Madlavning

Når man selv eller en anden i husstanden
får konstateret allergi overfor et eller flere fødemidler, bliver
det pludselig svært at tilberede de daglige måltider.

Hvis allergien ovenikøbet er rettet mod
et eller flere af de fødeemner, som er hyppigt forekommende i almindelig
dansk mad f.eks. mælkeprodukter, æg eller gluten (findes i hvede,rug,havre
og byg)- føles det for alvor vanskeligt.

I virkeligheden bør man se sådan
på det, at når først allergien er konstateret og “synderen”
fundet, så er det værste overstået. Nu ved man, hvad der skal
undgås i den daglige kost og kan fremover gøre en aktiv indsats
for, at det allergiske familiemedlem (eller man selv) kan få det bedre.

Det vigtigste, når man lider af fødemiddelallergi,
er at undgå den fødevare, som giver problemer. Den bør udelukkes
totalt af kosten i en længere periode (års varighed). Først
efter sådan en lang periode kan man forsigtigt prøve at genindsætte
fødeemnet i kosten, men aldrig uden først at rådføre
sig med sin læge. I heldigste fald vil man opleve, at man igen kan tåle
madvaren – i andre tilfælde forbliver man allergisk overfor den hele
livet.

Når man køber ind til den daglige
madlavning, skal man være meget opmærksom på varedeklarationerne.
De ting man ikke tåler, kan gemme sig bag mange forskellige betegnelser.

Mælk kan hedde

Animalsk fedtstof	Animalsk protein	Bagermargarine
Inddampet mælk	Kalcium kaseinat	Kalium kaseinat
Natrium kaseinat	Kasein	Kaseinat
Lactalbumin	Mælkebestanddele
Mælkepul Mælketørstof	Ost
Risbagemel (ikke at forveksle m. rismel)	Skummetmælkspulver	Sødmælkspulver
Tørmælk	Valle	Vallepulver
Valleprotein

Hvede kan også kaldes:

Bulgur	Fuldkornshvedemel	Gluten
Grahamsmel	Hvedekim	Hvedeklid
Hvedemel	Hvedeprotein	Hvedestivelse
Mannagryn	Mel	Semoulina
Semulje	Stivelse

Æg kan kaldes:

Albumin	Tøræg	Æggeblomme
Æggehvide	Lechitin

Soya kan også kaldes:

Hydroliseret vegetabilsk protein	Isoleret vegetabilsk protein	Koncentreret vegetabilsk protein
Lecithin (kan indeholde sojaprotein)	Tekstureret vegetabilsk protein	Vegetabilsk protein

Når man køber ind til madlavning
til en allergiker, bør man købe varer der er så rene som
muligt. Man bør ikke belaste et allergisk menneskes immunsystem unødigt
med konserveringsmidler, farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer.
Derfor vil det altid være det bedste at servere hjemmelavet mad for en
fødemiddelallergiker. Det hjemmelavede har desuden den fordel, at man
har 100% kendskab til indholdet. Personligt mener jeg, at det allerbedste er,
at købe økologiske råvarer.

Når man så står i køkkenet
og skal lave mad, bør man holde sig for øje, at er man allergisk
overfor en eller flere fødevarer, er man samtidig i fare for at udvikle
flere allergier. Denne risiko kan man nedsætte ved at spise så varieret
som overhovedet muligt, så man undgår for hyppige påvirkninger
fra de enkelte fødevarer. Den meget varierede kost sikrer samtidig, at
man bliver dækket bedre ind rent ernæringsmæssigt. Står
man og mangler inspiration til nye retter til allergikere, er det en god ide
at skæve til, hvordan man laver mad i andre kulturer. I store dele af
;Oslash;sten bruger man overhovedet ikke mælkeprodukter, så opskrifter
herfra er gode til mælkeallergikere. I en del lande er ris basiskost,
d;eacute;r er osse inspiration at hente, ligesom man i nogle lande lever på
en kost som i hovedsagen består af majs og grøntsager.

Det vil også være en god ide, at
kigge ind i de mange små indvandrer-butikker. Her findes et væld
af forskellige madvarer, som er helt nye for os danskere, og som med fordel
kan prøves. Det er jo sådan, at man normalt ikke vil kunne reagere
allergisk på et fødeemne, som kroppen aldrig har været udsat
for før.

Man behøver dog som regel ikke helt at
opgive de retter men plejer at sætte på bordet, som oftest skal
de bare ændres en lille smule. Farsretter f.eks. kan glimrende laves uden
både mælk, æg og hvedemel. Æg udelader man bare uden
videre, dog skal man i så fald røre farsen lidt mere ihærdigt
end man plejer, for at opnå den vanlige konsistens. Mælk kan udmærket
erstattes af vand og hvedemel af majsmel,hirseflager eller rismel. Man må
prøve sig frem og finde ud af, hvad man bedst kan lide. I andre retter
f.eks leverpostej kan melet erstattes af kolde,kogte, revne kartofler. Sovs
kan jævnes med Maizena. Mælk i sovs kan erstattes af kogevand fra
grøntsager, bouillon eller i visse sovse kokosmælk.

Smør til bordbrug kan erstattes af mælkefri
plantemargarine(f.eks Fri fra FDB),denne plantemargarine kan osse bruges til
bagning af kager og til stegning. Til stegning kan man osse vælge en god
olie f.eks en olivenolie, som også er god til brødbagning. I alle
opskrifter på gærbrød – såvel brød som kager
kan mælkeprodukter uden problemer erstattes af vand, ligeledes kan æg
sagtens undværes i gærdej. Sværere er det at undvære
æg i andre typer kagedej, dog kan man, hvis der ikke indgår mere
end et enkelt eller to æg i opskriften, erstatte disse med hørfrøafkog.
(Se opskrift på hørfrøafkog lige under opskriften på chokoladekagen)

Sværere bliver det at fremstille acceptabelt
bagværk, hvis man skal undgå de fire almindelige, danske kornsorter.
Det kan dog lade sig gøre at bage brød og kager af f.eks. majsmel
og hirseflager, som smager udmærket.

Er man allergisk overfor mælk, kan man
have brug for et alternativ, som kan bruges på f.eks. cornflakes eller
frugtgrød. Man kan i butikkerne købe flere forskellige alternativer,
og det vil ofte være en vældig god ide at skifte mellem flere forskellige
typer, så man undgår ensidig påvirkning fra et enkelt fødeemne
og derved risikerer at udvikle nye allergier. Der findes alternativer til komælk,
som er fremstillet på basis af soja, en anden variant er baseret på
havre og en tredie er fremstillet af ris. Hvad angår soja, bør
man ikke overdrive brugen til mælkeallergiske børn, da de kan have
en tendens til så at udvike allergi overfor soja. En god og velsmagende
mælkeerstatning baseret på ris kan man selv let fremstille.
RISMÆLK
1 l vand
50 g gode parboiled ris (jeg bruger økologiske
ris fra URTEKRAM)

25 g mælkefri plantemargarine (FRI fra
FDB)

1 spiseskefuld sukker

Risene skylles godt i en sigte. Vandet bringes
i kog og risene tilsættes. Koges i 20 min

Gryden tages af pladen og der tilsættes
sukker og plantemargarine. Rismælken blendes grundigt, hvorefter den afkøles.

Denne rismælk kan drikkes som den er eller
bruges til at koge cacao af. Rismælken kan osse bruges til at koge risengrød
af, eller den kan tilsættes lidt vanille og bruges på frugtgrød.
Man bør være opmærksom på, at denne mælkeerstatning
slet ikke har den samme næringsværdi som mælk.

Andre gode mælkeerstatninger kan fremstilles
af mandler eller kokos.

Har man en fødemiddelallergiker i huset,
er det en god ide, at man sørger for, at i hvert fald den varme mad tilberedes,
så alle kan tåle den. Det er det nemmeste, og det er også
det rareste for allergikeren ikke at skulle sidde med en portion mad, som er
anderledes end den, som resten af familien får.

Når man har fødevareallergi, og
især hvis der er flere ting, man må udelukke fra kosten, er det
vigtigt at være opmærksom på, om man får sit næringsbehov
dækket. Hvis man er usikker på det, eller ikke selv vil sidde og
bøvle med næringsstof-tabellerne, er det en vældig god ide,
at søge hjælp hos en diætist.
Diætisten kan beregne, om man via kosten er dækket godt nok ind
med alle næringsstoffer, og kan hjælpe med at udarbejde en god
kostplan.