Det er IgE, der frigiver bl.a. histamin, som er med til at give de allergiske reaktioner. I dag behandler man allergisymptomerne med antihistaminer. Med den nye medicin håber man være i stand til fuldstændigt at undgå, at der frigives histamin. Det forventes, at man inden for de næste 18-24 måneder vil være klar til at afprøve medicinen på mennesker.