Inden vi tager fat på emnet mælkeallergi,
er det vigtigt at være opmærksom på, at indtagelse af mælk
kan medføre symptomer, som ikke skyldes allergi.
Her er der tale om mælkeintolerans.
Hos nogle børn og voksne kan ses en reaktion, der ikke er allergisk betinget,
men som giver de samme symptomer. Dette kaldes mælkeintolerans – den vil
vi ikke gå dybere ind i her – blot nævne at man ved intolerans skal
tage de samme forholdsregler som ved allergi, hvis man ønsker at undgå
reaktioner. Naturligvis skal man også sørge for at få de
vitaminer og næringsstoffer ad anden vej, som man går glip af, når
man ikke må få mælk.
Mælkeallergi forekommer hos ca. 2 procent
af alle børn.
De hyppigste symptomer er diare, opkastning,
kvalme og mavesmerer. Samtidig kan der ses forværring af andre allergiske
sygdomme f.eks opblussen af eksem eller forværring af astma. Endvidere
kan der optræde symptomer, som man måske ikke umiddelbart sætter
i forbindelse med allergi f.eks. infektioner eller psykiske reaktioner som
uro
og agressivitet.
Mælk og mælkeproduker har igennem
tiden været den vigtigste kilde til at dække vores behov for kalk.
Der ud over indeholder mælk en lang række andre næringssoffer,
som er vigtige for os. Ved pludselig ikke længere at have mælk og
mælkeprodukter som en del af basiskosten, er det vigtigt at få dækket
behovet for især kalk ad andre veje. Et nærliggende spørgsmål
vil være, hvordan man sikrer at et mælkeallergisk barn får
kalk nok. Et tilskud i form af kalktabletter er en mulighed.
Det er vigtigt at huske på, at lægen
skal have stillet diagnosen, inden man begynder at eksperimentere med kostændringer
. Ligesom det er vigtigt at holde en tæt kontakt til lægen, hvis
det viser sig nødvendigt at holde barnet på en mælkefri diæt
over en længere periode ( mindst et år og for nogle børn
endnu længere). Hos lægen vil man oftest blive enige om at holde
en mælkefri diæt i en periode af flere ugers varighed. Opnås
symptomfrihed under diætperioden, vil man efterfølgende provokere
med mælk og iagttage reaktionerne. Viser det sig, at barnet reagerer på
mælk efter provokationen, vil det være nødvendigt at udelukke
mælk helt fra kosten i en meget lang periode. Mange børn vokser
sig fra deres mælkeallergi, når de ikke har været udsat for
mælkeallergener igennem længere tid.
I hverdagen er det nødvendigt at lære
sig navnene på mælkebestanddele i færdiglavede fødevarer.
Desværre har producenterne fundet på en lang række nye navne
for mælk i varedeklarationerne. Link
til mælkenavne.
Skal man opnå et godt resultat af sine
anstrengelser, for at barnet kan komme over sin mælkeallergi, er det afgørende
at barnet ikke kommer i kontakt med mælk i diætperioden. Belønningen
for at være standhaftig er et barn, der er friskt, har det godt og trives.
På langt sigt kan barnet ligefrem blive i stand til at tåle mælk
i rimelige mængder.
Blandt voksne er mælkeallergi meget sjælden.
Men har man allergi overfor mælk, er det vigtigt at holde sig fra det.
Symptomerne på voksnes fødevareallergi kan ofte være voldsommere
og i visse sjældne tilfælde livstruende. Som voksen er det også
vigtigt at sikre, at man får dækket sit kalk- og vitaminbehov på
andre måder, når man ikke kan tåle mælkeprodukter.