Steroid afhængighed

Ind imellem hænder det, at personer med atopisk eksem bliver behandlet for længe med for stærk hormoncreme. Det kan vise sig ved at huden rødmer og brænder, og når man forsøger at holde en pause blusser huden op igen.

Symptomerne omtales på mange måder: Red Skin Syndrome eller TCS withdrawal. Det er blevet omtalt i en grundig artikel fra 2014 (1).

Desuden har Ugeskrift For Læger omtalt behandling med hormoncremer. (2).

Den amerikanske undersøgelse er et udtryk for, at der mangler en beskrivelse af problemet og behandlingsmulighederne. Ved at gennemgå den litteratur, de mente var relevant, nåede de frem til at der (indtil videre) er to markante grupper: papulopustular – huden er rød med små knopper (personerne brugte hormoncremer af kosmetiske grunde eller havde problemer med acne) og erythematoedematous – huden er rød brændende, hævet og ofte med klar afgrænsning til rask hud (især hos personer med atopisk dermatit)

Forfatterne slår fast, at der ikke er mange gode kilder, der beskriver denne bivirkning. Men de understreger, at der er tale om et overforbrug af hormoncreme især stærke og middelstærke hormoncremer. Dette har udviklet sig til steroid afhængighed. Behandlingen er indtil videre at stoppe med steroiderne. Desuden understreger de, at hormoncremer anvendt efter forskrifterne, stadig er den sikreste og bedste behandling af eksem.

Læs mere her.

  1. “A systematic review of topical corticosteroid withdrawal (“steroid addiction”) in patients with atopic dermatitis and other dermatoses”, Tamar Hajar MD, Yael A. Leshem MD, Jon M.Hanifin MD, Susan T. Nedorost MD, Peter A.Lio MD Amy S. Paller MD, Julie Block BA, Eric L. Simpson MD, MCR (the National Eczema Association Task Force): https://doi.org/10.1016/j.jaad.2014.11.024
  2. Atopisk eksem. Trine Gerner, Lone Skov & Jacob Pontoppidan Thyssen, Ugeskr Læger 2018;180:V0417033. http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-01/V04170331_2.pdf

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.