Spændende, specifik forskning om astma

Et finsk forskerhold har sat sig for, at finde frem til de faktorer, der har en styrkende effekt på lungefunktionen, og hvilke der begrænser den. Titlen på studiet er: “Integrating farm and air pollution studies in search for immunoregulatory mechanisms operating in protective and high‐risk environments

Udgangspunktet for studiet

Fordi man ikke helt ved hvorfor det at vokse op på en bondegård, er med til at nedsætte risikoen for at udvikle allergiske sygdomme – bl.a. astma, så tager forskerne fat på en systematisk tilgang. Det gruppen postulerer er, at det er nødvendigt at undersøge sammenhængen mellem den påvirkning af reguleringen af vores immunsystem der stammer fra vores miljø – så vi bedre kan forstå hvordan astma udvikles og forebygges.

I dag ved forskerne, at luftforurening især fra partikler er en risikofaktor for udvikling af astma – overfor dette sætter forskerne så den beskyttende effekt, der opnås ved at vokse op på en bondegård. Det forskerne så ønsker at opnå er, at udvikle en model hvor det er muligt at sammenligne, hvad der sker i cellerne, når de udsættes for beskyttende støv fra en bondegård og skadelig luftforurening fra et voldsomt forurenet byområde i Kina. Dette forsøg er ikke udført tidligere.

Hvordan udførte de forsøget

De udsatte blodceller (peripheral blood mononuclear cells) fra 18, 4-årige børn for støv fra bondegårde  og partikler fra en forurenet by. I studiet havde man valgt forskellige grupper efter partikelstørrelse.

Man undersøgte nu hvilken reaktion fra immunsystemet, disse påvirkninger medførte.

Hvad skete der

Støv fra bondegården havde en stimulerende immunologisk effekt på cellerne.

Den forurenede luft fra byer havde en hæmmende immunologisk effekt på cellerne.

Partikelstørrelsen havde en effekt på omfanget af den negative reaktion

Konklusionen

Studiet understreger betydningen af, at anvende den samme forskningsmodel når man ønsker, at separere delte og specifikke immunreaktioner, der forløber i forskellige miljøer. Den observerede stimulerende effekt af støv fra bondegårde og den begrænsende effekt af partikler fra luftforurening, kan være med til at identificere reaktioner på luftvejspatogener og allergener og delvis forklare forskelle i astmaforekomst i undersøgte miljøer.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.