Stigningen i forekomsten af allergier er et hyppigt debatteret emne i medierne. Med henblik på at se problemet i det rette lys gennemgår denne artikel en lang række forhold, der kan være med til at øge risikoen for udvikling af allergi.
Om der er en stigning i omfanget af allergi er svært at dokumentere, idet man i dag ikke har sikre metoder, man med rimelighed kan anvende til undersøgelse af børn. Derfor bygger mange undersøgelser på forældre-rapporterede symptomer, hvilket kan være med til at give et upræcist billede af, om der er en reel stigning i forekomsten af allergi.
Men på baggrund af gennemførte kliniske undersøgelser kan man sige, at der blandt bøn ses en stigning i forekomsten af:
- Astma og astmatisk bronkitis.
- Eksem
- Høfeber
Fødevareallergi er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere en stigning for.
Risikofaktorer:
Der er en række kendte årsager og miljøfaktorer, der spiller sammen ved udvikling af allergi. Her, som i mange andre forhold i livet, gælder det om at vælge sine forældre med omhu. Ved allergi indgår arv som en meget væsentlig faktor i det komplicerede puslespil.
Men også en række miljøfaktorer spiller ind. Det kan også slås fast, at spædbørn er mere sårbare for udvikling af allergi i de første levemåneder. Så jo flere allergener barnet udsættes for tidligt i livet, desto større risiko er der for, at barnet udvikler allergi.
For det første kan man ud fra eksisterende undersøgelser konkludere, at fødevareallergener, luftbårne allergener og det at barnet tidligt får bøjefureeksem, er risikofaktorer, for udvikling af allergi.
For det andet ved man i dag, at bliver et barn tidligt udsat for hustøvmide-allergener, er det i risikogruppe for senere at udvikle allergisk luftvejssygdom. Det gælder især børn, hvor en eller begge forældre har allergi eller hvis barnet tidligt i livet får andre allergiske symptomer.
Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?
Fødevarer:
I de første levemåneder modnes barnets mave-tarmsystem og kan efterhånden kende forskel på allergener og fødevarer og immunforsvaret reagerer (helst) ikke på nogen af delene. (Læs mere)
Men nogle af de børn, der tidligt får komælk i deres kost, udvikler eksem. Man ved også, at børn, der får fast føde før de er 4 måneder gamle, kan risikere at få eksem. Samtidig viser undersøgelser, at brysternæring indtil 6 mdr. alderen beskytter barnet mod udvikling af eksem. Er det nødvendigt at give modermælkserstatning til et barn i risikogruppen, bør man give hypoallergen modermælkeerstatning til barnet er blevet 6 måneder.
Luftbårne allergener:
Vi tilbringer megen tid indendørs – op til 95% af vores tid. Moderne byggestil har givet husstøvmider og skimmelsvampe gode levevilkår. Ofte ses der en uheldig kombination af høj luftfugtighed og varme. Desuden har danskere ofte et kæledyr i hjemmet. Især hund eller kat. Disse forhold medvirker til, at vi udsættes for mange allergener – som især findes i høje koncentrationer indendørs. Alle disse faktorer kan være med til at påvirke forekomst af allergi. Det bedste man kan gøre, når man er allergisk overfor nogle af disse luftbårne allergener, er at undgå dem i videst muligt omfang. Det kan man forsøge ved at lade være med at holde husdyr. Indrette sig rengøringsvenligt indendørs. Lufte godt ud for at holde luftfugtigheden nede og dermed reducere forekomst af husstøvmider og skimmelsvampe. Ønsker man at forbedre indeklimaet yderligere, kan det være en mulighed at installere et ventilationsanlæg. Det holder luftfugtigheden nede, så husstøvmider og skimmelsvampe bekæmpes. Læs mere
Desuden kan et allergentæt betræk være med til at reducere mængden af husstøvmide-allergener i sengemiljøet. Allergentæt betræk medvirker, til at astmapatienter får færre symptomer og har behov for mindre medicin for at kontrollere deres astma.
En sidste væsentlig faktor, der medvirker til udvikling af astma hos børn, er rygning. Gravide bør ikke ryge , ligesom det nyfødte barn ikke bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet eller andre steder. Læs mere
Miljø og Sundhed, Arne Høst m.fl. nr. 4, juni 2004