Til hverdag og når vi er sunde og raske, tænker vi sjældent over det indeklima vi befinder os i derhjemme. Vi er vant til det – så at sige!
Vi kan dog alle blive voldsomt generet af dårligt indeklima og på langt sigt kan vi blive syge af, ikke at ændre på de faktorer, der giver et dårligt indeklima.
De hyppigste symptomer på dårligt indeklima er træthed, røde, kløende øjne, man føler sig tung i hovedet og man kan opleve en forværring af de allergiske reaktioner man er plaget af i forvejen.
Vi kan selv gøre meget, for at forbedre på indeklimaet – især ved at gå systematisk til værks. At bruge øjnene og lugtesansen er vigtigt. Der er ofte en “gammel” lugt i boligen, når man har været væk nogle dage eller kommer hjem fra ferie. Er det tilfældet, er det vigtigt at gå rundt og finde ud af, hvor det evt. kan stamme fra.
Gulvet
-Hvordan er det konstrueret?
Nogle gulve ligger direkte på dæklaget uden hulrum under. Er der fugtproblemer sådanne steder vil enten gulvbrædder eller tæpper hurtigt afsløre det. Gulvbrædderne vil hurtigt slå sig.
-Tæpper vil få skjolder.
Andre trægulve ligger på strøer – og der vil være et hulrum under. Ofte ligger der vand- og varmerør hernede. Disse kan i nogle tilfælde være utætte og dermed lække vand ud i hulrummet. Dette vil hurtigt skabe grobund for skimmel-svampe og så er helbredet for alvor på spil! Dernæst kan træværket angribes af diverse svampe og så er økonomien på spil.
Det værste er, hvis der ligger en belægning under gulvet der fungerer som spærre for både vand og lugt (f.eks tyk spånplade). Så kan det være svært at gribe ind i tide og undgå meget omfattende skader på helbred og hus. Er man det mindste i tvivl er det bedste at få en specialist til at hjælpe. Det er bl.a. muligt med isotoper at afsløre om der er utætheder i rørsystemet – inden man griber til at tage hele gulvet op.
Hvilken belægning er der på gulvet?
I et hjem hvor allergikere befinder sig, vil det være hensigtsmæssigt at undgå tæpper. De vil virke som depot for snavs og husstøvmider.
Tæpper bør aldrig findes i sove- og børneværelser.
-Trægulve eller andre glatte overflader er at foretrække i et allergikerhjem.
-Ser gulvet sundt ud?
Det er vigtigt at kigge gulvet efter for misfarvninger. Disse kan være tegn på, at der er noget galt. Igen er det især i hjørner eller andre steder med ringe ventilation, der kan opstå fugtproblemer. Ligger nogen af rummene under terræn er det vigtigt, at der ikke trænger fugt ind gennem (kælder)væggen. Har man problemer med indtrængende fugt, vil den mest effektive løsning på dette problem være, at få drænet omkring huset og evt ved samme lejlighed, sætte en belægning uden på (kælder)væggen der kan gøre det sværere for fugt at trænge ind
Væggene:
-Hvilken vægbeklædning er der?
Væggene bør være glatte og lette at tørre af. Jo færre støvdepoter der findes i huset des bedre.
– Tapetet skal undersøges hele vejen rundt i huset. Er der nogen steder det ikke sidder fast, bør årsagen undersøges. Kan man komme til at se bag tapetet skal man kigge efter skjolder og sorte plamager. Er der sorte plamager kan det være tegn på skimmel og dermed indtrængende fugt.
Hessian og andre grovmønstrede vægbeklædninger holder på støv og giver en dårlig luft i huset. Denne type vægbeklædning kræver meget hyppig rengøring, og vi vil fraråde den til allergikere.
Hvordan ser der ud i rummenes hjørner?
Hjørner er ofte de steder, hvor ringe byggestandard og problemer med fugt afslører sig, så det er vigtig at være meget omhyggelig med at undersøge boligens hjørner grundigt og jævnligt.
Hvordan ser der ud ved lofterne?
-Igen kan løsnet tapet være et tegn på, at der trænger fugt ind. Det er i så fald nødvendigt at finde årsagen.
Mørke plamager på loftet kan også være tegn på at der har været fugt eller måske stadig er det. Er der køkken eller badeværelse over det sted plamagen findes, så kan utætheder i installationerne være årsag til at der trænger vand ned. Er der loftsrum, kan det være taget trænger til et kærligt eftersyn, så der ikke kan trænge regn eller fygesne ind på loftet.
Hvordan ser der ud rundt om vinduerne?
Vinduerne er gode sladrehanke. Er indeklimaet for fugtigt, vil der danne sig dug. Er der dug på ruderne, er det på tide at få luftet godt ud, idet luftfugtigheden så er for høj. Er de altid duggede vil der danne sig skimmelsvampe (sorte belægninger på træværket).
Der kan også være utætte ruder og evt knækkede glas. Disse steder kan der trænge vand ind og skabe grobund for skimmel.
Endelig kan fugningerne trænge til at blive gået efter og hvis de ikke er intakte skal de repareres. Der kan komme store mænger fugt ind ad selv små huller og er vandet først inde kan det ligge og være med til at skabe grobund for skimmel.
Ventilation:
-Kan vinduerne åbnes?
Normalt er det ikke det store problem. De fleste boliger har vinduer og de kan åbnes.
Når man lufter ud skal det foregå med gennemtræk i ca ti minutter. Har man pollenallergi er det en god ide at vælge tidspunkter, hvor mængden af pollen er lavest – sent om aftenen/tidligt om morgenen.
Er der spjæld i væggene?
Det er i så fald nødvendigt igen at tænke på på hvilke tidspunkter af dagen de åbnes (hvis man er pollenallergiker). Man kan evt. hos sit byggemarked spørge, om der findes alternativer til de traditionelle friskluftspjæld.
Er der monteret udluftningsspjæld i vinduerne?
Det er i så fald nødvendigt at tænke på, hvornår de åbnes især hvis man er pollenallergiker.
Er der anden mekanisk udsugning end emhætte?
I nogle huse er der monteret et ventilationsanlæg. Dette sørger for en konstant udskiftning af luften. Om vinteren er dette medvirkende til en lav luftfugtighed – så lav at husstøvmider ikke er i stand til at formere sig. Er der ikke i forvejen monteret et allergifilter på indblæsningsluften, så vil det være en god ide at få det gjort – så er der ikke pollen i den luft der blæses ind.